Min side
Antallet af udlændinge der arbejder i fødevarebranchen stiger år for år. 2014 havde 7.638 udlændinge arbejde i fødevarebranchen
På et enkelt år er antallet af udlændinge med arbejde i fødevarebranchen vokset med syv procent.
Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I 2014 havde 7.638 udlændinge arbejde i fødevare,- drikke- og tobaksindustrien, som omfatter slagterier, mejerier, fødevareindustrivirksomheder, men ikke butiksbagere- og slagtere.
Det er syv procent flere udlændinge i forhold til året før, 2013, og er det er det største antal udlændinge, som har arbejdet i fødevarebranchen siden 2008, hvor den økonomiske krise brød ud.
Dengang var der 7.826 udlændinge i fødevarebranchen.
- Vi har fået et meget mere mobilt arbejdsmarked i Europa. Vi tager ikke højde for om man er fra Tyskland, Polan, Sverige eller Danmark, når man skal ansætte nye medarbejdere. De ansatte arbejder efter samme overenskomst, uanset nationalitet. Det er kvalifikationerne det handler om, siger Ole Linnet, branchedirektør i DI Fødevarer, der er et branchefællesskab for 268 fødevarevirksomheder.
Mange arbejder dog ikke fuldtid, så hvis man omregner antallet af personer til fuldtidsjob, så svarer det til 4.760 fuldtidsjob.
I alt arbejdede der 240.740 udenlandske statsborgere i Danmark i 2014.
En af de fødevarevirksomheder som har rigtigt mange udlændinge ansat er Danmarks største slagterikoncern Danish Crown.
I juni måned oplyste Danish Crown, at ud af de 6.120 timelønnede medarbejdere er de 2.031 ikke danske statsborgere.
Det svarer til, at hver tredje slagteriarbejder i Danish Crown er fra udlandet.
På koncernens største slagteri i Horsens er koncentrationen af udlændinge endnu større. Her er 45 procent. af de timelønnede slagteriarbejdere ikke-danske statsborgere. Det svarer til 663 ud af 1.487 slagteriarbejdere.
Færre pendler til Danmark for arbejde
Antallet af udlændinge som ikke bor fast i Danmark, men som arbejder her er faldet svagt over de seneste år.
Den udvikling er positiv, lyder det fra Fødevareforbundet NNF.
- Vi oplever et pres fra de udlændinge som kommer til Danmark for at arbejde, men ikke bor her fast. Pendlerne er oftest mest interesseret i at arbejde så mange timer som muligt i en periode. Deres interesse er hovedsageligt at tjene penge hurtigt, og i mindre grad at skabe et godt fællesskab og arbejdsmiljø på arbejdspladsen, da de ofte kun arbejder i virksomheden i kortere perioder. Hvis man har fast bopæl og familie i Danmark, så oplever vi, at kollegerne tager større del i det sociale og arbejdsmæssige fællesskab på arbejdspladsen, siger Tage Arentoft, næstformand i Fødevareforbundet NNF.
Det er ikke kun i fødevarebranchen, at antallet af udlændinge, især fra Østeuropa vokser.
Sidste år steg antallet af østarbejdere i Danmark med 10 procent fra 82.625 til 90.875. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er det højeste antal nogensinde.
Der er ikke mangel på kvalificerede fødevarearbejdere i Danmark
Tage Arentoft understreger, at så længe alle arbejder på samme overenskomstmæssige vilkår, så skeler fagforbundet ikke til nationalitet.
Men hvis arbejdsgiverne fortsætter med at hente ufaglært udenlandsk arbejdskraft til fødevarebranchen i Danmark, så vil det give udfordringer i fremtiden.
Det gælder både i forhold til de sproglige og faglige kvalifikationer.
- Det bliver sværere at sikre kvalificeret arbejdskraft, hvis arbejdsgiverne hovedsageligt satser på at benytte østeuropæisk arbejdskraft i kortere perioder. Den teknologiske udvikling betyder ikke bare automatisering og flere robotter. Vi kommer til at få brug for uddannelse og opkvalificering af fødevarearbejderne, så de kan betjene maskinerne. Samtidig kommer samarbejde til at spille en mere central rolle på arbejdspladsen, og det sværere, hvis man eksempelvis ikke taler samme sprog eller kun arbejder i Danmark i kortere perioder, siger Tage Arentoft.
I foråret svarede 44 procent af fødevarevirksomhederne, at de har ansat udenlandsk arbejdskraft fordi der var mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft.
Det er en af hovedkonklusionerne i en analyse fra Landbrug & Fødevarer.
- Jeg giver ikke meget for al den snak om, at vi mangler kvalificeret arbejdskraft i fødevarebranchen. Vi har knap 1.000 dygtige fødevarearbejdere som er uden arbejde for tiden. Vi vil gerne være med til at ryste posen og se hvordan vi kan ændre på måden fødevarebranchen får kvalificeret arbejdskraft.Men i sidste ende er det jo arbejdsgiverne der hyrer og fyrer og har ansvaret, siger Tage Arentoft.
Samtidig efterlyser han en bedre indsats overfor de udlændinge som slår sig ned i Danmark og har arbejde i fødevarebranchen.
- Arbejdsgiverne har et ansvar for, at udenlandske medarbejdere lærer sproget og bliver godt integreret på arbejdspladsen. Vi ser desværre, at mange udenlandske medarbejdere ikke får tilbudt hjælp til sprogundervisning, og derfor går i mange år uden at kunne kommunikere ordentligt med deres kolleger. Vi har en opgave sammen med arbejdsgiverne i at understøtte, at solidariteten og fællesskabet ikke forsvinder på arbejdspladserne, siger Tage Arentoft.
Hos virksomhederne ønsker man ikke at påtage sig den opgave alene.
- Det er ikke mit indtryk, at der er problemer på arbejdspladserne med sprog og kommunikation. Virkeligheden udvikler sig hele tiden. Arbejdsmarkedet er i dag globalt, og der bliver kommunikeret på mange forskellige sprog, både på direktionsgangen og i produktionen, siger Ole Linnet fra DI Fødevarer.
