Den nye fællestillidsmand på Danish Crown i Horsens, Klaus Olesen, havde intet fagligt i rygsækken, da han stillede op. Men han havde sine meninger og holdninger
Klaus Olesen, 36, havde ingen fagpolitiske forudsætninger, da han valgte at stille op som fællestillidsrepræsentant på Danish Crown i Horsens. Men han havde sine meninger og holdninger.
- Jeg følte, at meget kunne gøres anderledes. Derfor brokkede jeg mig også. Men jeg er altså ikke typen, der bare råber op og overlader arbejdet til andre. Dem er der nok af. Jeg ville ind i kampen, siger Klaus Olesen, der er uddannet butiksslagter i første gang kom til Danish Crown i 2007. Han har arbejdet i afdelingen for forender siden 2009.
Den tidligere fællestillidsmand, Lars Mose, havde besluttet ikke at genopstille, så de var tre, der bejlede til kollegernes gunst.
Man måtte ud i to valgrunder og her vandt Klaus Olesen med totredjedele af stemmerne.
- Det er jeg meget ydmyg over, og den opbakning var med til at give mig blod på tanden for alvor.
Klaus Olesen vidste, at det var et meget betroet tillidshverv, han overtog. Og at han måtte kæmpe fra dag ét.
Jeg vil gøre en forskel for kollegerne
- Jeg vil gøre en forskel for mine kolleger. Jeg vil være deres forsvarsadvokat. Den dag, jeg stopper, vil jeg kunne sige: Du gjorde dit bedste, og meget af det lykkedes.
Klaus Olesen siger, at medarbejderstaben på Danish Crown er et spejl af samfundet.
- Her arbejder mange forskellige nationaliteter og folks politiske holdninger spænder meget vidt. Men jeg skal være tillidsmand for dem alle. Om de er mørke eller lyse i huden. Og lige gyldigt, hvad de har af religiøs overbevisning. Her er vi alle slagteriarbejdere og har de samme rettigheder og pligter.
- Men, siger Klaus Olesen, jeg så meget gerne, at politikerne, fagforeningsbosserne og for den sags skyld også ledelsen i Danish Crown, interesserede sig langt mere for den enkelte slagteriarbejder. Mange af de udtalelser og holdninger, der bliver sendt til vejrs som prøveballoner, har ikke hold i virkeligheden. Det er utroligt, at det kan lade sig gøre i dagens Danmark.
- Det er utrolig hårdt at være slagteriarbejder. De knokler, så mange bliver syge og nedslidte. Derfor er mit klare mål at forbedre forholdene for kollegerne.
Klaus Olesen skyder også med skarpt mod sit eget fagforbund Fødevareforbundet NNF.
- Jeg har stor respekt for meget af det arbejde, som de faglige medarbejdere udfører, lige som jeg er meget glad for den gode kontakt vi har til afdelingskontoret. Men så er det også slut. Afstanden mellem ledelsen i Fødevareforbundet NNF og slagteriarbejderne på gulvet er alt for stor. Vores folkevalgte burde komme meget mere ud på arbejdspladserne. Ud og møde medlemmerne i stedet for at tænke dybe tanker på deres kontorer.
- Jeg tror, det er en af grundene til, at fagbevægelsen mister flere og flere medlemmer. Man aner ikke, hvad man får for kontingentkronerne. Man kan måske få rabat på nye dæk til sin bil, men hvor meget betyder det i det lange løb. Så hellere få eksempelvis en aftale med en supermarkedskæde om rabat. Det vil alle have glæde af. Eller aller bedst: nedsættelse af kontingentet.
Polakkerne skal lære at tale dansk
Klaus Olesen har mulighed for at bruge det interne højttalernet, når han har en besked til medarbejderne. Men i stedet skriver han meddelelser på papir og lægger dem i frokoststuen.
- De er skrevet på dansk. Men her er de danske kolleger gode til at informere andre nationaliteter om, hvad der står.
- I øvrigt er det besluttet, at polske medarbejdere, som vi har rigtig mange af, forpligtiger sig til at lære dansk i deres fritid, hvis de vil have arbejde på Danish Crown i Horsens.
Klaus Olesen lægger op til et tæt parløb med reserve-tillidsrepræsentanterne på slagteriet.
- Jeg kan jo tage fejl i en sag, og så er det godt, at jeg kan kolleger, der kan få mig på ret spor igen, så jeg ikke roder mig ud i noget, som er forkert.
- I det hele taget har jeg lært at stoppe op, trække vejret dybt og tænke en ekstra gang, inden jeg udtaler mig eller tager fat om et problem. For, siger Klaus Olesen, der er ikke kun to sider af en sag. Der er ofte tre eller flere.
Klaus Olesen mener, at det er på høje tid, at man ser med nye øjne på den danske fagbevægelse.
- Man kæmper med de samme idealer, som for hundrede år siden. Og sådan er verden altså ikke skruet sammen i dag. Der skal nytænkes og vi må meget gerne være anderledes. Eksempelvis mener jeg, at der skal gøres en ekstra indsats for at få flere unge gjort interesseret i det fagpolitiske. Der skal jo være nogen til at tage over, når den gamle generation stopper. Og når man ser på aldersspredningen i for eksempel Fødevareforbundet NNF, så kan det ikke tage mange år, siger Klaus Olesen.
