- Der skal gøres op med dagpengesystemet. Og det skal være nu, sagde afdelingsformand Steen Hartmann på generalforsamlingen
Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland, kom med både ros og ris, da han aflagde bestyrelsens beretning på afdelingens generalforsamling. Blandt andet tog han fat på problemet med dagpengesystemet. Han mener, at ledige skubbes væk fra arbejdsmarkedet.
- Det er utroligt, at man kan behandle mennesker så dårligt, sagde han.
Bestyrelsens beretning, der blev vedtaget med klapsalver, bringes her:
Tryghed er forventning om, at vi kan få børn i tiltro til, at de er sikret forsørgelse, institution, skole, uddannelse.
Tryghed er forventningen om, at vi er sikret indtægt, enten gennem job eller ved sygdom, ledighed, dagpenge- og pension. Tryghed er forventningen om, at vi ved sygdom eller invaliditet får rettidig og god behandling og tilstrækkelig hjælp.
Det var 1970'er socialreformens mål: "Forebyggelse, revalidering, tryghed, trivsel". Samfundssikret tryghed var midlet til det gode liv, midlet til trivsel.
Tryghed var hovedbudskabet fra LO i slutningen af 1980'erne.
Det betød ikke, at kapitalisme og konkurrence og ulighed blev afskaffet - det betød, at deres værste skadevirkninger skulle begrænses. En del mente, at ulighed skulle mindskes - derfor blev der lavet betænkninger og uddannelsesreformer.
Neoliberalismens statssyn vandt frem. Grundlæggende handler neoliberalisme om, at statens rolle i samfundet skal minimeres. I 1993 skrev Anders Fog Rasmussen bogen "Fra socialstat til minimalstat". Han mente, at statssikret forsørgelse skaber slavesjæle.
Også neoliberalismens menneskesyn slog igennem. Mennesket er en doven hund, som hellere nyder arbejdets frugt end døjer dets sved. Kun gennem frygt for sult og tab motiveres mennesket til at arbejde. De skal "stimuleres". Derfor: lavere ydelser i kortere tid, højere pensionsalder, mindre tryghed. Arbejdskraften skal til at konkurrere indbyrdes, også på lønnen - derved styrkes virksomhedernes og landenes konkurrenceevne, det vil sige, at profitandelen øges.
Bestyrelsen er helt klar over, at blind vækst i forbrug belaster klodens ressourcer. Derfor fuld beskæftigelse, gerne med kortere arbejdstid, så flere kan deles om beskæftigelsen.
De arbejdsløse skubbes væk
Ingen kan være imod, at finansloven nu sikrer nogle af dem, som falder ud af dagpengesystemet et minimum at leve for. Men det er dybt alvorligt, at det sker ved at løfte dem over i det sociale system. Det er med til at underløbe den danske model.
Når a-kassernes rolle yderligere beskæres, så svækker det hele fagbevægelsen. Med kontanthjælpsydelsen går man et skridt videre mod et det enstrengede system, som de borgerlige hele tiden har arbejdet hen imod.
Bestyrelsen anerkender, at finanslovforliget har en række goder takter, og retter op på nogle af de ulykker, som regeringens reform amok har ført til.
Det er godt at den gensidige forsørgelse bliver fjernet, og at de laveste ydelser for de svageste kontanthjælpsmodtagere hæves.
Men finanslovsaftalen indfører en ny kontantydelse, som kommunerne skal administrere. Den afløser den arbejdsmarkedsydelse, som arbejdsløse der falder ud af dagpengesystemet har fået, og som a-kasserne har stået for udbetalingen af.
Det betyder, at de arbejdsløse nu skal stå med hatten i hånden hos kommunen. Bestyrelsen er ikke i tvivl om, at de arbejdsløse bliver gjort til sociale klienter. Samtidig bliver de skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet.
Fagbevægelsens krav om en dagpengeløsning nu er ikke imødekommet. Tværtimod tager man med kontanthjælpsydelsen et meget farligt skridt, som yderligere undergraver den danske model.
