Overarbejde og stresset chef

Kristian Aagesen er 22 år gammel og slagterlærling. Han er taget et halvt år til England på udveksling, for at få erfaring fra et lokalt slagteri i Hertford. Under hans ophold bor han hos en værtsfamilie

Han er i lære hos Catherine der driver Foxholes Farm Shop som både er landbrug og detailslagter.

Her blogger han om udlandseventyret.

Læs hans første blog om starten på hans engelske læretid

Læs hans anden blog om nyt og sjove udskæringer

Læs hans tredje blog om at skælde ud på ungarbejderen Charly

Søndag 01/02-2015

Så er det i dag at min mor, storesøster og hendes lille nye søn kommer på besøg.

Da jeg mødte til morgen, var jeg godt klar over, at denne dag ville blive ekstra hård. Jeg skyndte mig at klargøre de småting jeg havde tilbage, og gik så i gang med at kløve en oksepistol.

Jeg havde bare ikke tiden på min side, så jeg prøvede noget nyt.

Jeg skar den fra krogen i kølerummet og tog kun det mest nødvendige. Det var selvfølgelig ikke en hverdagsudskæring.

Men det var utroligt effektivt og jeg blev selv ret stolt over, at det kunne lade sig gøre med et så godt resultat.

Var så glad for at se familien. Det var en rigtig god afslutning på en stresset weekend.

Det er tre måneder siden, jeg så dem sidst. Min lille nevø Konrad er vokset helt vildt.

Mandag 02/02-2015

I dag blev jeg vækket af min mor. Det har jeg ikke prøvet i lang tid - jeg bor også alene derhjemme, men det var ret dejlig, at blive taget tilbage til barndommen igen.

Tog min familie med ned i køkkenet og lavede morgenmad til dem.

Bagefter tog vi på vandring rundt i lokalområdet, de skulle jo se mit nye paradis. Inden vi tog af sted, sneg jeg mig over i butikken for at snakke med Mick.

Han kunne godt se på vores kølerum, at der var solgt godt ud og roste mig for at der var så pænt derinde.

Det betød ret meget, for jeg havde jo virkelig gjort mit bedste. Fortalte ham også om episoden med Charly, da jeg stadig ikke havde det helt godt med det.

Han grinede bare lidt og sagde, det var det samme, når han arbejdede med ham. Man skulle bare sige det med det samme og ikke lade det stå på.

Han fortalte også, at Charly heller aldrig bliver glad, når han siger det, lige meget hvordan han gør det.

Så det er bare noget at han skal vænne sig til. Det var rart, at få bekræftet det fra en ekspert på området. Så jeg lagde det på hylden og gik hjem til min familie med et smil.

Nu skulle vi ud at gå. Viste dem rundt i Hertford og de kiggede på butikker. Om aftenen sluttede vi dagen af, ved at spise på min lokale pub The Goat.

Torsdag 05/02-2015

I dag startede Mick og jeg lige med at aftale hvordan, vi skulle bære os ad med at skære op til de to markeder lørdag og det store søndag.

Vi gik i gang og med højt tempo. Jeg havde også et online interview med slagteriskolen samme dag. Det var meget sjovt at prøve. Det var på storskærm til fagdag på slagteriskolen.

Var lidt nervøs, men også glad for at kunne dele ud af mine oplevelser i det store udland. Da interviewet var færdig og arbejdet færdigt, gik jeg direkte hjem i seng.

Fredag 06/02-2015

Startede ud hvor vi slap i går. Da klokken blev 11, kørte jeg med til lufthavnen for at hente min lærer Anette og min skolevejleder Gry.

Gry har hjulpet mig rigtig meget gennem mit lærlingeforløb, og Anette er min faste lærer på hovedforløbene. De skulle se hvordan jeg klarer mig, så skolen havde givet dem en billet herover.

Det var godt at se dem igen og sjovt at få lov til at vise dem rundt. Havde meget at vise, men alt for lidt tid. De tog videre igen om aftenen.

