Samarbejdsudvalget på Danish Crown i Herning har været i Polen og besøge to danskejede slagterier
Omkring 1.000 kilometer sydøst for Herning har Danish Crown et kreaturslagteri i byen Kolo, og den polske slagterikoncern Sokolow, som ejes af Danish Crown, har et svineslagteri i byen Podlaski. I slutningen af september besøgte samarbejdsudvalget på Danish Crown i Herning de to slagterier.
- Det var noget af en øjenåbner, at lønnen er så lav, og
arbejdsvilkårene er så anderledes, end vi er vant til
i Danmark. Jeg kan egentlig godt forstå, at vores polske
kolleger vælger at flytte til Danmark for at arbejde, for
forholdene er meget bedre her,
siger Kurt Høj, tillidsrepræsentant på slagteriet i
Herning.
Han er især forundret over, at Danish Crown ikke vil ansætte sine medarbejdere direkte, men bruger såkaldte kolonnefirmaer, der udlejer arbejdskraft til Danish Crown og det polske datterselskab Sokolow.
- Jeg forstår ikke hvorfor arbejdsgiverne insisterer på at bruge kolonnearbejdere,selvom langt de fleste på slagteriet var lokale der boede i nærheden. Det er som om, man ikke vil tage ansvar for sine medarbejdere. Sådan arbejder vi heldigvis ikke i Danmark, siger Kurt Høj.
Han bakkes op af afdelingsformandi Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland Steen Hartmann, der også var med på turen.
- Vi fik et godt indblik i, hvordan arbejdsforholdene er på de to dansk-ejede slagterier vi besøgte i Polen. Det var pæne slagterier, men jeg er overrasket over den måde de aflønner deres ansatte på, siger Steen Hartmann, afdelingsformand i Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland.
Kødets svar på Coca-Cola i Polen
Det er langt fra dansk praksis, at slagteriarbejderne kan blive trukket i lønnen, hvis de laver fejl i produktionen. - Jeg synes faktisk et er uforskammet, at Danish Crown tillader sig at aflønne sine medarbejdere sådan, siger Steen Hartmann.
I Polen er Sokolow et stort og kendt brand - faktisk bliver
slagterikoncernen kaldt for kødets svar på Coca Cola, og
har ry for at lave
højkvalitetsprodukter.
- Det ser ud til, at man er mere interesseret i kødet end i medarbejderne. Når vi taler om udfordringer for slagteribranchen i Danmark, så er det vigtigt at sige, at vi ikke vil acceptere polske forhold på danske slagterier, siger Steen Hartmann.