Min side
Hanne Frank og Henri Lysen har nogle lidt andrekunder end de fleste bagere og slagtere. De laver brød, kager, kød, spegepølser og leverpostej til patienter på Aarhus Universitetshospital
På en almindelig dag, er der gang i ovnene i bageriet på Aarhus Universitetshospital.
Hver dag laver Hanne Frank og hendes to bager-kolleger op mod 500 boller, over 1.000 kager, samt en ordentlig stak franskbrød og rugbrød.
Én arbejder om natten, mens de to andre møder ind tidligt om morgenen. Derudover ryger der omkring 50 kilo småkager gennem ovnene på en uge.
Fedtfattige produkter finder man ikke mange af i bageriet, og det er helt bevidst.
- Mange patienter har svært ved at spise og få nok næring, når de er indlagt på hospitalet. Derfor serverer vi kage to gange om dagen, og det er ikke slankekager, vi serverer, siger Hanne Frank.
Østjyllands reneste bageri
Selvom bageriet ligner et normalt bageri på overfladen, så er der en ting, som er helt særlig, nemlig rengøringen.
Patienternes immunforsvar er ofte svækket, og derfor kan selv de mindste bakterier give sygdom.
Alt bliver gjort rent hver dag, og det ses tydeligt.
- Fødevarekontrollen siger, at vi er Østjyllands reneste bageri. Det koster ekstra tid og penge, men sådan skal det også være, når vi laver brød og kager til syge og svage mennesker, siger Hanne Frank.
Ligesom hospitalets centralkøkken, forsøger bageriet og slagterafdelingen at bruge så mange økologiske ingredienser som muligt.
- Vi forsøger hele tiden at få flere økologiske produkter, og lige nu er lidt under 60 procent af vores ingredienser økologiske. Det er mest i detaljerne, vi mærker forskel på konventionelle og økologiske ingredienser. Eksempelvis kan vi ikke lave en helt glat glasur, når vi bruger økologisk rørsukker, siger Hanne Frank.
Bageriet har sammen med centralkøkkenet og slagterafdelingen det såkaldte bronze-spisemærke. Det betyder, at mellem 30-60 procent af fødevarerne skal være økologiske.
Målet er, at få et sølvmærke inden alt for længe.
Økologisk wienerpølse var svær at knække
På den anden side af væggen holder Henri Lysen til.
Han er slagter, og står sammen med slagtersvenden Johan og en lærling for at levere kød, leverpostej, spegepølser og andet pålæg til hospitalets patienter og kantiner. Her er økologien også i højsædet, og det giver flere udfordringer end i bageriet.
- Vi får kvarte og halve økologiske kreaturer og grise ind, ligesom vi arbejder fuldstændig uden mælk og gluten. Men når man skal levere kød til så mange mennesker ad gangen, bliver vi nødt til at købe konventionelle delstykker for at supplere op, siger Henri Lysen.
Han har været slagter på hospitalet de sidste fem år, og har været med i afdelingen lige fra starten. Efter flere år som økologisk detailslagter, blev han netop tiltrukket af de økologiske ambitioner på universitetshospitalet.
- Vi kan ikke bruge de færdiglavede krydderiprodukter eller de klassiske opskrifter på leverpostej, som enten er fyldt med mælk, gluten eller ikke-økologiske ingredienser. Vi skal udvikle og prøve os frem med egne opskrifter hele tiden.
Som detailslagter kan man næsten ikke ønske sig flere faglige udfordringer end her på hospitalet, siger Henri Lysen.
Han fremhæver afdelingens egen wienerpølse, der er lavet helt uden E-numre, mælk eller gluten.
- Det var ikke lige til at finde frem til den helt rigtige opskrift, når patienterne gerne vil have den samme konsistens som i en almindelig wienerpølse. Men det lykkedes, siger han med et smil.
