Foto af Louise Skov leder i dag afdelingen for kager hos Det Gyldne brød og har ansvaret for at oplære konditorelev Maiken Skovfoged.
Nyhed

Bliv bager eller slagter

Louise Skov, nyuddannet bager, og Simon Due Rasmussen, nyuddannet detailslagter, forstår ikke, hvorfor unge vælger de to uddannelser fra. – Det er drømmeuddannelser, siger de

Louise Skov, nyuddannet bager, og Simon Due Rasmussen, nyuddannet detailslagter, forstår ikke, hvorfor unge vælger de to uddannelser fra. - Det er drømmeuddannelser, siger de

Antallet af unge, der vælger at tage uddannelsen til bager eller detailslagter, er faldet voldsomt. Og der forstår Louise Skov, der er nyuddannet bager, og Simon Due Rasmussen, der netop har fået sit svendebrev som detailslagter, ikke.

- De er to fantastiske uddannelser, som danner grundlaget til et godt, spændende og meget varieret arbejdsliv. Vi har i alle tilfælde ikke fortrudt, siger Louise Skov, 20, der i dag arbejder i "Det Gyldne brød" i Lystrup med ansvar for kageafdelingen, og Simon Due Rasmussen, 21, der fortsætter som svend på sit lærested hos Slagter Byskov i Skanderborg.

Louise havde ikke besluttet, hvilken uddannelse, hun ville tage. Kun, at det skulle være et fag, hvor hun kunne bruge sine hænder.

- Jeg er stærkt ordblind. Da jeg gik i 7. klasse kunne jeg ikke en gang skrive mit eget navn, fortæller Louise, der efter folkeskolen kom på ordblindeefterskolen Gylling i Odder, hvor hun tog 8. og 9. klasse.

- Det hjalp. Havde jeg ikke fået de redskaber i hænderne, jeg fik på Gylling Efterskole, ville jeg aldrig have fået en uddannelse, fortæller Louise, der kom på grundforløbet Mad Til Mennesker på Aarhus Tech.

- På grund af min ordblindhed var det ikke 20, men 40 uger, fortæller hun.

Efter 30 uger blev undervisningen fagrettet.

- Jeg havde fået interesse for bagerfaget, fordi det både er sjovt og udfordrende, fortæller Louise, der havde sin praktiktid hos Langenæsbageriet og hos Guldbageren i Brabrand.

Da Louise så, at Thomas Olesen, "Det Gyldne Brød" i Lystrup søgte en konditorsvend, tog hun chancen og søgte.

Bagerelever får også meget kendskab til kager

- Når man tager uddannelsen til bager, lærer man ikke kun at arbejde med brød. Man får også en masse kendskab til konditorfaget. Uddannelsen er meget bred, fortæller Louise, der blev ansat som bagersvend, men med ansvaret for konditorafdelingen.

- Som bager begynder arbejdsdagen omkring klokken 04. Jeg møder klokken 06 og går, som det første, dagens ordrer til konditoriet igennem.

"Det Gyldne Brød" har udsalg i Egå og Trøjborg og eget bageri i Lystrup og Skanderborg. Det er bl.a. Louises ansvar, at der kommer varer til udsalget i Egå meget tidligt.

- Herefter kan jeg gå i gang med dagens ordrer til bageriet i Lystrup og de to udsalg, og dagene er altid meget forskellige: lige fra hindbærsnitter til roulader, flødekager, lagkager og forskellige former for kagemænd.

- Det er det, der er med til at gøre mit arbejde sjovt, spændende og meget udfordrende, fortæller Louise, der også har ansvaret for at oplære bageriets konditorelev Maiken Skovfoged.

- Når unge vælger bagerfaget fra skyldes det bl.a., at de mener det ødelægger deres sociale liv. At de skal arbejde eller sove, når kammeraterne har fri?

