Kontakt
Tysk erhvervsstøtte fremmer brugen af underbetalte østarbejdere på tyske slagterier. EU-Kommissionen har godkendt den kontroversielle erhvervsstøtte
Tyske slagterier, mejerier og andre energitunge industrivirksomheder får rabat på elregningen, hvis de fyrer fastansatte og i stedet hyrer billige østeuropæiske vikararbejdere, såkaldte kolonnearbejdere, igennem underleverandører. Den praksis har EU-Kommissionen blåstemplet.
Alle tyskere, både private og virksomheder, betaler en særlig energiafgift, der bruges til at fremme grøn omstilling i Tyskland.
Energiafgiften har fået elpriserne til at stige massivt i Tyskland i de seneste år. Men energitunge virksomheder får rabat på afgiften, hvis de bruger over 15 procent af virksomhedens faste udgifter på elektricitet.
Ved at fyre fastansatte og i stedet hyre vikarer, indgår lønudgifter ikke længere i de faste udgifter. Dermed bliver elforbruget større på virksomhedens regnskab, og virksomheden kan lettere få adgang til energi-rabatten.
Rabat-ordning fastholder østarbejdere på elendige vilkår
2.000 virksomheder er i dag godkendt til at modtage rabatten, og sparer til sammen omkring 37 milliarder kroner i energiafgifter hvert år. Alene 90 slagterier modtog i 2013 240 millioner kroner i energirabat, og i år forventes rabatten at stige til 310 millioner kroner.
Rabatordningen er med til at fastholde de tyske slagterier som et lavtlønsområde med en overvægt af østeuropæiske kolonnearbejdere.
De er ikke ansat direkte af slagteriet, men bliver hyret ind af en underleverandør. Det betyder lave lønninger og meget få rettigheder til østarbejderne.
- Det allerstørste problem på de tyske slagterier er de løstansatte vikarer fra Østeuropa, også kendt som kolonnearbejdere. De bliver underbetalt og har næsten ingen rettigheder. Det er tæt på slavehandel, hvad der foregår på nogle slagterier. Den tyske energirabat hjælper absolut ikke til at sikre ordentlige arbejdsvilkår i branchen, siger Jonas Bohl fra den tyske fødevarefagforening NGG.
Tyske medier har adskillige gange dokumenteret de elendige vilkår, som østeuropæiske slagterarbejdere arbejder under. Eksempelvis har østeuropæiske slagteriarbejdere arbejdet op til 18 timer om dagen for ned til 20 kroner i timen.
Fra 1. juli bliver der indført en mindsteløn i Tyskland, så alle slagteriarbejdere skal have mindst 58 kroner i timen.
EU-Kommissionen må gribe ind
Flere forbrugere og andre EU-lande har klaget over den tyske energirabat. I april blev den tyske forbundsregering og EU-Kommissionen enige om et kompromis.
Rabatten kan fortsætte, men antallet af virksomheder, der får støtte skal reduceres med knap 400 virksomheder, mens nogle af de godkendte virksomheder vil få en lidt lavere rabat. Fødevareindustrien vil fortsat være godkendt til rabatten.
- Jeg er rystet over, at Tyskland underminerer lønmodtagernes rettigheder med sådan en statsstøtte. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger Christel Schaldemose, der er dansk medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.
Hun har direkte spurgt EU-Kommissionen om det er i overensstemmelse med EU-regler, at lave rabatordninger, der belønner social dumping.
- Ikke nok med, at den indirekte statsstøtte skaber ulige konkurrencevilkår mellem landene, så går det også direkte ud over de slagteriarbejderne i Tysklands arbejdsvilkår, siger Christel Schaldemose.
Danske virksomheder scorer tysk støtte
Flere danske virksomheder, som i de senere år har flyttet produktion ud af Danmark, modtager den tyske energirabat. Det gælder for eksempel Danish Crowns slagteri i Oldenburg, og seks af Arlas mejerier i Tyskland.
Siden 2002 har Danish Crown flyttet mere end 7.000 job ud af Danmark. Samtidig bliver der i dag slagtet 3,5 millioner færre slagtesvin i Danmark.
Danish Crown ansatte siden 2002
