Lande med lav ledighed og høj erhvervsfrekvens blandt ufaglærte er ikke kendetegnet ved at have de laveste mindstelønninger. Det viser en sammenligning af 20 europæiske lande i en ny Cevea analyse
Arbejdsgivere beklager sig ofte over, at lønningerne for de ufaglærte danskere er for høje, og at de er en hindring for en større deltagelse på arbejdsmarkedet.
Eksempelvis er ledigheden blandt ufaglærte 1,9 pct. point lavere
i Danmark end i Sverige og hele 5 pct. point lavere end i Tyskland,
til trods for Danmarks relativt høje mindstelønninger.
- Ceveas analyse understreger, at lavere løn ikke er vejen frem,
og at der ikke kan hentes belæg for, at et lavere lønniveau
vil nedbringe ledigheden for de ufaglærte befolkningsgrupper, eller
bringe flere i beskæftigelse. Vi skal derfor væk fra
højrefløjens skrøne om at lavere løn er nøglen til højere
beskæftigelse og bedre konkurrenceevne. I stedet risikerer vi at
ende i en negativ spiral, hvor også overførselsindkomster sænkes,
for at bibeholde forskellen mellem lav løn og offentlige ydelser.
Lavtlønsstrategien hverken kan eller skal bruges i Danmark, siger
Jens Jonathan Steen, analysechef i Cevea.
Tyskland som skræmmeeksempel
Sammenstilles Danmark eksempelvis med Tyskland er de
laveste danske lønninger 17.147 kr./måneden, mod kun 8.476 kr. i
Tyskland. Alligevel er ledigheden for ufaglærte danskere hele 5
pct. point lavere (DK: 8,9 pct. TY: 13,9 pct.) og
erhvervsfrekvensen hele 6,1 pct. point højere (DK: 62,6 pct. TY:
56,5 pct.). I Tyskland har de lave lønninger altså ikke været
gavnligt for den ufaglærte arbejdsstyrke; her er ledigheden mere
end fem gange så høj sammenlignet med ledigheden blandt personer
med videregående uddannelser.
- Et blik mod vores tyske naboer viser, at lavere løn ikke vil
skabe fremdrift i det danske samfund, men kun fattigdom. Lavere
lønninger risikerer i stor stil at få den effekt, at de danskere
som i forvejen har lidt, får endnu mindre. Det viser erfaringerne
fra Tyskland. Uligheden vil altså vokse, uden at det skaffer flere
i arbejde, siger Jens Jonatan Steen.
Fokus på opkvalificering og uddannelse
I stedet for at øge uligheden bør vi i højere grad
investere i at give flere danskere mulighed for at styrke deres
kompetencer og muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet gennem
øget opkvalificering og uddannelse.
- Frem for at stræbe nedad, skal vi i stedet stræbe opad, hvis vi
vil værdsætte danske arbejdere. Hvis vi virkelig ønsker at
nedbringe ledigheden på det danske arbejdsmarked viser tallene, at
det stærkeste middel er at øge uddannelses- og kompetenceniveauet,
frem for at forringe levevilkårene for de i forvejen dårligst
lønnede danskere. Muligheden for at komme i arbejde øges hvis en
ufaglært bliver faglært, og ikke hvis lønnen trykkes
nedad, forklarer Jens Jonatan Steen og fortsætter:
- Arbejdsmarkedet skal være fleksibelt og dermed give muligheder,
så vi ikke sætter en stopklods for fremtidsudsigterne hos en stor
andel af den danske befolkning. Det vil både have negative
konsekvenser for de ramte og skade vores økonomiske vækst og
indenlandske efterspørgsel. Det er derfor på høje tid, at vi får
udskiftet lønræset mod bunden med et fokus på kompetence- og
uddannelsesløft, afslutter Jens Jonatan Steen.
