Vi skal overleve på arbejdsglæde

Man løber stærkt på Arla i Hobro. De ansatte forsøger at forene effektivitet og glæde på jobbet

Søren Jakobsen er født på et mejeri. Som søn af en nordjysk mejeribestyrer har han som dreng boet på en række små nordjyske mejerier, og han ved bedre end de fleste, hvad konkurrencen betyder.

 - I løbet af seks år flyttede vi rundt til fire forskellige mejerier, og min far var med til at lukke dem alle, fortæller Søren.

Han er i dag fællestillidsmand på Arla Foods Hobro Mejericenter, og nyvalgt medlem af Fødevareforbundet NNFs hovedbestyrelse.

Læren fra barndommen sidder stadig dybt i ham. 

- Det har været nødvendigt at trimme produktionen, og det har betydet besparelser og fyringer de seneste år. Men vi har altid valgt at gå i dialog omkring udviklingen og sætte fokus på, at trivslen er så god som muligt, siger den 60-årige tillidsmand.

I løbet af de seneste fem år er antallet af ansatte på mejeriet faldet fra 420 til 370, uden at effektiviteten er blevet mindre. Det har været en udfordring, erkender tillidsfolkene. Kodeordet blev arbejdsglæde. 

- Sidste år valgte vi at starte en indsats for større arbejdsglæde og åbenhed på mejeriet. Vi skal passe på hinanden på  arbejdspladsen. Vi må for alt i verden ikke ødelægge den glæde, du møder ind med, forklarer den 44-årige tillidsmand Kelvin Lang. Indsatsen har virket. 97 procent oplever at de hjælper andre uopfordret og 98 procent oplever, at de viser respekt for hinanden.

Stilhed før stormen

Natholdet i Hobro starter produktionen op præcis midnat. Da bliver den friske 24 timers-mælk tappet. Alt skal klappe i løbet af de første timer, så de første lastbiler kan køre ud til kunderne før klokken 2.

Kvart i tolv er der stilhed før stormen. Mejeristerne lægger kartoner op i sirlige rækker i tappemaskiner i de klassiske farver: Himmelblå for letmælk og grå for skummet.

Nogle ting forandrer sig aldrig, selv om teknologien har taget et kvantespring, og der er investeret store summer i maskiner de seneste år. De fire maskiner kan hver tappe 16.000 liter konsum-mælk i timen.

I baggrunden synger Kim Larsen Midt Om Natten.

- Det er de færreste af os, der har drømt om at arbejde nat på et mejeri, da vi var unge. Natarbejdet har en høj pris, især for familien, der jo har en anden rytme. Men vi bliver her på grund af sammenholdet og de gode værdier, siger Kelvin Lang.

Hobro leverer til tiden

Klokken 00.00 fyldes hallen af maskinstøj, de mange hundrede meter bånd sætter sig i bevægelse og literkartoner i lange rækker ruller ud side om side.

Flittige palleteringsrobotter stabler mælken, før en hær af elheste i rasende tempo glider mælkekasserne på deres rette plads i en koreografi i gul og grøn.

- Før i tiden havde vi 45 minutter til at blive klar til produktionen. Nu er vi nede på en halv time. Målet er, at vi skal være det mest effektive mejeri af vores slags - og det er vi også, siger Jesper Ginnerup, der er tillidsmand på natholdet.

Over 95 procent af leveringerne sker til tiden. Samtidig er tilfredsheden blandt de ansatte vokset, viser virksomhedens undersøgelser.

Kvinden i øret

45-årige Jønne Larsen taler meget på sin vagt, men det går ikke ud over indsatsen. Han er nemlig i konstant dialog med en kvindelig robotstemme, der via hans headset dirigerer ham til de varer, der skal læsses i hans bur og køres til de ventende lastbiler.

Gang 8. Plads 641, lyder det fra robot-stemmen

- 641. 2 klar! svarer Jønne sin samtalepartner få sekunder efter, da varerne er plukket fra de tårnhøje reolsystemer. Derfra småløber han videre til næste vare. Jønne ved på rygraden, hvor numrene befinder sig. 

- Hva' fanden. Du har travlt, hva! griner en kollega, da Jønne suser forbi i fuld fart. »Vi er ikke maskiner« 

- Der kan være perioder, hvor vi bider af hinanden. Hvis der er nogen, der ikke gør deres arbejde, skal vi andre jo løbe hurtigere. Men vi ved godt, hvorfor det sker og er generelt gode til at sige fra. 

Jønne Larsen har selv oplevet at knække under for arbejdsrelateret stress. Da gik Arla straks ind og tilbød psykologhjælp. 

- Det gjorde en stor forskel for mig. I det hele taget har det betydet meget, at der bliver sat fokus på arbejdsglæden, siger Jønne:
- Der bliver krævet mere og mere af os. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i, at vi er mennesker. Ikke maskiner.