Når a-kassernes rolle yderligere beskæres, så svækker det hele fagbevægelsen. Med kontanthjælpsydelsen går man et skridt videre mod det enstrengede system, som førnævnt, de borgerlige hele tiden har arbejdet hen imod.
Dagpengeløsning uden a-kasserne
Når dagpengekommissionen her til efteråret kommer med sine overvejelser, så skal man ikke blive forbavset, hvis en af deres modeller handler om at lade kommunerne overtage hele ansvaret for de arbejdsløse. Allerede da den borgerlige regering overlod arbejdsformidlingen til kommunerne, var man langt med tankerne om at lade kommunerne overtage hele butikken. Det ligger snublende nært at tage det sidste skridt denne gang.
Derfor er der al mulig grund til at holde fast i, at vi skal have en dagpengeløsning, som sikrer et anstændigt sikkerhedsnet under de kolleger, som bliver ramt af arbejdsløshed. Men samtidig må fagbevægelsen vågne op og forstå, at vores faglige a-kasser er hjerteblod. En fagbevægelse, som ikke kan tage hånd om sine arbejdsløse medlemmer, er en svækket fagbevægelse.
Finansloven løser ikke dagpengeproblemet. Derfor skal dagpenge øverst på dagsordenen ved valget, som kommer inden for de næste måneder.
Det skal gøres lettere at komme ind i a-kassefællesskabet med en kortere genoptjeningsret og gøre det sværere at blive smidt ud, altså en længere dagpengeperiode. Disse krav er ved finansloven forhandlinger i efteråret 2014 ikke blevet indfriet. I stedet har der været fokus på at redde dem, der har mistet deres dagpengeret.
Det vi i bestyrelsen efterlyser, er en helt konkret løsning, der vil gøre livet lettere for folk, som står i en virkelig svær situation.
Hvis vi tager vores velfærdssamfund og den danske model seriøst, så bliver vi nødt til at skabe fælles løsninger på fælles problemer. Inden for ganske få måneder er der folketingsvalg, hvor vi tror, at et af hovedtemaerne bliver en dagpengeløsning nu.
Landbruget
Fødevareforbundet NNF og Landbrug & Fødevare ønsker harmoni med resten af EU.
Uddannelse for arbejdsløse, ja tak. Ingen nedskæringer på beskæftigelsesområdet, joh tak. Omlægning af energiafgifterne - sikkert en udmærket ide.
Regeringen og Venstre er blevet enige om rammerne for en vækstplan, og sådan en har vi god brug for. Også for landbruget og dansk svineproduktion. Men her kom et ellers glimrende forslag desværre ikke med i pakken, i hvert fald i første omgang.
Sammen med partiet Venstre og landbrugets arbejdsgivere lancerede vores forbund ellers et forslag om at hæve harmonikravene fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr. hektar jord. Så ville landmændene i fremtiden kunne producere ca. 60 slagtesvin pr. hektar i stedet for de nuværende 50.
Det ville betyde 1,5 millioner. slagtesvin mere om året, 2,2 mia. kr. mere i eksport og op mod 2600 nye helårsjob i fødevarebranchen.
Forslaget er ikke nyt. Vores forbund har gang på gang hjulpet landmændene med at argumentere for, at danske landmænd bør have samme produktionsbetingelser som deres kolleger/konkurrenter i resten af EU. Ellers vil vi forsat se svineproduktioner forsvinde ud af landet eller blot forsvinde.
Med Vækstplan for Fødevarer forbedrede regeringen rammevilkårene for hele fødevarebranchen og åbnede bl.a. mulighed for finansiering til udbygning af landbrugsproduktionen.
Hvis de danske harmonikrav bringes i overensstemmelse med resten af EU, vil de danske landmænd få et incitament til at bruge muligheden for at investere - til gavn for samfundsøkonomien og ikke mindst beskæftigelsen i vores område
Det er sjovere at være med til at skabe job end at se dem forsvinde lige så stille over grænsen mod syd.
