Fakta om medarbejder-investeringsselskaber

Hvad er et medarbejderinvesteringsselskab og hvad kan det betyde for dig og din arbejdsplads? Her får du svar på dine spørgsmål

I efteråret 2013 bad tillidsrepræsentanterne i Danish Crown Fødevareforbundet NNF om at rejse et politisk krav om, at der via lovgivning skal gives mulighed for, at der kan oprettes medarbejderinvesteringsselskaber.

Ønsket kom efter medarbejderne på Danish Crown i september 2013 havde stemt nej til en aftale om at oprette et medarbejdersselskab i Danish Crown.

I den nedstemte aftale var der ikke mulighed for, at medarbejderne på et tidspunkt ville kunne få deres investerede lønkroner retur, og tillidsrepræsentanterne ønskede derfor en lov, der gav mulighed for dette.

Muligheden for at oprette medarbejderinvesteringsselskaber indgik i regeringens Vækstplan for Fødevarer, men under forudsætning for, at der skulle udarbejdes en ny lovgivning på området.

Det er denne lov, der nu er fremsat. Derudover skal der ændres i en lang række love, bl.a. for at sikre at der kan indbetales ubeskattede penge til medarbejderinvesteringsselskabet, så beskatningen først finder sted ved udbetalingen.

I juni 2014 indgik Fødevareforbundet NNF og DI en aftale om oprettelsen af et medarbejderinvesteringsselskab på Danish Crowns slagteri i Rønne på Bornholm.

Aftalen er afgørende for, at slagteriet kan bevares. Det betyder samtidig, at såfremt loven om medarbejderinvesteringsselskaber ikke bliver vedtaget i Folketinget, så falder aftalen i Rønne på jorden, og slagteriets fremtid er igen uvis.

Helt naturligt har tanken om medarbejderinvesteringsselskaber skabt en vis debat.

Vi har samlet en række af de spørgsmål, som Fødevareforbundet NNF har fået stillet i de senere måneder, og dem svarer forbundsformand Ole Wehlast på.

Svarene er lavet med udgangspunkt i det fremsatte lovforslag, samt bemærkningerne til selve forslaget.

Kan virksomheder tvinge de ansatte til at lave et medarbejderinvesteringsselskab?

Nej. Et medarbejderinvesteringsselskab kan ikke kan oprettes med mindre de ansatte selv ønsker det.

Medarbejderne skal stemme anonymt om, hvorvidt de ønsker at etablere et medarbejderinvesteringsselskab.

På virksomheder med kollektive overenskomster kan de ansattes fagforening desuden sige nej til, at der oprettes medarbejderinvesteringsselskaber, hvis den vurderer, at kollektive hensyn og bredere interesser kræver det.

Er der tale om lønnedgang?

Nej, ikke i traditionel forstand. Medarbejderne bruger en del af deres løn til investeringer, og såfremt investeringerne giver overskud, kan medarbejderne få deres indskudt midler retur som afkast. 

Hvordan bliver medarbejdernes interesser i et medarbejderinvesteringsskab sikret?

Medarbejderne vælger repræsentanter til den bestyrelse, der skal styre investeringsselskabet. Disse medarbejderrepræsentanter får ret til tillidsmandsbeskyttelse, når virksomheden har mere end 35 ansatte.

Samtidig skal bestyrelsen sikre, at det enkelte bestyrelsesmedlem har tilstrækkelig erfaring til at klare jobbet.

Fødevareforbundet NNF ønsker desuden klare regler for bestyrelsens arbejdsform, der skal give lønmodtagerrepræsentanterne så gode betingelser for deres arbejde som muligt. Herudover sikrer tilsynsmyndigheden, at lønmodtagerinteresserne tilgodeses.

Kan der oprettes medarbejderinvesteringsselskaber på alle virksomheder?

Ja, i princippet. Men virksomhederne skal have en vis størrelse, før det giver mening. Der er dog ikke sat størrelse på i lovgivningen.

Kan virksomheder med ondt i økonomien oprette medarbejderinvesteringsselskaber?

I første omgang skal medarbejderne jo synes, at det er en god idé. Dernæst vil vi være meget opmærksomme på, at virksomhederne ikke bruger selskaberne som kriseløsning.

Vi godkender kun selskaber, der bliver oprettet som del af en langsigtet vækststrategi, der kan sikre varige arbejdspladser. Det er et instrument til at skaffe kapital, ikke til at nedbringe omkostninger.

Betingelsen for at få et medarbejderinvesteringsselskab godkendt er, at der skal være tale om modernisering eller udvikling af virksomheden.

Er det et opgør med den danske model, når politikerne på denne måde blander sig i arbejdsmarkedets forhold?

Nej, politikerne skal blot sikre at rammerne for medarbejderinvesteringsselskaber er på plads via lovgivning. Det gælder for eksempel beskatning. Lovforslaget er slet ikke inde og pille ved overenskomsterne.

Hvorfor kræver aftalen på Bornholm en ny lovgivning?

Den aftale man indgik på Bornholm forudsætter, at lovgivningen laves om, så der kommer en lovgivningsmæssig ramme som Bornholmerløsningen kan indgå i.  Men helt grundlæggende kan man ikke lave særlovgivning, der kun gælder for Danish Crown på Bornholm, og derfor gælder det fremsatte lovforslag hele arbejdsmarkedet.

Hvem bestemmer over medarbejderinvesteringsselskabet?

Vi ønsker en stærk position for bestyrelsen og for medarbejderrepræsentanterne i bestyrelsen.

Lovgivningen giver mulighed for, at man i investeringsselskabets vedtægter beslutter, at medarbejderne får den afgørende indflydelse; enten ved at de har flertallet i bestyrelsen eller ved at kræve at det er medarbejderne, der vælger formanden, hvis stemme kan tillægges den afgørende betydning i tilfælde af stemmelighed.

Får medarbejderne en garanti om at få de investerede penge retur?

Nej,medarbejderne indskyder såkaldt risikovillig kapital, som de risikerer at tabe.

Men hvis investeringerne går godt, kan de også tjene på deres investering. Det er naturligvis i medarbejdernes interesse, at de ikke mister deres penge, og derfor skal medarbejdere og fagforeninger sikre, at de selskaber, der bliver etableret, har til formål at skabe vækst og ikke er et forsøg på at løse en økonomisk krise i virksomheden.

Hvorfor er Fødevareforbundet NNF ikke lige så kritiske som andre LO-forbund?

I høringsfasen er vi kommet med mange forbedringsforslag, og de fleste er blevet taget til efterretning i det endelig lovforslag.

Vi er fortsat opmærksomme på, at virksomhederne kan prøve at misbruge muligheden for at oprette medarbejderinvesteringsselskaber. Men her har både medarbejdere og fagforeninger mulighed for at sætte foden ned og sige stop. Vi fastholder at forslaget er konstruktivt, hvis det benyttes i de rigtige situationer. Og så er det helt afgørende for os, at det endelige lovforslag indeholder en styrket stilling for medarbejderne og fagforeningen.