Hvis naturen og vores grundvand tager skade, så skal vi selvfølgelig forsøge at bremse udledningen af giftige stoffer. Og hvis nye regler for landbruget ikke fører til flere arbejdspladser i Danmark, så bør vi heller ikke indføre dem
Men vi har brug for dokumenterede og målbare pejlemærker på landbrugsområdet.
Jeg har fortsat ikke mødt nogen, der kan forklare, hvorfor vi har den begrænsning på 1,4 dyreenhed pr. hektar jord, som vi har i Danmark. Særligt ikke når den tyske begrænsning hedder 1,7 dyrenhed pr. hektar.
Den største udfordring for landbruget er myten om, at nye regler ikke fører til flere danske arbejdspladser.
Her er det værd at bemærke, at 99,5 % af alle danske slagtesvin slagtes i Danmark. Eksporten af levende grise består stort set kun af smågrise, og den øges ikke automatisk, bare fordi man øger antallet af dyreenheder pr. hektar jord. Tværtimod kan en ændring bidrage til, at flere smågrise fedes op til slagtning i Danmark - og det skaber arbejdspladser, også på slagterierne.
Import af soja
Jeg mener godt, at vi kan stole på, at landmændene kan finde ud af at gøde deres afgrøder på den mest optimale måde; altså sikre at afgrøden får den mængde gødning, der svarer til dens forventede behov. Og det kunne måske også føre til, at vi igen kan dyrke brødkorn, der ikke skal beriges med fransk hvede.
Tænk, hvis det kunne munde ud i flere danske arbejdspladser, og samtidig give et lille løft til vores natur? Hvert år importerer vi soja-foder fra Sydamerika (1,18 millioner ton fra Brasilien og 198.000 ton fra Argentina). Ifølge EU har det i perioden 1990 til 2008 ført til rydningen af 7,5 millioner hektar regnskov og anden skov. Det kan vi uden tvivl gøre bedre herhjemme og stadig i god takt med naturen - hvis vi altså får lov.
Politikerne debatterer i øjeblikket randzoner, og til februar næste år kommer der en stor naturpakke. Forhåbentlig ender begge dele med et bredt forlig til gavn for landbruget og vores natur.
Denne blog er også bragt som leder i Substans Lillebælt-Fyn nr. 3, 2015.
