Fusk i fødevarebranchen skal frem i lyset. Både forbrugere og medarbejdere vil have gavn af en såkaldt whistleblower-ordning i fødevarebranchen
I dag står mange fødevarearbejdere i et dilemma, hvis de opdager snyd og svindel på arbejdspladsen. Følger man den faglige stolthed og retfærdighedssans risikerer, man at miste job og indkomst, hvis man afslører ulovligheder.
- Det kan være svært at sige fra, hvis ens chef giver en lodret ordre om at snyde. Derfor er der brug for at fødevarearbejdere anonymt kan indberette mistanke om snyd med fødevaresikkerhed eller ulovlige prisaftaler, siger Mogens Eliasen, forbundskonsulent i Fødevareforbundet NNF:
- En whistleblower-ordning vil gøre det hurtigere og nemmere at afsløre snyd og fusk, og sikre en endnu højere fødevaresikkerhed i Danmark. Samtidig vil sådan en ordning beskytte medarbejdere bedre mod eventuelle fyringer, siger Mogens Eliasen.
Ansatte skal sikres mod fyringer
Fødevareforbundet NNF har tidligere foreslået, at der oprettes en særlig whistleblower-ordning for ansatte i fødevarebranchen, og har i flere år kørt en kampagne, som opfordrer medlemmerne til at anmelde snyd.
Konkret mener Fødevareforbundet NNF, at medarbejdere skal beskyttes bedre mod fyringer, hvis de anmelder uregelmæssigheder.
Hvis en medarbejder har anmeldt sin virksomhed for snyd og efterfølgende fyres, så skal det være arbejdsgiverens pligt at bevise, at fyringen ikke skyldes anmeldelsen.
Fødevareforbundet NNF foreslår, at man bruger det kommende fødevareforlig 3.0, der skal træde i kraft i 2015, til at sikre de ansatte i fødevarebranchen mod uberettigede fyringer, på grund af afsløringer af snyd med fødevaresikkerhed.
Arla går forrest med sladretjeneste
I 2012 indførte Arla Foods en global whistleblower-ordning, hvor ansatte anonymt har mulighed for at kontakte en hotline, hvis de har mistanke om, at der sker ulovligheder i Arla.
Medarbejdere, der ringer til whistleblower-nummeret får ikke fat i Arla, men i et eksternt firma, og man kan vælge at være anonym.
I de to år som ordningen har eksisteret, er den blevet brugt 16 gange i fem forskellige lande.
- Det er positivt når enkelte virksomheder opretter egne whistleblower-ordninger, og vi håber at mange flere vil følge Arlas eksempel.
Problemet med nogle af de interne ordninger er, at mange ansatte frygter, at deres chef bliver informeret, hvis de bruger den interne whistleblower-ordning, siger Mogens Eliasen.
Han understreger, at hvis en virksomhed vil lave en whistleblower-ordning, skal de finde en ekstern samarbejdspartner der håndterer anmeldelserne.