Åbent brev til ministre
Derfor har afdelingen også her i februar, sammen med Landboforeningen i Herning-Ikast, skrevet et åbent brev til miljøministeren, fødevareministeren, erhvervs- og vækstministeren, finansministeren og statsministeren, hvori vi forslår, hvad der politisk kan gøres for at bringe landbruget ud af den økonomiske klemme, som særlig vores område er ramt af. Brevet havde følgende ordlyd.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har fremlagt en pakke med en række forslag til, hvad der politisk kan gøres for af bringe landbruget igennem den nuværende krise. Det er afgørende for fødevareklyngen i Midt- og Vestjylland, at vilkårene for landbruget bliver udformet på en måde, så den nuværende krise overvindes.
Økonomien i en tredjedel af fødevareklyngens råvaregrundlag er så hårdt ramt af Ruslandskrisen, at den potentielt kan forsvinde. Var det bare landmanden, der skulle ud at finde nyt arbejde, skulle vi som samfund nok klare os, men hver gang der forsvinder en arbejdsplads på et landbrug, forsvinder der fire i følgeerhverv. Så det vil kunne mærkes i det Midt- og Vestjyske område.
Vi skal turde stå sammen på tværs af politisk overbevisning. Midt- og Vestjylland har brug for de 12 procent, fødevareklyngen udgør af den samlede beskæftigelse i Midt- og Vestjylland.
Der er mange muligheder for at skabe vækst i fødevaresektoren, men forudsætningen er blandt andet, at der kommer tilstrækkeligt med råvarer fra landbruget, og det kræver, at den nuværende krise overvindes. Det er afgørende for beskæftigelsen, at råvareforsyninger bevares og gerne udvides. Herning-Ikast Landboforening og Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland opfordrer regeringen til at genoverveje den totale afvisning af den borgerlige bloks forslag.
Vi er enige om, at der er en række forslag, som kan gennemføres på et miljømæssigt forsvarligt grundlag, og som kan gavne vækst og beskæftigelse her og nu. Regeringen bør i stedet for en total afvisning gå ind i konstruktive forhandlinger af de 16 forslag, og vi opfordrer til, at der skabes enighed om at gøre en indsats.
Der skal vises politisk handlekraft
Vi opfordrer samtidig til, at hver enkelt forslag gennemføres på en måde, der er miljømæssig i orden, og at forslagene udformes, så resultatet bliver øget vækst og job her og nu i Danmark. Det er i den forbindelse afgørende, at vi kigger på den danske overimplementering af regler, som ifølge nye beregninger koster fødevarebranchen 4-7 milliarder kroner årligt.
Vi er enige om, at der er gode muligheder for at skabe job netop i de dele af vores landsdel, hvor behovet for vækst er størst, fordi det er her, fødevareindustrien og landbruget fylder mest, og at den fremlagte pakke er et godt grundlag for en målrettet indsats. Det er vigtigt, at der bliver vist politisk handlekraft frem for at tænke på valg.
Landboforeningerne giver tilsagn om at arbejde for, at væksten først og fremmest skal skabe beskæftigelse i Danmark, og Fødevareforbundet NNF vil, hvor vi kan, støtte en udvikling af fødevareklyngen.
Derudover afholder de to foreninger Herning-Ikast og afdelingen stormøde i Aulum Fritidscenter den 4. maj 2015, hvor vi forventer ca. 650 deltager.
Her vil der blive en paneldebat med Mogens Jensen S, Kristian Jensen V., Karsten Kissmeyer, borgmester Ikast-Brande og Orla Hav fødevareordfører socialdemokraterne
forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, formand Martin Merrild, Landbrug & Fødevare, og lektor i erhvervsøkonomi Henrik Zobbe, institut for fødevare- og Ressurceøkonomi. Dan Hirch Sørensen bliver ordstyrer på stormødet.
Bestyrelsen opfordrer alle vores medlemmer til at deltage i stormødet.
Medarbejderselskab
I december 2014 godkendte Folketinget så endeligt et lovforslag, som rent faktisk gør det muligt for medarbejdere at investere i deres egen arbejdsplads, men det får langt fra smilene frem på bestyrelsen.