Da jeg havde sat dem af ved toget var det endelig friweekend.

Det har været en hård uge, men selv markederne nåede vi i tide. Så nu skulle den fejres med en tur på pubben med Catherine og Michael. Senere mødtes jeg med en af slagterens venner i byen.

Onsdag 18/02-2015

Da jeg mødte ind i dag, var Catherine allerede helt op at ringe. Hun var virkelig stresset, da der ikke var bemanding nok.

Jeg startede med at fylde boksen og gik herefter i gang med at skære en forfjerding, som Mick havde bedt om, da jeg snakkede med ham i går.

Da Catherine så det gik hun ud af sit gode skind og sagde, at jeg skulle gå ud og rydde op i butikken, så rengøringskonen kunne komme til.

Jeg nikkede bare og sagde pænt ja. Da dette var ordnet gik jeg i gang med oksen igen. Så kom hun igen og sagde: "Nu skal du tømme butiksfryseren, så den kan blive gjort rent."

Mig: Ja selvfølgelig. Da det så var klaret gik jeg i gang igen. Kort tid efter kom hun og sagde at jeg nu skulle rydde op i den store fryser. Her stoppede jeg så op og spurgte:

"Hvad med markedet, varene til boksen og alt det andet jeg skal nå at skære op, som jeg fik besked på i går?"

Hun fortalte mig, at det måtte vente. Det irriterede mig en smule. Men chefen har jo altid ret.

Torsdag 19/02-2015

Da jeg mødte i dag spurgte Mick mig så, hvorfor jeg ikke havde fået skåret noget i kølerummet. Jeg smilte bare og fortalte ham om dagen i går, hvor Cathrine havde kostet rundt med os alle.

Han syntes at det var sjovt, han er vant til at Catherine kan ændre personlighed utroligt hurtigt, når der er noget stort i vente. Også i dag blev jeg bedt om at lave alt andet end at skære, og hun kostede rundt med mig, og Mick måtte klare opskæringen alene.

Da jeg kom hjem var jeg rigtig træt. Men det hjalp lidt på det hele at se Catherine, da hun også fik fri, for nu var hendes humør godt som sædvanligt. Det er rart at se, at det ikke er personligt, og hun kan skelne mellem arbejde og fritid.

Fredag 20/02 2015

I dag har været en rigtig travl dag. Mange kunder, meget at skære op, og en chef som råber og skriger. I det mindste hyggede Mick og jeg os. Lige inden lukketid sagde Catherine, at jeg skulle fylde vores køleboks i butikken op med forskellige bøffer, stege og alt muligt andet.

I stedet for at svare hende imod, gik jeg i gang og gjorde præcist som hun sagde, hun roste mig endda, da jeg var færdig. Da det der med at fylde varer op, er noget jeg kan fra supermarkedet i Danmark.

Godt at vide at jeg kunne bruge det til noget alligevel.

Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke få det der med at skulle fylde en butikskøleboks op med friske bøffer ud af hovedet.

Så jeg gik ned og spurgte Catherine hvorfor det egentlig er, at hun vil have det sådan og hvor den plan hun har for butikken, skal føre hen.

Efter en længere snak, kunne jeg egentlig godt se idéen. Butikken er jo fyldt med alt fra drikkevarer, grøntsager, kager, brød, ost, pålæg og kød. Folk som ikke handler i supermarkeder, men foretrækker lokalt, kommer her op og de foretrækker nok ikke supermarkeder.

Men det der med at gå hen og snakke til en slagter, det er ikke lige nemt for alle. Nogen vil bare kunne tage det fra hylderne og gå direkte til kassen.

Så derfor skal vi have den køleboks. Rart lige at få renset luften og kunne følge hendes idé.

Mandag 23/02-2015

I dag har jeg brugt dagen på at rydde op efter Micks travle weekend og ellers bare skåret resterne af de grise, som var tilbage. De skal bruges til pølsefars.

