Ny rapport fra Miljø- og fødevareministeriet bekræfter, at danske landmænd har sværere arbejdsvilkår end deres kolleger i EU. Det koster arbejdspladser på slagterier
Regeringen har bedt konsulentfirmaet COWI om at lave et nabotjek af hvordan danske landmænd er stillet i forhold deres kolleger i Nederlandene, Sverige, Polen, Frankrig og de to tyske delstater Slesvig-Holsten og Niedersachsen. Nabotjekket viser, at danske landmænd har mange begrænsninger og skal følge mange regler, sammenlignet med nabolandene.
For eksempel er Danmark det eneste land i undersøgelsen som har nationale harmonikrav for, hvor mange dyreenheder der må produceres per hektar jord. Kravet er indført for at begrænse mængden af husdyrgødning, særligt fra svinebrug.
- Danske landmænd er dygtige og effektive, men har behov for hjælp for at kunne arbejde sig ud af gældskrisen. Derfor vil jeg sikre dem ordentlige konkurrencevilkår ved blandt andet at ændre gødskningsloven og skaffe markerne mere gødning, og snart vil kravet om randzoner også være fortid, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Hos de danske landmænd er konklusionen, ikke overraskende, helt klar. Der er brug for bedre rammevilkår for at fastholde Danmarks position som global fødevareeksportør.
- Rapporten viser tydeligt, at vi er langt hårdere reguleret end de lande, vi sammenligner os med. Det har naturligvis en række økonomiske konsekvenser, når vi skal konkurrere på et internationalt marked, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.
Det er dog især på plantebedrifter, at de danske regler har en betragtelig økonomisk omkostning. For husdyrbedrifter, kreaturer og svin, er billedet mindre entydigt.
I nogle tilfælde ville de danske svine- og mælkeproducenter have fordel af de andres landes regler, i andre tilfælde ville de ikke.
For eksempel imødegås de stramme danske kvælstofregler af, at
nogle af de andre lande har en mere direkte og mere omkostningsfuld
fosforregulering end Danmark.
- Nabotjekket handler ikke om, at vi skal kopiere andre landes regler, men at undersøge, om vi kan skabe nogle mere fair konkurrencevilkår, og dermed skabe gode fødevarejob i Danmark, siger Mogens Eliasen, økonom i Fødevareforbundet NNF.
Fødevareforbundet NNF: Sådan får vi flere slagtesvin og arbejdspladser
Hvis man ønsker at skabe mere vækst og beskæftigelse i både landbruget og på landets slagterier, så skal der produceres flere slagtesvin.
Det kan man understøtte ved at tilpasse regler for antallet af dyreenheder per hektar.
- Vi vil kunne løfte slagtesvinsproduktionen, og dermed øge beskæftigelsen på de danske slagterier, hvis man tilpasser det såkaldte harmonikrav for slagtesvin, så der kan produceres flere dyreenheder per hektar jord. Hvis man hæver grænsen fra 1,4 dyreenheder per hektar til 1,7, vil det ikke gå ud over miljøet, men samtidig gavne beskæftigelsen i fødevarebranchen, siger Mogens Eliasen.
Nabotjekket har også kortlagt sager EU kører mod de forskellige lande. Mens Danmark er den europæiske duks i klassen, og overholder alle regler, så er Frankrig og Polen dømt for ikke at have implementeret EU's miljøkrav til landbruget.
Der er uafklarede sager i forhold til Tyskland og Sverige, mens Danmark og Nederlandene er de eneste lande, som EU-Kommissionen ikke har taget retlige skridt i mod.