- Vi har aldrig - i hvert fald i Midt-Vestjylland - været udsat for, at man laver sådan en aftale her. Vi mener, at man tvinger folk til at være med i en ordning. Bestyrelsen kan ikke forstå, at politikerne vil være med til, at man indefryser noget af sin løn i et medarbejderselskab.
Det er dog ledelsen i Fødevareforbundet NNF, der er nogle af baggrundsmændene bag lovforslaget, som stammer fra afstemningen i efteråret 2013. Allerede den gang var bestyrelsen imod forslaget, og det har bestemt ikke ændret sig efter lovforslaget blev stemt igennem Folketinget.
- Det er en aftale der er tilpasset virksomhederne og ikke medarbejderne. Alle os, der kommer fra Midt Vestjylland helt ovre til Østjylland, er dybt modstandere af aftalen.
HK/Privat kalder loven, der giver mulighed for oprettelse af medarbejderinvesteringsselskaber, for "En omvendt Robin Hood", der giver virksomhederne mulighed for at tvinge medarbejderne til at acceptere en lønnedgang. Bestyrelsen kan ikke være mere enig med HK.
Men vores udfordring i fødevareforbundet er, at vores forbundsformand Ole Wehlast ikke deler den bekymring.
Bestyrelsen er med på, at det fremgår af loven, at et medarbejderinvesteringsselskab kun kan oprettes, såfremt de overenskomstbærende organisationer, både lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer, accepterer oprettelsen. Herefter skal forslaget til hemmelig afstemning blandt de berørte medarbejdere.
Bestyrelsen tvivler på, at et medarbejderinvesteringsselskab, der blot har til hensigt at flå lønkronerne op af medarbejdernes lommer, vil gå glat igennem hos først lønmodtagerorganisationen og derefter hos medarbejderne.
Er imod at ansatte skal investere
Der er ikke tvivl om, at siden erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fremlagde lovforslaget i oktober 2014, er det blevet mødt med kritik fra flere tillidsrepræsentanter og medlemmer. Vores medlemmer i afdeling Midt Vest har udtrykt bekymring for, hvordan medarbejderinvesteringsselskaber kan bruges - eller misbruges af arbejdsgivere.
Vores egen forbundsformand har selv udtrykt det således: Han sammenligner medarbejderinvesteringsselskaber med en kniv. En kniv kan bruges til gode formål, og den kan bruges til dårlige formål. Det er ikke kniven, der er det afgørende, men derimod, hvordan den bliver brugt. På samme måde kan medarbejderinvesteringsselskaber bruges til at sikre vækst og beskæftigelse, og det kan misbruges til at gennemtvinge lønnedgang. Det er forbundets opgave, som faglig organisation og overenskomstbærende part, at sikre, at det sidste ikke kommer til at ske.
Ifølge vedtagelsen skal loven gælde i tre år, hvorefter den skal revideres.
Det er endnu uvist, hvor mange virksomheder, der vil gøre brug af den nye lov, men det ligger allerede nu fast, at loven har sikret de første 200 arbejdspladser.
Aftalen har sikret Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm, som jo helt var afhængig af denne lov. Hvis den ikke var vedtaget, så bortfalder aftalen, og de knap 200 bornholmske slagteriarbejdere vil stå uden job.
Hvis Danish Crown vil lukke nogle virksomheder, så må de lukke dem, der skal lukkes. De skal i hvert fald ikke stavnsbinde vores medlemmer ved at tilbageholde noget af deres løn i et medarbejderselskab. Det er simpelthen uanstændigt.
I stedet bør det være op til slagteriets ejere at redde danske arbejdspladser.
Vores medlemmer er kun ansatte, mens det er bønderne, der ejer virksomheden. I stedet for at investere i udenlandske forædlingsvirksomheder med EU- støtte, burde de sammen med deres ejere investere mere i de eksisterende virksomheder i Danmark.
Ind til videre har andre arbejdspladser ikke sagt ja, eller oprettet et medarbejderselskab på nuværende tidspunkt, og vi kender ikke til andre virksomheder, der har planer om at oprette medarbejderinvesteringsselskaber.
