Ekspert bakker op om Fødevareforbundet NNFs forslag om en jobfond til medarbejdere, der bliver ramt af handelskonflikter. Konkret er der behov for hjælp til medarbejdere, der rammes hårdt af den russiske fødevare-boykot
Store danske fødevarevirksomheder som Tican og Arla bakker op om Fødevareforbundet NNFs forslag om en jobfond styret af EU.
Det samme gør den udenrigspolitiske ekspert Morten Kallestrup, lektor ved Syddansk Universitet. Det skriver Ugebrevet A4.
Målet med jobfonden er at kompensere dels ramte virksomheder, men i særdeleshed at hjælpe medarbejdere, der bliver fyret i forbindelse med handelskriser.
Omkostningerne skal fordeles mellem de europæiske lande og hentes fra deres EU-bidrag.
- De hundredevis af lønmodtagere, der mister jobbet på grund af den udenrigspolitiske konflikt med Rusland, bør fællesskabet hjælpe ved at sikre, at de kommer videre i nye job og uddannelse. Der har været meget fokus på de virksomheder, der er ramt af handelskrigen, men desværre bliver medarbejderne ofte glemt, siger Ole Wehlast, forbundsformand i Fødevareforbundet NNF.
I 2013 eksporterede danske virksomheder for knap 3,5 milliarder kroner fødevarer til Rusland.
Ved årsskiftet mistede 160 slagteriarbejdere jobbet på Ticans afdeling i Fjerritslev på grund af den russiske fødevareboykot. Det er medarbejdere som dem, der skal have flere midler til efteruddannelse, omskoling og jobsøgning, mewner Ole Wehlast.
Job-fond vil give sikkerhed til ansatte og virksomheder
Lektor Morten Kallestrup fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet forklarer, at muligheden for kompensation vil stille virksomhederne bedre i tilfælde af embargo.
- Virksomheder, der bliver ramt, vil få mulighed for at søge om konkret EU-kompensation for nogle af de negative økonomiske konsekvenser af handelskonflikten. Det siger sig selv, at det ville være en forbedring i forhold til den nuværende situation, skriver han i en mail til Ugebrevet A4
Jobfonden vil både styrke EU udenrigspolitisk, men også give virksomheder og medarbejdere en øget sikkerhed, når virksomheder satser på nye eksportmarkeder.
- Hvis politikerne beslutter at gennemføre handelssanktioner, der kan have konsekvenser for virksomhederne, kan de i samme åndedrag henvise til, at de virksomheder, der bliver ramt af konflikten, har mulighed for at søge om kompensation gennem en EU-fond, siger Morten Kallestrup og fortsætter:
-Med andre ord vil de europæiske beslutningstagere sandsynligvis stå stærkere i selve beslutningssituationen, fordi de ikke skal bekymre sig i nær samme grad som tidligere om hjemlandets virksomheders reaktion på beslutningen, siger han til Ugebrevet A4.
Samtidig vil danske virksomheder have en lavere risiko for at miste store eksportindtægter, hvis man på forhånd ved, at der politisk bliver kompenseret for en eventuelt handelskonflikt.
- Danmark er en global spiller i fødevaresektoren, og vi har brug for, at danske virksomheder tør udvide til nye markeder, for at sikre flere arbejdspladser i Danmark. En EU-fond vil gavne mulighederne for at udvide eksportmarkederne og skabe flere job, siger Ole Wehlast.
Minister vil hjælpe - men på andre områder
Det danske medlem af Europaparlamentet Jeppe Kofod (S) har skrevet til EU-Kommissionen og opfordret dem til at lave en støtteordning til den danske svineproduktion. Der er nemlig allerede lavet støtteordninger til både mælkeproduktionen og frugt- og grøntsagsavlere.
- Når EU kan støtte mejerisektoren og frugtavlerne, så må man også kunne hjælpe den danske svineproduktion. Det kan ikke passe at vi skal støtte frugtavl i Europa, mens fyrede danske slagterimedarbejdere lades i stikken, siger Jeppe Kofod til Avisen.dk
Handelsminister Mogens Jensen er ikke umiddelbart begejstret for en EU-fond, der skal hjælpe medarbejdere videre i job, hvis de bliver arbejdsløse på grund af en handelskonflikt.
Han mener, at det vil være en dyr affære for Danmark, da andre EU-lande, som er hårdere ramt af den russiske fødevareboykot, også vil skulle kompenseres.
Han anerkender dog, at den danske fødevarebranche har behov for en håndsrækning fra EU's side, så længe den russiske embargo står på.
- For at fjerne noget af markedspresset, lægger vi pres på Kommissionen for at få indført en støtteordning for privat oplagring af svinekød. Det er en slags støtteopkøb, som kompenserer i en svær situation for virksomhederne. Det overvejer de, siger ministeren til Ugebrevet A4.
Samtidig lancerede ministeriet en eksportomlægningspakke i efteråret med det formål at hjælpe embargoramte virksomheder med at afsætte deres produkter på nye markeder.
