Nyhed

Fødevareforbundet NNF: Politisk selvmål at nyuddannede skal betale for dagpengereform

Fødevareforbundet NNF er glad for, at der nu kommer ro om dagpengesystemet, men tager kraftig afstand fra, at det er de nyuddannede der skal betale for dagpengereformen

Fødevareforbundet NNF er glad for, at der nu kommer ro om dagpengesystemet, men tager kraftig afstand fra, at det er de nyuddannede der skal betale for dagpengereformen

Torsdag den 22. oktober indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne en aftale om et nyt dagpengesystem.

Aftalen følger i store træk dagpengekommissionens anbefalinger, dog med markante undtagelser.

Det betyder, at man kan opnå en dagpengeperiode på tre år, hvis man har arbejde undervejs, det bliver nemmere at genoptjene retten til dagpenge, og systemet bliver generelt mere fleksibelt.

- Jeg er glad for, der kommer ro om dagpengesystemet. Forhåbentlig vil vi nu se, at langt færre falder ud af dagpengesystemet. Det vil skabe mere tryghed, og det kan vi kun glæde os over. Samlet set er det mit indtryk at dagpengemodtagerne er bedre stillet med reformen end i dag, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.

Se, hvad det nye dagpengesystem indebærer

Lav dimittendsats skaber utryghed

Modsat dagpengekommissionens anbefalinger har regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne dog valgt at sænke dimittendsatsen for nyuddannede ikke-forsørgere fra 82 procent til 71,5 procent af den fulde dagpengesats.

- Jeg tager kraftig afstand fra, at det er vores nyuddannede kolleger, der skal betale for det nye dagpengesystem. Det er et selvmål fra politikernes side, siger Ole Wehlast og fortsætter:

- Politikerne har simpelthen strammet skruen for meget. Vi kan risikere, at færre melder sig ind i a-kassen, når de skal ud på arbejdsmarkedet. Det kommer til at skabe utryghed for den enkelte, og det vil skabe utryghed om selve dagpengesystemet, som jo er så vigtigt.

Det seneste år, siden oktober 2014, har 117 nyuddannede medlemmer af Fødevareforbundet NNF fået udbetalt dagpenge efter dimittendsatsen.

Godt, at der kun kommer én karensdag

I det nye dagpengesystem indføres én karensdag hver fjerde måned, hvor den ledige altså ikke får dagpenge. Karensdagen bortfalder, hvis man har haft mindst tyve dages beskæftigelse i løbet af de sidste fire måneder. Dagpengekommissionen foreslog to karensdage hver tredje måned, men det tog fagbevægelsen afstand fra i dagpengekommissionens rapport. Partierne har altså valgt at følge fagbevægelsens anbefaling.

- Idéen om karensdage er ikke groet i vores baghave. Det er jo en straf af de ledige. Men når det skal være, så er jeg glad for, at politikerne har fulgt fagbevægelsens anbefalinger om én dag hver fjerde måned, siger Ole Wehlast.

For at finansiere dagpengesystem skal politikerne fremover tilføre 300 millioner kroner om året. Dagpengekommissionen lagde ellers op til en selvfinansierende reform.

- Jeg er tilfreds med, at politikerne også skal til lommen og finde penge til at finansiere det nye dagpengesystem. Vi skal huske på, at det var på Christiansborg, at hele denne dagpengemisere blev skabt i 2010.