Fusionsplaner
Bestyrelsen vil her prøve at redegøre for generalforsamlingen, hvad hovedbestyrelsen beslutning, omkring fusionsforhandlingerne med Dansk Metal betyder for afdelingen
Siger hovedbestyrelsen nej, så falder forslaget. Siger hovedbestyrelsen ja, så sendes forslaget videre til en ekstraordinær kongres i efteråret 2015, hvor de delegerede skal tage den endelige beslutning. Herefter sendes kongressens beslutning til urafstemning blandt Fødevareforbundets medlemmer
A-kassen har præsenteret et oplæg for hovedbestyrelsen til et fusionsgrundlag, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevareforbundet NNF og Dansk Metal.
Udkastet er tidligere blevet behandlet i a-kassens hovedbestyrelse på ekstraordinært møde i oktober 2014.
Helt overordnet kan jeg sige, at en eventuel fusionsdato er rykket til den 1. januar 2016. Det giver organisationen lidt bedre tid til at forberede mødet og få den fornødne debat i organisationen.
Hovedbestyrelsen var ekstraordinært indkaldt til møde på Hotel Munkebjerg den 27. november 2014. Her indledte forbundsformanden Ole Wehlast i punktets behandling med at knytte et par ord til forløbet og til de afholdte orienteringsmøder i lokalafdelingerne.
Det var en enig a-kasse-hovedbestyrelse, der tirsdag den 18. november 3. behandlede forslaget og fusionsgrundlaget og sendte det videre til 3. behandling i forbundets hovedbestyrelse med en anbefaling om at støtte forslaget.
Ikke røre ved kontingentet
Siden det seneste hovedbestyrelsesmøde den 5. november 2014 har forbundsformand og forbundsnæstformand været rundt til afdelingsmøder i alle seks afdelinger samt til et møde med tillidsrepræsentanterne inden for slagterområdet på deres temadage i Silkeborg. Der var på møderne talt med tillidsrepræsentanter, afdelingsbestyrelser og ansatte. Det var nogle rigtig gode og interessante møder.
Uanset om møderne var i Silkeborg, Østjylland, Midt Vestjylland, Aalborg, Odense, Sydjylland eller Sjælland stod en ting lysende klart. Tillidsrepræsentanter siger, at kontingentet under ingen omstændigheder må stige.
Og det, siger de, uanset hvilken branche de kommer fra i forbundet. Nogle går endda så langt, at de siger, at vi kan gøre hvad pokker, vi har lyst til med a-kassen og Dansk Metal - så længe vi ikke rører ved kontingentet.
Det, der samtidig var lidt interessant på møderne, var, at der i det store hele ikke blev sat spørgsmålstegn ved indholdet i fusionsgrundlaget for a-kassen. Helt overordnet var det processen og hastigheden, der blev debatteret.
Ses der på den samlede stemning på de syv møder, så var det forbundsformandens vurdering, at der var et flertal bag en a-kasse-fusion med Dansk Metal.
Dog tvivlsomt, om flertallet er på 75 %, men i hvert fald 2/3 flertal for en fusion.
Når man er uenige, så skærpes retorikken, og argumenterne bliver skåret skarpt
til. Det er der ikke noget at sige til, og uanset om man er på ja-siden eller nej-siden, så skal man være opmærksom på, at ingen af parterne kravler så højt op i træet, at de ikke kan kravle ned igen. Målet må være at finde en løsning. Derefter fremkom en af vores faglige sekretærer med et ændringsforslag, som havde følgende ordlyd:
"Inden udgangen af april 2015 skal der tilvejebringes et fusionsgrundlag med Dansk Metal, som skal behandles i Fødevareforbundet NNF's hovedbestyrelse med henblik på indkaldelse af en eventuel ekstraordinær forbundskongres i efteråret 2015, formentlig den 4.-5. september.
Målet er, at en fusion kan træde i kraft 1. januar 2016"
Uartigt og useriøst
Vi har gennem først Nyt NNF i 2008 og seneste på kongressen i 2012, med fællesskabsløsningerne været i gang med at trimme vores forbund.
