For Viggo Egebjerg Madsen er det en livsstil at være tankvognschauffør. Det har han nu været i 40 år
Viggo Egebjerg Madsen planlagde sit voksenliv allerede, da han var dreng på gården i Gaarde ved Ølgod. Faderen var landmand og mælkekusk, og Viggo elskede det frie liv på landet: han ville være landmand.
- Jeg gik syv år i skole og kom så ud at tjene på landet. Min plan var, at jeg ville tjene penge, så jeg kunne få min egen gård. Men det var krisetider for dansk landbrug - også den gang - og der skulle mange penge til, hvis jeg skulle føre drømmen ud i livet.
Viggo Egebjerg Madsen fik kørekort til lastbil allerede, da han var 18 år og havde job hos en lokal vognmand, inden den i maj 1975 blev ansat som chauffør i Mejeriselskabet Esbjerg.
- Jeg havde ikke kørt tankvogn ret længe, før jeg vidste, at her havde jeg fundet et arbejde for livet. Dengang, som i dag, glædede jeg mig til at komme på arbejde. Jeg droppede planen om at blive landmand.
Arbejdet som chauffør for 40 år siden og i dag har ændret sig meget.
- I 70erne havde Danmark en masse mindre mejerier. Mit arbejde var at køre mellem mejerierne. Men konkurrencen var også hård mellem de forskellige mejeriselskaber. Eksempelvis kørte vi meget mælk fra det sønderjyske til København. Jeg husker en gang, hvor vi var 11 mælketankbiler på den samme færge.
Viggo Egebjerg Madsen, der i dag er 62 år, startede med en tankvogn, der kunne rumme 24 tons. Den tankvogn, han kører i dag kan klare op til omkring 39 tons.
Det er sket utrolig meget
- Udviklingen inden for mejeribruget i Danmark har udviklet sig utrolig meget. Da jeg begyndte havde hver mindre by sit eget mejeri. I dag er der koncentreret i store mejericentre, hvor hvert mejeri er specialiseret. På den ene side var det trist, hver gang et mejeri måtte lukke. På den anden side også en nødvendighed, hvis danske mejerier skal overleve.
Viggo Egebjerg Madsen indrømmer, at han og chaufførkollegerne har haft deres betænkeligheder, hver gang der er sket fusioner af mejeriselskaber i Danmark.
- Er der nu også plads til mig og kollegerne? Men jeg har været heldig at beholde mit arbejde.
Viggo Egebjerg Madsen har i dag base på transportcenter Vest i Nr. Vium og kører mellem mejerierne med bl.a. valle, konsummælk og fløde. I en uge arbejder han tre dage, den næste uge fire og holder hver femte uge fri. En arbejdsdag er på omkring 12 timer.
- Jeg kører med fast makker. Eksempelvis var vi to, Erik Pedersen og jeg, på den samme tankbil i over 23 år. Vi var også nogle af de første, der fik telefon i tankvognen, så vi hurtigt kunne dirigeres til et nyt arbejde. Så er det, man føler, at tankvognen er ens andet hjem, siger Viggo Egebjerg Madsen.
Når Viggo Egebjerg Madsen er så glad for sit arbejde, så skyldes det ikke mindst, at hans arbejdsgiver - Arla Foods - arbejder utroligt professionelt.
- Selv om Arla Foods i dag er en verdensomspændende koncern, så har man en masse politikker, hvor man tænker på den enkelte ansatte. Man ser virkelig på, hvordan vi medarbejdere trives og har det godt. Det er det, jeg kalder den positive Arla-ånd. Man føler virkelig, at man er med i én stor familie. Det skaber meget stor respekt, siger Viggo Egebjerg Madsen, der aldrig har haft problemer med at være på en enmands-arbejdsplads.
- Vi chauffører sidder jo mange timer alene i vores tankbiler, men det passer mig fint. Det vigtigste er selvfølgelig trafiksikkerheden, men der bliver også tid til at filosofere over verdenssituationen.
Selv om Viggo Egebjerg Madsen er en meget rutineret chauffør, så er han meget opmærksom i trafikken.
Det værste er sne, sjap og tæt tåge
- I det daglige lærer man hurtigt at "læse" trafikken og de andre trafikanter. Jeg ved, hvor jeg skal være ekstra agtpågivende og skal selvfølgelig altid tage højde for, hvordan vejret er. Sne, sjap og tæt tåge er det værste.
- Hvis jeg i tæt tåge skal krydse en vej, kan jeg godt stoppe motoren og rulle begge sidevinduer ned for at lytte, om der kommer trafikanter på den tværgående vej, fortæller Viggo Egebjerg Madsen, der har været forskånet for alvorlige ulykker.
