Danmark er langt fremme når det kommer til avanceret teknologi og robotter på slagterier, mejerier og i fødevareindustrien. Derfor skal ansatte ikke frygte robotterne, men snarere omfavne den nye udvikling. Sådan lyder det fra Fødevareforbundet NNF
Et sted mellem 800.000 og 879.000 - rundt regnet en tredjedel - af de job, som i dag er på det danske arbejdsmarked, vil sandsynligvis være automatiseret om 20 år. Det skriver Ugebrevet A4.
Nyheden er baseret på to analyser, som henholdsvis fagforbundet HK og tænketanken Kraka, samt tænketanken Cevea står bag.
Ifølge Krakas analyse er medlemmer af Fødevareforbundet NNF s a-kasse blandt de jobgrupper, hvor risikoen for automatisering er højest.
Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF er dog ikke skrækslagen over analyserne.
- Vi er ikke bange for robotter. Vi har igennem de seneste mange år, været med til at indføre ny teknologi på landets slagterier, mejerier og i fødevareindustrien uden at jobbene er forsvundet, siger Ole Wehlast.
I Ceveas analyse er det især kontor- og kundeservicearbejde der er i højrisiko for at blive automatiseret.
Svært at sammenligne Danmark og USA
Ole Wehlast understreger, at han ikke er maskinstormer. Han har nemlig gjort den positive erfaring med automatisering på slagterier, at de har hjulpet på arbejdsmiljøet.
- Vi skal sikre, at de job, der er tilbage, er gode og sunde job, som folk kan holde til i mange år. Mit udgangspunkt er, at det er bedre at have 2.000 sikre job end 4.000 usikre job. Derfor vil jeg ikke modarbejde automatiseringen. Når det er sagt, vil jeg godt betvivle det antal job, som tænketankene bringer i farezonen. Men det må de jo selv stå inde for, siger Ole Wehlast til Ugebrevet A4.
Tænketankene tager nemlig udgangspunkt i en amerikansk undersøgelse. Og det er ikke oplagt at sammenligne den danske og amerikanske fødevareindustri. Det fortæller Mogens Eliasen, økonom i Fødevareforbundet NNF.
- Tænketankenes analyser bygger på amerikanske data. I USA er man langt bagud med hensyn til automatisering, og den amerikanske fødevareindustri vil derfor have behov for en ekstra stor teknologisk omstilling i løbet af de næste tyve år og det kan man tydeligt læse i tallene. I Danmark har man allerede automatiseret og øget brugen af teknologi i fødevareindustrien ganske voldsomt de seneste ti år. og derfor også har justeret antallet af ansatte efter de nye produktionsvilkår, siger Mogens Eliasen.
Historiske erfaringer viser, at nedlæggelse af jobfunktioner i det lange løb ikke betyder tab af job, men at beskæftigelsen over tid flytter til nye jobfunktioner.
Uddannelse og opkvalificering er nøglen til gode fødevarejob
Den nye teknologi skaber således også nye jobmuligheder.
Imidlertid kan der i en periode opstå problemer for en stor gruppe af lønmodtagere, hvis den teknologiske udvikling sker meget hurtigt, og medarbejderne ikke når at blive opkvalificeret i samme tempo, som maskinerne forandrer sig.
Ole Wehlast efterlyser derfor arbejdsgivernes hjælp til at få dem, der bliver tilovers, hjulpet videre til noget andet.
- Vores medlemmer bliver opkvalificeret på deres virksomhed, hvis det vedrører deres job. Men arbejdsgiverne har ikke for alvor villet bidrage til at uddanne dem ud af virksomheden. Det kan de ikke se deres interesse i. Så den kamp må vi tage, og det er der, hvor vi får den største opgave, siger Ole Wehlast.
Han mener, det vil være en falliterklæring for den danske model, hvis det offentlige skal tage sig af det kompetenceløft, der er brug for.
- Det er en fælles opgave for arbejdsmarkedets parter at sørge for, at lønmodtagerne altid bevarer deres egen værdi på arbejdsmarkedet. Og hvis man skal bevare sin egen værdi, er man nødt til at blive opkvalificeret. Det skal vi bare have overbevist arbejdsgiverne om, siger Ole Wehlast.
