Min side
Bager- og konditorbranchen er under pres. Håndværksbagerne drejer nøglen om på stribe, og fagene er presset. Der skal tænkes nyt nu, lyder det fra både Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn og Kold College
Både bager- og konditorfaget er to stolte fag med lange traditioner. Men hvis fagene skal have en fremtid, skal der tænkes nyt.
Det er Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn og Kold College i Odense enige om - og de peger særligt på, at man ikke skal være så bange for at træde ud over de klassiske faggrænser.
Afdelingsformand Paul Fruergaard Sørensen og næstformand Frank Knudsen fra Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, havde sat uddannelsesdirektør Hans-Henrik Jensen og uddannelsesleder Søren Vestergaard Lohmann fra Kold College stævne til en snak om fremtiden for bager- og konditorfagene.
For der sker nemlig nye ting i Odense. Fra 1. august udbyder Kold College konditoruddannelsen.
25 elever er startet på bager- og konditoruddannelsen denne sommer. Til januar skal de i lære. En af dem er Christine Ribau Svensson.
- Jeg vil gerne være bager. Min morfar var bager. Jeg har set så mange billeder af ham og har fået at vide, at jeg
ligner ham. Jeg kan godt lide at bage, fortæller hun.
Endnu kan Kold College ikke udbyde svendeprøven for konditorer - så de afholdes i Ringsted.
Men skolen håber at få lov til at afholde konditorsvendeprøver, ligesom de i dag afholder svendeprøver for bagere.
Fremtidens konditorer er på hoteller og konferencecentre
I forbindelse med at Kold College nu udbyder
konditoruddannelsen, har man gjort sig mange tanker på Fyn
om,
hvad fremtiden for uddannelsen er, og hvor lærepladserne skal
findes.
- Fremtiden for konditorerne er også på hoteller, konferencesteder og caféer, hvor de kan lave alt fra desserter, til kaffebord og morgenbrød. Det er ikke hos håndværksbagerne, siger Frank Knudsen.
På Kold College er man enige.
- I dag er der kun kokke på hoteller og konferencesteder. Hvorfor er der ikke nogen konditorer? Vi skal udvikle fagene. Vi skal ikke være så bange for faggrænserne, siger Hans-Henrik Jensen, og kommer med et eksempel:
- Se bare på kokkene. Hvis de vil noget, så lærer de det - ligegyldigt om de træder ud over en faggrænse.
At man ikke skal være så bange for faggrænserne er Paul Fruergaard Sørensen meget enig i:
- Se på smørrebrødsjomfruerne. De holdt i mange år hårdt på deres fag, mens udviklingen tordnede af sted. Det er jo endt med, at faget næsten er forsvundet, fordi de aldrig genopfandt sig selv, siger afdelingsformanden.
Fremtidens konditorer, der uddannes på Kold College, kommer til at gå klods op ad bagere og mange andre fødevarefag. Så frygten for at træde ud over faggrænserne bliver forhåbentlig ikke et problem.
- Det er godt, når man kan inspirere hinanden. Bagerne kan se, hvad kokkene laver, og kokkene kan se hvad bagerne laver. Der mangler vi konditorerne, siger Søren Vestergaard Lohmann.
Kvalitet er vejen frem
Udover at fagene skal satse på nytænkning og udvikling, så er kvalitet også et nøgleord.
-Man kan godt blive ramt af, at hvis vi ikke tjener penge, så skal vi bare lave mere. Men måske skal vi faktisk lave mindre, og så hæve kvaliteten, siger Hans-Henrik Jensen.
- Ja, for eksempel stiger kvaliteten af bake-off brød - om man vil det eller ej. Så når du køber bagerbrød forventer du høj kvalitet, siger Frank Knudsen.
FAKTA: Den nye bagværkeruddannelse
Ved årets skolestart var meget vendt på hovedet for bager- og konditoruddannelserne. Som noget nyt starter eleverne på et af fire hovedområder. Fødevareuddannelserne hører alle under hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Først ved slutningen af grundforløbets første del, skal eleven endeligt vælge sin fagretning - og også her er der nye boller på suppen. Bager og konditoruddannelserne er nemlig slået sammen til én start. Efter to år er eleverne derfor uddannet bagværker, og først derefter specialiserer de sig til enten bager eller konditor.
