Efter 34 år som tillidsrepræsentant mener Gunnar Sakshaug, at det er tide at gå på pension
Det var tilfældighederne, der i 1969 førte Gunnar Sakshaug til Skjern.
Den nu snart 65-årige nordmand er uddannet kok og havde truffet en smuk, dansk pige på det hotel i Norge, hvor de begge arbejdede.
- Vi kom til Skjern, fordi min kærestes søster boede der. Og, siger Gunnar Sakshaug, det var noget af en omvæltning at komme fra Norge med høje fjelde og dybe fjorde til det flade landskab i Midtjylland. Men jeg følte mig godt tilpas fra dag ét.
Gunnar Sakshaug fik arbejde i opskæringen på det daværende Vestcold, hvor han også blev tillidsrepræsentant i 1974.
- Jeg synes nu bedre om ordet tillidsmand. Det klinger lige som bedre end tillidsrepræsentant, siger han.
Stolt og beæret over tillidshverv
Da Vestcold lukkede fik han arbejde på Herning Andels Svineslagteri - i dag Danish Crown - ligeledes i Skjern.
Efter fire år valgte kollegerne ham til tillidsmand.
- Jeg er både stolt og beæret over, at kollegerne pegede på mig gennem 34 år, siger Gunnar Sakshaug, der både har fået mange skulderklap for sit arbejde, men også sure miner og utilfredse kolleger.
- Man kan jo ikke gøre alle tilpas, og slet ikke minoritetsgrupper på et mindre slagteri. Jeg har hele tiden bestræbt mig på at forhandle mig frem til resultater, som flest mulige har fået glæde af.
I begyndelse var tillidsmandens arbejde meget koncentreret om løn og ordentlige arbejdsforhold.
- Det man i dag med et fint ord kalder arbejdsmiljø. Blandt andet havde vi mange utroligt tunge løft. De halve dyrekroppe blev båret på skuldrene, og det gav mange arbejdsskader. Kampen gik på at få blandt andet sådanne forhold forbedret. Og det er de heldigvis blevet gennem årene.
Når Gunnar Sakshaug vender blikket mod de seneste år som tillidsmand, så har mange af opgaverne været på det menneskelige plan.
- Det skal forstås på den måde, at mine kolleger kom, hvis de havde personlige problemer. Og her har jeg selvfølgelig hjulpet og rådgivet så godt jeg kunne.
Ingen ulovlige strejker
Gunnar Sakshaug er langt fra manden, der praler. Det ligger ham meget fjernt. Men han er stolt over, at der aldrig har været en ulovlig arbejdsnedlæggelse på slagteriet i Skjern.
- Jeg tror, det skyldes, at afdelingen i Skjern ikke var så stor. Da vi var flest var her omkring 160 ansatte. Alle kendte alle og bakkede op, hvis vi havde et problem, der skulle løses. Desuden havde jeg et afslappet, men professionelt forhold til ledelsen. Når jeg gik til forhandlinger tog jeg de positive briller op. Derfor fandt vi også altid frem til en løsning, som var acceptabel både for de ansatte og ejerne.
- Der har i alle årene været talt om, at slagteriarbejderne fik en meget høj løn. Det er også korrekt, men de har fortjent hver eneste krone specielt, når der blev arbejdet på akkord. Des hurtigere de arbejdede, des større produktion og dermed flere penge til arbejdsgiverne.
I sin fritid har Gunnar Sakshaug været fodbolddommer og dømte op til serie 4. I årenes løb er det blevet til over 2.000 kampe.
Kortspil i pensionistklubben
Men nu er arbejdet på Danish Crown og fodbolddommeren lagt på hylden.
Forholdet til kvinden, der førte Gunnar Sakshaug til Skjern, førte ikke til noget.
Han blev senere gift med en anden kvinde og fik fire børn, men skilt.
For over en halv snes år siden traf han Pikul, der stammer fra Thailand. De blev gift og bor i Skjern.
- Jeg vil bruge min tid som pensionist til at kræse om min hustru. Det fortjener hun. Og så tror jeg, at jeg vil genoplive en drøm om at spille crocket, og måske få et slag kort med de andre i pensionistklubben, siger Gunnar Sakshaug med et varmt smil.