Derfor står afdelingsbestyrelsen også uforstående overfor, at man lige midt i udvikling af fællesskabsløsningerne snakker fusion med Dansk Metal.
Stort set er vores forbund inde i en god gænge Vi har selvfølgelig en udfordring med vores A-kasse, som vi følger meget tæt, og har en kongresbeslutning om, at vi skal søge et tættere samarbejde, eller om mulig en fælles LO A-kasse.
Afdelingsbestyrelsen mangler forsat en begrundelse for, hvorfor lige nu? På kongressen i 2016 skal vi selvføleligt evaluere på fællesskabsløsningerne.
Men at komme syv måneder efter projektet er startet op, er uartigt og useriøst over for alle vores fællesskabsmedarbejdere.
Derfor er afdelingsbestyrelsen også imod, at man laver en fusion med Dansk Metal, og skaber en usikkerhed om vores forsatte eksistens, som selvstændigt forbund.
A-kassen
Det er en katastrofe, at så mange fødevarearbejdere fortsætter med at miste retten til dagpenge. Tallene viser klart, at det er de ufaglærte og faglærte, som betaler prisen for den urimelige dagpengereform, der trådte i kraft i 2013. Vi kan desværre se, at flere ansatte i fødevarebranchen mister jobbet for tiden, blandt andet på grund af den russiske handelsboykot.
Med vedtagelsen af beskæftigelsesreformen 2015 har Folketinget pålagt A-kasserne en stor opgave i forhold til afholdelse af samtaler med medlemmerne. Reformen introducerer blandt andet afholdelse af fællessamtaler med deltagelse af det ledige medlem, jobcentret og A-kassen.
Møderne holdes på det enkelte jobcenter, hvilket i sig selv vil medføre en væsentlig forøgelse af tidsforbruget, da vi skal ud til stort set alle 94 jobcentre i landet med forskellig frekvens. Disse nye tiltag medfører en væsentlig forøgelse af antallet af samtaler, der skal afholdes af A-kassen. Der skal i alt afholdes tre fællessamtaler i løbet af medlemmets ledighedsforløb ud over de nuværende samtaler.
I første omgang vil reformen pr. 1. juli 2015 medføre ca. 700 flere samtaler mere, der skal afholdes på jobcentrene.
Afdelingen har 131 medlemmer, der er berørt af ledighed, svarende til 5,45 %.
227 medlemmer af Fødevareforbundet NNF's a-kasse har mistet retten til dagpenge i løbet af 2014.
De første to måneder af 2015 har 31 medlemmer mistet retten til dagpenge.
Det er en ren katastrofe for de af vores medlemmer, som er berørt af dagpengeophør. Af dem kommer 16 medlemmer her fra afdelingen.
Arla Food
Med 79,1 milliarder kroner nåede Arla den største omsætning nogensinde - meget af stigningen skyldes en samlet vækst på 6,7 procent.
2014 var et komplekst år for Arla. I et marked hårdt ramt af international politik, nåede det landmandsejede mejeriselskab et af de bedste resultater nogensinde. Et stærkt første halvår leverede rekordhøj indtjening, men det globale marked vendte i andet halvår, hvilket reducerede andelshavernes mælkepris ganske markant.
Sjældent har et regnskabsår været delt i to så modsatrettede halvdele. I første halvdel af 2014 var der stærk økonomisk medvind på de globale markeder, og det bragte Arla ind i sommeren med rekordhøj mælkepris til andelshaverne i Danmark.
Så ændrede tingene sig. Medvind blev til modvind i takt med, at det globale udbud af rå mælk oversteg efterspørgslen. Forbruget i Kina tog af, og lagrene var fulde. Og modvinden blev endnu kraftigere, da Rusland udstedte et importstop for bl.a. mejeriprodukter fra EU.
Når man lægger første halvår og andet halvår sammen, kommer Arla ud af 2014 med en samlet indtjening, der er højere end nogen sinde før. Arlas indtjening, som afspejler den værdi, Arla har skabt for hver kilo mælk leveret af ejerne, endte på 3,11 kroner pr. kilo.
