Hvad er ligheden mellem en stewardesse og en slagteriarbejder?

Det er ikke starten på en vittighed, og derfor kan jeg også komme med svaret med det samme: Det er to medarbejdergrupper, der igen og igen bliver mødt med krav om lønnedgang.  De har arbejdsgivere, der tror, at de kan kortslutte de kollektive aftaler ved at henvise til en presset økonomi og en international konkurrence.

Jeg vil gerne sende en opmuntrende hilsen til kabinepersonalet i SAS, der henover weekenden har kæmpet en helt central, faglig kamp.

De har afvist at acceptere en forringelse af deres løn- og ansættelsesvilkår.

Selvom der umiddelbart kan være stor forskel på kabinepersonalet i SAS og danske slagteriarbejdere, så deler de en fælles skæbne, når det kommer til et voldsomt pres om lønnedgang.Og deres faglige kampe foregår ofte under stor medieopmærksomhed.

Det er således ikke første gang, at kabinepersonalet i SAS bliver sat overfor kravet om at lave det samme arbejde som hidtil, bare billigere.

Den seneste store kamp var i november 2012, hvor medarbejderne endte med at afgive op til en månedsløn til SAS og accepterede, at deres generelle arbejdsbetingelser blev forringet.

Siden den aftale, er jeg jævnligt blev spurgt om, hvorfor slagteriarbejderne ikke er lige så samarbejdsvillige som medarbejderne i SAS var.

Hvorfor accepterer slagteriarbejderne ikke at deres løn- og ansættelsesvilkår bliver forringet, hvis det kan sikre deres job?

Mit svar har altid været, at en accept af forringede løn- og ansættelsesvilkår, er skruen uden ende. Derfor har vi i Fødevareforbundet NNF også - på vegne af slagteriarbejderne - stået fast på at afvise lønnedgang.

Vi har været villige til at se på alternative måder at hjælpe virksomhederne til en bedre fremtid, men vi har hver gang afvist en udsigtsløs lønnedgang.

Vi er blevet mødt med kritik af den holdning - nogle gange af vores egne medlemmer. Og det forstår jeg såmænd godt; for hvis valget står mellem en lønnedgang på eksempelvis 10 procent eller dagpenge, så er den første løsning trods alt den billigste - i hvert fald lige her og nu.

Men historien har vist os, at en lønnegang sjældent kommer alene. Og langsomt udhules de tilkæmpede goder.

Lige nu er SAS det bedste bevis på, at mens lønnedgang kan være et hurtigt quick fix her og nu, så ændrer det ikke ved de langsigtede perspektiver.

En virksomhed, der hænger med en vis legemsdel i vandskorpen, kan ikke reddes ved at forringe medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår.

Det virker kun i kort tid, det eneste sikre perspektiv er, at medarbejderne langsomt, men sikkert, for dårligere og dårligere vilkår.

Derfor håber jeg, at kabinepersonalet formår at fastholde de arbejdsvilkår, som de har tilkæmpet sig - dermed vil der være endnu flere ligheder mellem en stewardesse og en slagteriarbejder.