Nyhed

Arbejdspladser afgør hvor bagere og slagtere sætter krydset

Arbejdsløshed, dagpenge og udflytning af arbejdspladser. Det er de tre afgørende temaer for, hvor fødevarearbejderene sætter krydset til folketingsvalget. Det viser en ny undersøgelse

Arbejdsløshed, dagpenge og udflytning af arbejdspladser. Det er de tre afgørende temaer for, hvor fødevarearbejderene sætter krydset til folketingsvalget. Det viser en ny undersøgelse

Hvilke temaer er afgørende for, hvor du sætter krydset til folketingsvalget? Det spørgsmål har flere hundrede medlemmer af Fødevareforbundet NNF svaret på i en ny undersøgelse fra Analyse Danmark.

Fødevarearbejderne har kunnet angive op til tre temaer, der er afgørende for, hvad de stemmer.

De tre vigtigste temaer er arbejdsløshed (33 %), et revideret dagpengesystem (30 %) og udflytning af danske arbejdspladser (28 %).

Fobundsformand Ole Wehlast er på linje med medlemmerne. Arbejdspladser og arbejdsløshed er meget væsentlige temaer:

- Det er lige præcis derfor, vi fører valgkamp under sloganet Gode danske fødevarer, skal gi' gode danske job, siger forbundsformanden og forklarer:

- Det helt afgørende for fødevarearbejderne er, at man har et arbejde. Krisen sidder stadig i os, og folk er utrygge. Har jeg et job i morgen? Dagpengeforringelserne har kun skabt mere utryghed.

Se hele top ti: Det er mest afgørende for hvor krydset sættes

 

Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Flemming Ibsen er ikke overrasket over fødevarearbejdernes prioriteringer:

- Det er jo logisk, at beskæftigelse, dagpenge og udflagning af arbejdspladser er interessant for medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Han mener, det skyldes det pressede arbejdsmarked, som fødevarearbejderne oplever:

- Mange jobs ryger syd for grænsen, og mange smågrise bliver kørt ud af landet. Det rammer medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, og det fører til ledighed.