Arla Foods investerer over en milliard kroner i Danmark for at skabe endnu mere eksport. Bestyrelsen syntes det er positivt, at de fleste penge bliver investeret i lokalområdet. Det er med til sikre arbejdspladser.
Det er beviset på, at Vestjylland er Vækst-Jylland inden for mejerisektoren. Det betyder virkelig meget for beskæftigelsen. De ansatte på Arla Foods virksomheder kan føle sig trygge i ansættelsen.
Afdelingen har 486 medlemmer fordelt på 10 mejerier. Ud over Arla har vi også Thise Mejeri i Salling og Mammen Mejeri ved Bjerringbro.
På Mammen Mejeri har vi til et medlem hentet 80.115,35 kroner i manglende løn, som vores medlem blev snydt for gennem Larsens Vikarbureau.
Det var en tilfældighed, som gjorde, at afdelingen blev klar over, at der var et medlem, som ikke fik det han havde krav på i løn.
Danish Crown
I efteråret 2014 var der en konflikt, som skyldes nye akkorder i udbeningsafdelingen. Vores medlemmer blev tilkendt en bod på 25 kroner pr. time, i de tre dage arbejdsnedlæggelsen varede. Efter konflikten blevet 25 medlemmer afskediget.
En stor del af de fyrede medlemmer er kommet i arbejde igen på virksomheden.
På DC i Herning, har man haft nogle udfordringer i SU i forhold til fraværspolitik, hvor SU pludselig blev præsenteret for en ny fraværspolitik, som er lavet af virksomhedens HR-afdeling.
Tillidsmanden måtte fortælle virksomheden, at man havde en lokalaftale vedrørende fraværspolitikken, som ikke var opsagt.
I detail-afdelingen har man opsagt 28 medarbejder i december/januar, andre ca. 10 medarbejder er om overflyttet til andre afdelinger i virksomheden.
Ca. 36 medarbejder er kommet på fordeling i 13 uger. Derud over har 4-6 medarbejdere sagt deres arbejde op og fundet andet arbejde på andre virksomheder.
Danish Crown i Herning beskæftiger 651 medlemmer.
Afdelingen havde også to virksomhedslukninger i 2014. Som alle ved lukkede Danish Crown deres kreaturslagteri Vest i Holstebro med 75 ansatte og opskæringsvirksomhed i Skjern med 135 ansatte.
Jobbankbestyrer Per Lund kunne se tilbage på et veludført arbejde. Så godt som alle afdelingens medlemmer, som var ansat på de to kreaturvirksomheder, har fået andet arbejde. Da Per Lund stoppede i jobbanken den 1. november 2014, var der kun to medlemmer tilbage, som ikke havde fået arbejde, eller var under omskoling.
Butiksområdet
I det forløbne år har der været afviklet første fase af en organiseringsindsats inden for butiksområdet, hvor der i alle afdelinger har været konsulenter ude at besøge diverse supermarkeder og butikker.
I forbindelse med indgåelse af de nye overenskomstaftaler på butiksområdet, har der været en god mulighed for at komme ud til medlemmerne og præsentere resultatet og komme i kontakt med de ikke-medlemmer, der desværre også er en del af ude på virksomhederne.
Indsatsen er på nuværende tidspunkt ikke helt afsluttet, så resultatet og evalueringen vil fremgå senere på foråret.
På butiksområdet har der desværre også vist sig en stingende tendens i ophævelser af elevkontrakter. Begrundelserne har været mange, med det er hovedsagelig arbejdsmiljøet, arbejdstiderne og tempoet.
Dette er ikke kun begrundet i konkurser, men også i høj grad af, at det er eleverne, der ophæver kontrakten på grund af tempoet og stressfaktoren og ikke mindst arbejdsmiljøet. Om elever i dag er mere blødsødne eller det er mestrene, der mangler kvalifikationer i at lede en virksomhed, er uvist.
