Fødevarearbejdere vil få større tryghed i ansættelsen og bedre værktøjer til at bekæmpe social dumping, hvis danskerne stemmer ja den 3. december til at afskaffe retsforbeholdet og erstatte det med en tilvalgsordning
Fødevareforbundet NNF anbefaler et ja til folkeafstemningen om retsforbeholdet.
3. december skal danskerne stemme om det nuværende retsforbehold skal bevares, eller om det skal erstattes af en såkaldt tilvalgsordning.
Hvis danskerne stemmer ja, vil det betyde, at Danmark tilslutter sig fire retsakter, der har betydning for danske lønmodtagere og virksomheders mulighed for at inddrive gæld, blandt andet for manglende løn, hos virksomheder fra andre EU-lande.
- Hvis vi får en ny tilvalgsordning, bliver det nemmere for lønmodtagere og virksomheder i Danmark at få de penge, som udenlandske virksomheder skylder. I dag har danske lønmodtagere mange millioner kroner til gode hos udenlandske virksomheder, der er løbet fra regningen og de er svære at få ind, når Danmark står uden for retssamarbejdet, siger Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
Det er ikke bare lønmodtagerne der vil få flere og bedre værktøjer til at inddrive udenlandsk gæld. Det vil danske virksomheder også. Det skaber mere fair konkurrence på tværs af Europa.
- Fødevarebranchen eksporterer hvert år for milliarder til andre EU-lande. Hvis danske virksomheder får lettere ved at inddrive gæld, så er det også med til at sikre arbejdspladser i fødevarebranchen, siger Ole Wehlast.
Besværligt at inddrive gæld i dag
I dag er det en svær proces at indkræve penge i udlandet. Det kræver i dag en lokal advokat, en lokal domstol og et lokalt inkassofirma til at inddrive gælden.
- Det er en langsommelig og dyr proces, som de små- og mellemstore virksomheder samt fagforeninger ofte ikke har midler til at følge til dørs i udlandet. I praksis betyder det, at afgørelser i Arbejdsretten eller faglige voldgifter ofte slet ikke kan føres ud i livet og dermed ingen konsekvens får.
Sådan skriver Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey og Finn R. Larsen, formænd for henholdsvis LO, FTF og Akademikerne i et debatindlæg på Altinget.
Konkurs-forordningen, Betalingskravs-forordningen, Småkravs-forordningen og Kontosikrings-forordningen vil tilsammen gøre det muligt for blandt andet Arbejdsretten at fastfryse penge på udenlandske konti.
Bedre muligheder for at sikre den danske model på arbejdsmarkedet
Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe retsforbeholdet, vil Danmark blive en del af en fælles EU-regel, der fastsætter, hvilket lands lovning der gælder, hvis der er konflikt mellem en arbejdsgiver og arbejdstager fra to forskellige medlemslande.
- Reglen siger, at det er lovgivningen i det land, hvor konflikten opstår, der gælder. Så kan virksomheder som Ryanair ikke komme her og påstå, at irsk lov gælder i Danmark. Hvis vi stemmer ja, kan vi slippe for tidsspilde, tvivl og høje advokatsalærer for at afgøre, at dansk lov og den danske model gælder i Danmark. Sådan skriver Jens Boe Andersen og Mette Marie Hansen, henholdsvis EU-chef og konsulent i Dansk Metal.