43 procent af landets fødevarearbejdere tror ikke på, at deres krop kan holde frem til pensionsalderen i deres nuværende job. 35-årige Henrik Klysner er slagteriarbejder, og han regner heller ikke med, at han kan blive i branchen til pensionsalderen
To timer om dagen. Så meget arbejder 35-årige Henrik Klysner hver dag.
Mere kan kroppen ikke klare for tiden. Han er i gang med at genoptræne sin skulder, som er blevet overbelastet af det hårde fysiske arbejde som slagteriarbejder hos Danish Crown i Sæby.
- Det er de færreste som kan blive i jobbet, når man først kan gå på pension, når man er i slutningen af 60'erne, siger Henrik Klysner.
Selv kan han tidligst se frem til at gå på efterløn som 64 årig, og folkepensionen bliver først, når han har rundet de 70 år.
Den kan senere blive forhøjet, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige stiger.
- Så lang tid kan jeg slet ikke holde til jobbet. Jeg er lige vendt tilbage efter en måneds sygemelding efter min krop blev overbelastet. Jeg kan også se at flere af mine ældre kolleger stopper på grund af det hårde arbejde. Tidligere kunne de trække sig tilbage som 60-årige på efterløn. Det kan de ikke længere, siger Henrik Klysner.
Der er langt til pensionen uden efterløn
43 procent af fødevarearbejderne i Danmark regner ikke med, at de fysisk kan holde til deres nuværende arbejde frem til pensionsalderen.
Det viser en undersøgelse blandt medlemmer af Fødevareforbundet
NNF, foretaget af Analyse Danmark. Kun 35 procent svarer ja til
spørgsmålet:
Forventer du, at din krop vil kunne holde til at
fortsætte dit nuværende arbejde, indtil du kan gå på
folkepension?
I 2011 vedtog Folketinget en tilbagetrækningsreform, der betyder, at yngre fødevarearbejdere kan se frem til over 50 år på arbejdsmarkedet.
Samtidig er efterlønnen forringet, så en 35-årig fødevarearbejder først kan gå på efterløn som 64-årig - fire år senere end den oprindelige efterløn.
Der er brug for nytænkning af pensionssystemet
Mange fødevarearbejdere kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet som 17-18-årige. Det betyder, at de kan se frem til et arbejdsliv på mere end 50 år.
Derfor svarer 84 procent af fødevarearbejderne, at de er helt eller delvist enige i, at pensionsalderen skal afhænge af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet og ikke kun ens alder.
Pensionsalderen skal afhænge af, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet og ikke kun ens faktuelle alder
- Da politikerne de facto fjernede muligheden for at gå på efterløn med tilbagetrækningsreformen i 2011, træk de også tæppet væk under de tusindevis af lønmodtagere, der ikke er syge, når de fejrer deres 60-års fødselsdag, men som er slidte efter et langt og fysisk hårdt arbejdsliv, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF og fortsætter.
Vi opfordrer politikerne til at lave nye ordninger, der tager hensyn til de lønmodtagere, der ikke blot skal sidde 40 år bag en computer, men som kan se frem til et hårdt fysisk arbejdsliv fra de er 17 til de fylder 70 år.