Vi havde besøg af 40 butiksejere fra hele England om morgenen, som skulle se butikken. De var meget nysgerrige omkring mit ophold og spurgte ind til en masse.

De roste mig for mit arbejde og kundebetjening og de kiggede længe på, at jeg skar.

Jeg blev lidt nervøs med sådan et publikum. Men fedt, hvis de rent faktisk går videre med det og i sidste ende kontakter Slagteriskolen, så andre kan få samme oplevelse som jeg.

Fredag 27/02-2015

Der stod de tre kasseapparater og ventede i køkkenet. Det betød, at jeg skulle åbne butikken alene. Gik som sædvanligt i gang med at fylde boksen op.

Allerede fra morgenstunden havde jeg et par kunder. Gik i gang med at skære et par oksepistoler og snøre stege. Dette tog mig et par timer, da jeg konstant havde kunder, som ville have nogle specielle udskæringer.

Jeg fik udbenet og snøret lammekøller, udbenet kyllinger, fransk trimmet lammekroner (fransk trim betyder, at man tager kød og fedt af benene, så de stikker ud). Meget elegant, men irriterende at lave, når man har travlt.

Men alt for kunderne, de betaler jo for det. Havde også nogle af de faste kunder, som elsker at sludre, og i dag måtte jeg også sludre med dem, som normalt kun henvender sig til Mick.

Da klokken blev 16, gik jeg i gang med at rydde op og gøre rent. Var så langt bagud, at jeg ikke vidste hvad jeg skulle stille op. Mine hænder rystede og min ryg gjorde ondt, af at have stået ved det lave skærebord i alt for mange timer.

Da Catherine kom ind og så kølerummet, fik hun sig et chok over, hvor lidt der var klar til weekenden.

Vi havde nemlig også kun fået en fjerdedel af det kød hun bestilte hjem. Det betyder, at jeg skal skære endnu flere oksedele ned i morgen. Hun kunne godt se, at jeg havde knoklet som en hest, og hun vidste ikke, hvad vi skulle gøre.

Da jeg kom hjem så jeg et afsnit af en serie på computeren. Men var konstant forstyrret af tankerne om arbejdsdagen i morgen.

Pludselig besluttede jeg mig får at gå på arbejde igen. Dog tog jeg mig en time på øjet først. Jeg gik ned og bad Cathrine om nøglerne til butikken og fortalte om min idé. Hun sagde, at jeg ikke behøvede, og at jeg bare kunne stå lidt tidligere op i morgen. Det gik jeg ikke med til, da mit tankemylder ville holde mig vågen alligevel.

Så fik nøglerne og gik i krig. Satte et par tommer kasser til hakkekød og tern frem, en stor skraldespand. Sleb min knive og satte noget god musik i ørene.

Nu skulle der ske noget. Jeg startede ud med at splitte de halve grise op vi havde i kølerummet. De blev udbenet og lavet til stege. Ridsede kammene, så de var klar til i morgen.

Herefter gik jeg i gang med oksen, smed en forfjerding på bordet og splittede den ad. Skar alt til detail og gik så i gang med den næste. Fik snøret noget oksebryst, ribs of beef og skåret tern og sorteret afpuds. Efter oksen, gik jeg i gang med lammene. Jeg skar 2 lam til detail og hang til sidst det hele op på krogene og fik sorteret det, så at det er lige til at tage ud i morgen.

Fik ryddet op på hylderne og sat det frem Charly skal lave ligeså snart han møder i morgen. Da jeg var færdig. Gjorde jeg rent igen og gik hjem.

Catherine fik et lille chok. Da jeg kom væltende ind i huset, efter 3 timer. Med blodigt forklæde og sorte render under øjnene og et par små blodige ridser i armene (Fik dem da jeg løftede forfjerdingerne) Hun smilte og sagde tak. Jeg selv var stadig ikke helt tilfreds, da at der stadig er et stykke vej endnu. Kunne bare ikke mere i dag.