Nyhed

Fordel omkostningerne ved sanktioner mod Rusland

Prisen for EU's sanktioner mod Rusland rammer danske fødevarevirksomheder hårdt. EU bør i fællesskab fordele omkostningerne solidarisk, så få virksomheder ikke betaler prisen. Det skriver Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF og Claus Jensen, Dansk Metal i Børsen

Prisen for EU's sanktioner mod Rusland rammer danske fødevarevirksomheder hårdt. EU bør i fællesskab fordele omkostningerne solidarisk, så få virksomheder ikke betaler hele prisen. Det skriver Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF og Claus Jensen, Dansk Metal i Børsen

EU's sanktioner mod Rusland har medført, at Rusland har indledt en handelskonflikt med EU.

I det store billede er omkostningerne for EU ikke store. Det er især landbrugs- og fødevareeksporten til Rusland, der er ramt, og den er lille i det samlede EU-billede.

Til gengæld rammer den hårdt for de lande, brancher og virksomheder, der er omfattet. Det har mange danske fødevarevirksomheder oplevet.

Fra den ene dag til den anden har man måske mistet en væsentlig kunde - ikke fordi man ikke kunne levere, men pga. en konflikt iværksat i Kreml.

Det har eksempelvis ført til, at Tican-slagteriet i Fjerritslev er lukket, og andre danske virksomheder har måttet fyre eller lukke ned.

På den måde betales prisen for sanktionerne af nogle få - og de betaler en høj pris. Det er ikke rimeligt.

Derfor bør vi i fællesskab i EU blive enige om, at omkostningerne fordeles solidarisk. Det skal ikke blot være nogle få virksomheder, der eksporterer til Rusland, og deres medarbejdere, der betaler hele prisen.

EU har i forvejen mekanismer, der skal afbøde voldsomme "markedsforstyrrelser", f.eks. Globaliseringsfonden, der gav støtte, da Lindøværftet blev lukket og tusindvis af medarbejdere stod uden job og med behov for opkvalificering og hjælp til at komme videre til nye brancher og nye job.

Desværre har EU-Kommissionen tilkendegivet, at Globaliseringsfonden ikke kan bruges til at afbøde konsekvenserne af en handelskonflikt, som den vi har i øjeblikket med Rusland.

Det bør laves om, enten ved at udvide Globaliseringsfonden, så følgerne af en handelskonflikt også bliver noget, som udløser støtte, eller ved at oprette en ny "Jobfond", der kan støtte under handelskonflikter.

Men det er også nødvendigt at gøre de danske virksomheder mere robuste over for pludselige ændringer af markedsforholdene.

Vi skal derfor gøre os mindre afhængige af forholdene på enkeltmarkeder.

Regeringen har allerede tilkendegivet, at der skal findes nye markeder til de produkter, der i øjeblikket ikke kan sælges til Rusland.

Bedre finansiering af eksport

Det er oplagt at lade sig inspirere af andre lande, når det kommer til at udvikle nye markeder.

En af de muligheder, der findes i andre lande, er at tilbyde en bedre finansiering for eksportører.

Derfor så vi gerne, at den danske regering genindfører renteudligningsordningen (CIRR), som gør det muligt for eksportører at tilbyde en finansiering af leverancen til en fast, internationalt aftalt rentesats til deres kunder.

Handelskonflikter er en del af den internationale orden, men omkostningerne er ofte skævt fordelt. Det bør vi få rettet op på.

Det bør ikke være få danske lønmodtagere og virksomheder, der betaler - det bør vi klare solidarisk. Det håber vi, at den danske regering vil arbejde for.

Kronikken har været bragt i Børsen 4. februar 2015