Det er derfor i de forskellige udvalg på fagskolerne blevet luftet tanker omkring et mere formaliseret samarbejde imellem virksomhederne og deres organisationer, skolerne og forbundet, omkring fokus på bager/slagterbranchens uddannelsesforhold.
Hvis tendensen forsætter, kan man med rette frygte for fagenes fremtid, idet søgningen til disse uddannelser er stærkt faldende.
I Midt Vestjylland har der været kørt ca. 30 sager på butiksområdet, hvor det har drejet sig om medlemmer, der manglede løn, feriepenge og overarbejdstillæg. Der ud over har der været en stigning i konkurssager, hvor der gøres krav gældende overfor Lønmodtagernes Garantifond.
I mange tilfælde løses sagerne i mindelighed mellem afdelingen/medlemmet, og arbejdsgiveren. På bagerområdet har der endvidere været en stor del sager vedr. pensionsindbetaling til elever. Dette kom med i overenskomsten fra marts 2014, men som en meget stor del af virksomhederne ikke har været opmærksom på.
Netværksmøder
Afdelingen har afholdt mange aktiviteter i forskellige netværksgrupper. I faglige netværk har der den 27. marts 2014 og den 9. april 2015, været holdt møde med vores forbundsformand Ole Wehlast og forbundsnæstformand Tage Arentoft, hvor temaet var eventuelt fusion med Dansk Metal. 36 tillidsrepræsentanter/tals-repræsentanter deltog i de to netværksmøder
For vores arbejdsmiljørepræsentanter blev der den 26. november 2014 afholdt en temadag, som tog udgangspunkt i ny lovgiven på arbejdsmiljøområdet, samt virksomhedsbesøg. Der deltog 25 arbejdsmiljørepræsentanter på temadagen.
Den 28.januar 2015 er der afholdt en temadag for faglige tillidsrepræsentanter/tals-repræsentanter, som omhandlede den danske model. 20 tillidsrepræsentanter/tals-repræsentanter deltog i temadagen.
Her i april og maj afholdes der et synlighedskursus for tillidsrepræsentanter. Afdelingen forventer 15 tillidsrepræsentanter deltager.
Arbejdsskadesager
Afdelingen har hjemført 6.765.056 kroner i mèn- tabterstatning og erhvervsevnetabserstatning, samt arbejdstabserstatning til vores medlemmer. Et pænt beløb, som vi i afdelingen - på vegne af vores medlemmer - er glade for.
25 års jubilæum
Den 29. januar 2015 holdt afdelingen jubilæumsfest for de af vores medlemmer, som har været medlem af afdelingen i 25 år i 2014. Afdelingen sendte 30 indbydelser ud til vores medlemmer. 18 medlemmer takkede ja til indbydelsen.
Deltagerantal i aktivitetsforeningens arrangementer i 2014:
Rock i Holstebro: 310 personer.
Familietur Legoland: 599 personer.
Herning Rock: 100 personer.
60` er festival: 171 personer.
Juletræ Herning: 900 personer.
Deltagere i alt: 2080 personer.
Medlemstal i afdelingen
Afdelingen har 2.275 medlemmer. Det betyder vi total har en medlemstilbagegang på ca. 229 medlemmer siden sidste år, hvor afdelingens medlemstal var 2.504
Afdelingen har 136 personer, som kun står i afdelingens A-kasse.
Afdelingen har 123 medlemmer, som er på efterløn.
Derudover har afdelingen 131 ledige medlemmer.
Jeg vil gerne sige afdelingsbestyrelsen, tillidsvalgte, faglige netværk, bilagskontrollanterne, fællesskabsmedarbejdere og samarbejdspartnerne tak for et godt samarbejde i det forløbende år med håb om, at det må forsætte fremover.
Der var genvalgt af følgende til bestyrelsen: Slagterindustri: Kurt Høj, Danish Crown og Lars Thulstrup, Jensens Køkken. Mejeri: Jørgen Møller, Hoco og Karl Peter Tolderlund, Holstebro Flødeost. Butik: Niels Jørgen Fonnesbæk, Kvickly og fødevareindustri: Søren Pilgaard, Lantmännen Unibake.
