Millioner får højere løn: Tysk mindsteløn er en succes

Den lovpligtige tyske mindsteløn er en succes efter knap et år, og flere millioner tyskere har fået hævet lønnen. Men der er brug for bedre regulering og kontrol, lyder det fra den tyske fagforening NGG

Siden efteråret 2014 har tyske slagteriarbejdere været omfattet af en lovpligtig mindsteløn på omkring 60 kroner i timen.

Knap et år efter loven om mindstelønnen trådte i kraft, vurderer den tyske fagforening NGG, der organiserer ansatte i fødevarebranchen, at loven virker.

- Indførelsen af en mindsteløn er en succes, som skal fortsættes. Næsten fire millioner mennesker har fået en højere indkomst. Men mindstelønnen skal hæves over tid. 63 kroner i timen er stadig lavtlønnet arbejde, siger Michaela Rosenberger, forbundsformand for NGG.

Fagforeningen er relativt tilfreds med den nye lovgivning, men fastslår samtidig, at der fortsat er massive problemer med kolonnearbejdere fra Østeuropa, der arbejder under dårlige arbejdsforhold. 

Tyske koncerner strammer op på ansættelsesvilkår

Allerede et år efter den nye mindsteløn er flere af de store slagteri-koncerner i Tyskland dog begyndt at ændre deres måde at ansætte slagteriarbejdere på.

Westfleisch, den næststørste slagteri-virksomhed i Tyskland, er begyndt at fastansætte tidligere løstansatte rumænske slagteriarbejdere.

Tönnies, Tysklands største slagteri-koncern, er begyndt at bruge tyske vikarbureauer til at hyre slagteriarbejdere igennem.

Når der er tale om tyske virkarbureauer, så skal arbejdsgiveren betale sociale bidrag, som sygesikring og pension, hvilket også er en klar forbedring af arbejdsforholdene.

Tidligere var mange slagteriarbejdere udstationeret fra deres østeuropæiske hjemland, og de var dermed omfattet af de regler for pension og sygesikring, der gælder i deres hjemland. Ofte er de østeuropæiske landes regler markant dårligere end de tyske regler.

- Det er godt at se, at man ved at indføre en mindsteløn på de tyske slagterier kan forbedre arbejdsvilkårene. Vi har i adskillige år arbejdet tæt sammen med fagforeninger i hele Europa, for at stoppe ræset mod bunden. En tysk mindsteløn gavner alle, både de østeuropæiske slagteriarbejdere i Tyskland og slagteriarbejdere i Danmark, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.

Også Danish Crown, der har flere slagterier i Tyskland, er tilfreds med den lovbestemte mindsteløn. Koncernen var blandt fortalerne for indførelsen af loven.
 
- Mindstelønnen har gjort det langt lettere at være til stede i Tyskland og har sikret ensartede forhold. Nu er løn ikke længere et moralsk spørgsmål, som arbejdsgiverne skal stå på mål for. Lønnen er lagt i faste ramme, og arbejdsgiverne skal kun forholde sig til ét spørgsmål; lever man op til lovgivningen eller gør man ikke, forklarer pressechef Jens Hansen.   

Frygt for bureaukrati er væk

Mindstelønnen gælder ikke kun for ansatte på slagterier, men også for en lang række andre brancher i Tyskland, blandt andre restaurationsbranchen og industrien.

Mange arbejdsgivere, inklusiv den danske arbejdsgiverorganisation DI, har anklaget loven om mindsteløn for at være bureaukratisk og besværlig, særligt på grund af de dokumentationskrav, som arbejdsgiveren skal overholde.

Men den kritik har vist sig at være helt skudt ved siden af, mener fagforeningen NGG:

- Hvis en arbejdsgiver betaler den korrekte løn og registrerer start og sluttidspunkt for hver medarbejder, så er det ikke sværere. Det er hyklerisk og absurd, at kalde det for monster-bureaukrati. Loven om mindsteløn er med til at begrænse sorte penge og bedrageri, siger Michaela Rosenberger.

Fortsat store udfordringer i den tyske kødindustri

Tidligere i år kunne Substans - medlemsmagasin for fødevarearbejdere fortælle om elendige arbejdsvilkår for østarbejdere hos Danish Crown i Tyskland.

Her var trusler om vold og fusk med lønnen hverdag. Der er også fortsat kriminelle bagmænd som scorer millioner på at udleje østeuropæisk arbejdskraft. Det afsløres blandt i en ny tysk dokumentar Kød-mafiaen.

Derfor ønsker fagforeningen NGG, at kontrollen med mindstelønnen bliver opgraderet.  

- Hvis loven om en mindsteløn fortsat skal være en succeshistorie, så skal kontrollen af arbejdsgiverne udvides, og der skal ansættes langt flere medarbejdere til at foretage kontrollen, siger Michaela Rosenberger og forklarer hvorfor kontrollen skal opjusteres:

- Vi er nu klar til at tage det næste skridt for at sikre endnu bedre arbejdsforhold. I dele af fødevareindustrien bliver midlertidige arbejdskontrakter misbrugt for at trykke lønnen. Vi ser ofte, at der bag en virksomhedskontrakt gemmer sig reelle medarbejdere, som burde have en ansættelseskontrakt. Der er brug for bedre regulering.

Tyske mindstelønner gavner danske slagteriarbejdere

Selvom den tyske mindsteløn er langt fra lønnen på de danske slagterier, så kommer den nye tyske lovgivning også danske slagteriarbejdere til gode.

Det vurderer Fødevareforbundet NNF.

- Tyskland har i årevis kørt unfair konkurrence overfor resten af kødindustrien i Europa og presset lønningerne i bund. Det er en medvirkende årsag til at der hver time bliver kørt over 1.000 smågrise fra Danmark til Tyskland. Når lønnen i Tyskland hæves, og asættelsesvilkårene bliver bedre, så gavner det også slagteriarbejderne i Danmark, som bedre kan konkurrere, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF og fortsætter:

- Det er rigtigt positivt, at flere af de store tyske slagteri-koncerner er begyndt at rydde op i de elendige arbejdsvilkår, som vores kolleger syd for grænsen bliver udsat for. Vi har mange gange opfordret Danish Crown til at ansætte deres medarbejdere direkte. Det gør blandt andet Westfleisch nu, og Danish Crown bør følge deres eksempel, siger Jim Jensen.