- Det behøver det ikke, bare man lægger en plan. Da jeg, som bager, var færdig på arbejde omkring klokken 11 til 11,30 tog jeg hjem og sov til klokken 15. Herefter havde jeg tid til at være sammen med vennerne, men måtte dog gå i seng klokken 21, når jeg skulle op klokken 03. Med mine nuværende arbejdstider har jeg sløjfet middagssøvnen, siger Louise.

Slagtersvend Simon Due Rasmussen havde egentlig en drøm om at blive kok. Efter folkeskolen tog han 10. klasse på Klang Efterskole. Han vidste, at han ikke skulle i gang med en videregående uddannelse, fordi han lider af ordblindhed.

- Jeg har altid været meget glad for at lave mad og gik målrettet efter at tage uddannelsen til kok, da jeg kom på grundforløbet på Aarhus Tech.

- Men, siger Simon, da jeg kom i praktik på en restaurant fik jeg noget af et chok. Jeg brød mig simpelthen ikke om omgangstonen og atmosfæren i køkkenet.

Simon valgte i stedet at begynde på uddannelsen til detailslagter.

- Det grundlæggende er at arbejde med kød, men man lærer også en masse om at lave mad. Det var den helt rigtige kombination for mig.

Simon fik hurtigt en elevplads

Detailslagteeleverne skal selv finde praktikpladser, og her henvendte Simon sig til slagtermester Thomas Byskov, Slagter Byskov i Skanderborg og fik en aftale på plads.

- Jeg havde kun været hos Slagter Byskov et par uger, da han spurgte mig, om jeg havde lyst til at komme i lære. Jeg skulle ikke tænke mig om mange sekunder. Jeg sagde ja med det samme, fortæller Simon.

Thomas Byskov var ikke i tvivl om, at Simon skulle tilbydes elevpladsen: - Jeg kunne fra første dag se og føle, hvordan kan gik til arbejdet med stor interesse og omhu. Han er den fødte slagter, siger han.

- Det betød, at jeg allerede havde en læreplads, da mange af mine kammerater på skolen skulle til at finde én, siger Simon.

Simon fortæller, at han havde en helt fantastisk læretid.

- Den blev bygget op, som jeg virkelig kom i dybden i de forskellige afdelinger: pølsemageriet, udskæringen, butikken og så videre.

- Jeg er ekstremt glad for min uddannelse, fordi jeg kan arbejde med de ting, jeg virkelig holder af. Jeg er meget udadvendt og derfor også rigtig glad for at være i butikken. Kontakten til kunderne betyder rigtig meget. Eksempelvis, at jeg giver mig tid til at ekspedere den enkelte kunde, så de får den rigtige rådgivning.  Det skal være en oplevelse at handle hos slagteren, siger Simon, der også tager ud på folkeskoler for at fortælle om sit fag og sit arbejde.

Ser med stor alvor på tendensen

- Det var min studievejleder, der opfordrede mig til det. Der kommer jo en del fra de videregående uddannelser ud på folkeskolerne for at fortælle om deres valg af uddannelse, men ikke ret mange fra erhvervsskolerne. Jeg har været på fire folkeskoler, og det gik rigtig godt. Eleverne var meget spørgelystne og jeg tror, at mange fik et meget anderledes og positivt syn på det at være detailslagter, siger Simon, der med tiden gerne vil have en mere ledende rolle og måske en dag blive selvstændig.

Formanden for Uddannelsesudvalget for Detailslagtere på Aarhus Tech, afdelingsformand Flemming Hansen, Fødevareforbundet NNF Østjylland, siger:

- Vi ser med bekymring og stor alvor på, at færre søger inden for faget. Derfor drøfter vi i øjeblikket en række initiativer for at gøre unge interesserede i at blive detailslagter.

- Hvis man er interesseret - eller kender en, som er - så kan man trygt henvende sig til en af erhvervsskolerne og i Fødevareforbundet NNF. Her er vi altid parate til at hjælpe, siger Flemming Hansen.