Min side
Ny tysk tv-dokumentar afslører, hvordan slagteriarbejdere fra Polen og Rumænien bliver udnyttet af kriminelle bagmænd. Den tyske statskasse bliver samtidig snydt for flere hundrede millioner kroner
Mellem 33 og 45 kroner. Det er det den timeløn flere tusinde slagteriarbejdere fra Polen og Rumænien får på tyske svineslagterier.
Fælles for dem er, at de arbejder via en lang række fupfirmaer, der alle sammen har forbindelser til bagmanden Ralf Rösken.
Det afslører den tyske TV-station ARD i den nye tv-dokumentar Kød-mafiaen, som blev sendt tidligere på ugen.
Ralf Rösken står, i følge ARD, i spidsen for et enormt netværk af fupfirmaer, der bruges til at importere billig arbejdskraft fra Østeuropa til tyske slagterier.
En tidligere ansat forklarer, at Ralf Rösken er blandt de største formidlere af såkaldte kolonnearbejdere på de tyske slagterier.
Slagteriarbejderne er ikke ansat direkte på slagteriet, men bliver udlejet igennem et virvar af vikarbureauer og underleverandører.
- Hans netværk omfatter 6.000-7.000 slagteriarbejdere. Alle er illegale. Det ved jeg 100 procent, siger en tidligere medarbejder for Ralf Rösken i ARD-dokumentaren Kød-mafiaen.
Den tidligere medarbejder er anonym af frygt for repressalier.
Tyskland er det land i Europa som slagter flest svin. Det viser tal fra Eurostat.
Hvert kvartal slagtes mere end 11 millioner svin i Tyskland.
På lidt over ti år, er der forsvundet tusindvis af slagterijob fra Danmark og andre EU-lande til Tyskland, fordi lønnen er lavere og de politiske rammevilkår er bedre.
Det betyder, at de tyske slagterier kan betale en højere afregning til eksempelvis danske svineproducenter, som vælger at sælge deres smågrise til Tyskland.
Snyder for millioner af euro i skat
Ved hjælp af en indviklet system af fiktive postkasse-firmaer i både Tyskland og Rumænien, undgår Ralf Rösken og hans rumænske kolleger at betale skat i Tyskland.
I 2010 startede de tyske myndigheder en undersøgelse af Ralf Rösken og hans mange virksomheder.
Anklagen lød på skatteunddragelse og hvidvaskning af 20 millioner euro - det svarer til 150 millioner kroner.
Når et tysk slagteri har brug for billig arbejdskraft, oprettes der er firma i Tyskland, som udlejer arbejdskraften til slagteriet.
Det firma anvender så en eller flere underleverandører, som består af en række fiktive postkasse-firmaer i Tyskland eller Rumænien.
De firmaer udbetaler løn til østarbejderne, ligesom de opkræver betaling for transport, husleje og udstyr af østarbejderne.
På den måde kan man omgå de tyske mindstelønninger, som p.t er på omkring 65 kroner i timen.
Når tyske slagterier hyrer
slagteriarbejdere, sker det efter igennem et virvar af
underleverandører. Grafik: ARDMisbruger ordblind rumæner
De mange fupfirmaer findes både i Tyskland og Rumænien.
De fleste virksomheder eksisterer kun mellem et og to år før de bliver lukket eller går konkurs. Samtidig flytter virksomhederne adresse hver sjette måned fra postkasse til postkasse. Det sker for at undgå myndighederne.
I Rumænien, tæt på den ukrainske grænse, bor den ordblinde Costica Galan.
Han har kun gået i skole i fem år og kan hverken læse eller skrive.
Alligevel har han været administrerende direktør i en lang række fup-selskaber styret af Ralf Rösken.
Han fortæller, at han lever for omkring 375 kroner om ugen, men i Tyskland og resten af EU er han eftersøgt for at undslippe sig en skattegæld på 30 millioner kroner.
- Det er uhyggeligt at se, hvordan man behandler lønmodtagerne på de tyske slagterier. Det her foregår kun få hundredede kilometer syd for Danmark, siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF.
Politisk vilje til at få flere fastansatte
Slagteriernes brug af kolonnearbejdere fra Østeuropa har vakt politisk opsigt i Tyskland. Derfor vil regeringen i delstaten Niedersachsen bremse brugen af kolonnearbejdere på delstatens slagterier.
- Det her kan og må ikke ske i Niedersachsen. Hvis vi ikke får problemet under kontrol, vil det skade vores omdømme, siger økonomiminister i delstaten Niedersachsen Olaf Lies til ARD.
Derfor har delstaten en målsætning om, at 80 procent af medarbejderne på slagterierne i Niedersachsen skal være fastansatte. På den måde kan de kriminelle bagmænd undgås, og slagteriarbejderne bliver sikret en mindsteløn og får sociale rettigheder.
Danish Crown har fire tyske og et polsk slagteri.
Alle steder bliver der anvendt kolonnefirmaer, der henter arbejdskraft ind fra Østeuropa.
TV-dokumentaren viser dog ingen sammenhæng mellem Danish Crown og Ralf Röskens firmaer.
Danish Crown er dog flere gange blevet kritiseret for lønfusk og dummebøder i forbindelse med deres brug af underleverandører, de såkaldte kolonnefirmaer, på deres tyske slagterier.
- Vi har længe efterlyst, at Danish Crown også tager ansvar for deres slagteriarbejdere i Tyskland. Løsningen er simpel. Ansæt jeres personale direkte, så undgår vi, at den rumænske mafia og andre kriminelle tjener penge på at misbruge østarbejdere på slagterierne, siger Jim Jensen og fortsætter:
- Det eneste positive i dokumentaren er, at der ser ud til at være politisk vilje i Tyskland til at gøre noget ved problemet. Økonoministeren siger klart, at målet er 80 procent fastansatte. Samtidig har vi set at den lovpligtige mindsteløn stille og roligt begynder at skabe forbedringer for slagteriarbejderne i Tyskland.
