Min side
Handelskrigen mod Rusland raser. Vi er gået sammen i Europa om at lægge pres på russerne, men sammenholdet stopper desværre, når regningen skal betales. De danske fødevarearbejdere er truet på jobbet på grund af det russiske importforbud. Nu må der handling til fra EU
Af særdeles gode grunde er forholdet mellem EU og Rusland betændt for tiden. Derfor har EU stoppet import af russiske fødevarer, og ikke overraskende har russerne svaret igen med et tilsvarende import-stop.
Rusland er en vigtig aftager af europæiske fødevarer. Den danske fødevareeksport til Rusland var på næsten 3,5 milliarder sidste år.
Derfor er vi nu endt i en situation, hvor vi samlet i EU er gået i konflikt med Rusland. Men byrderne for konflikten løfter vi ikke i fælleskab.
Konflikten med Rusland har store konsekvenser for den danske fødevarebranche, og derfor også de danske fødevarearbejdere.
Slagterikoncernen Tican har måttet stoppe deres produktion i Fjerritslev. Det kostede 160 mand jobbet.
Danish Crown har de fyret 150 slagteriarbejdere fordelt over hele landet.
I Arla har handelskonflikten berørt 79 medarbejdere.
Danish Meat Company i Vrå er lukket og 85 slagteriarbejdere er fyret.
Listen kunne fortsætte.
Det russiske eksportstop rammer selvfølgelig de virksomheder der afsætter deres produkter øst på. Men det presser også prisen i bund på fødevarer i hele Europa. Det koster også jobs.
For de ansatte der mister jobbet på grund af konflikten med Rusland, bør vi træde til som fællesskab og hjælpe dem videre i nye job og uddannelse.
Der har været meget fokus på de virksomheder der er ramt af handelskrigen, men desværre bliver medarbejderne ofte glemt.
EU-kommissionen har selv udtalt, at Globaliseringsfonden desværre ikke kan bruges. Men de instrumenter, der er i EU's globaliseringsfond kan tjene til inspiration for hvilke midler, der bør tages i brug.
EU bør hurtigst muligt oprette en fokuseret job-fond, der solidarisk kan støtte arbejdstagere både individuelt og kollektivt, når der sker afskedigelser som følge af ændringer i handelsmønstrene, hvor det kan tilskrives en handelskonflikt som EU er en del af.
Samtidig bør en fond støtte selvstændige, hvis deres aktivitet er ophørt eller deres indtjening er væsentligt nedsat som følge af en handelskonflikt.
Støtten fra fonden bør gå til at få fyrede medarbejdere tilbage på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.
Det kan være skræddersyet uddannelse og omskoling.
Det kan også være tilskud til jobsøgning, incitamenter til arbejdsgivere med henblik på rekruttering, mobilitetstilskud, dagpenge eller uddannelsesydelse.
Det kan være foranstaltninger, der især skal hjælpe ældre og unge ledige til at forblive på arbejdsmarkedet eller vende tilbage dertil.
Det afgørende er, at vi får mulighed for en målrettet jobindsats, når en handelskonflikt raser. Og derfor er det også helt afgørende, at en jobfond er hurtigt arbejdende og effektiv. Så snart vi ser en konflikt, bør job-fonden træde til.
Samtidig vil det være fornuftigt, at det ikke kun er de enkelte lande der kan ansøge om midler, men også enkelte virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedsansvarlige myndigheder.
I sidste ende handler det om, at vi hurtigst muligt må træde til som fællesskab, når vores fælles beslutninger får uheldige konsekvenser.
For det er hverken fornuftigt eller retfærdigt, at når vi i EU sammen vælger at skrue bissen på overfor Rusland, så er det slagteriarbejderen fra Fjerritslev der betaler prisen med sit job.
Indlægget er også bragt på Altinget : fødevarer.
