- Det er vigtigt, at der kommer en uddannelse for vores område, mener tillidsrepræsentant Andy Hjort, Lantmännen Unibake i Hatting
Tillidsrepræsentant for de omkring 160 ansatte på produktionen på Lantmännen Unibake i Hatting, Andy Hjort, er glad for, at der nu tages initiativ til at lave en uddannelse specielt for industribagere.
- Selv om den gruppe, der skal sammensætte uddannelsen endnu ikke er nået så langt, så er det positivt, at man i det hele taget har taget fat om problemet. For, siger Andy Hjort, der er utrolig vigtigt, at de folk, der ansættes i brødindustrien ved, hvad de har med at gøre.
- Nye medarbejdere i Hatting skal selvfølgelig oplæres, men det er langt fra det samme, som hvis der var en egentlig uddannelse. I dag er folk i produktionen enten uddannede bagere, har andre uddannelser eller er ufaglærte.
Bakkes op
Andy Hjort bakkes op af fabrikschef Søren F. Kristensen:
- Vi ville utroligt gerne tage lærlinge ind, hvis vi havde muligheden for det. Men det har vi ikke i dag. For, siger han, der er i det hele taget brug for lærepladser i Danmark i dag. Og problemet bliver ikke mindre i fremtiden. Jeg synes, det er godt, at der nu arbejdes frem på at skabe en fælles platform. I min optik kan en uddannelse være et miks af den traditionelle bageruddannelse kombineret med noget eksempelvis fra operatøruddannelserne. Mulighederne er rigtig mange. Det primære er, at vi får en uddannelse til industribager.
I gruppen, der arbejder med den nye uddannelse, sidder repræsentanter fra blandt andet Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri.
Andy Hjort og Søren F. Kristensen er begge uddannede bagere, og ved, at det kan være svært for en faglært at skulle arbejde på et industribageri, som i Hatting.
- Den erfaring, man har som faglært bager, er god at have i rygsækken. Men den kan altså ikke bare føres over på arbejdet hos os. Arbejdet i Hatting og hos en håndværksbager er meget forskelligt, siger de.
Starten med tvebakker
Virksomheden har rødder tilbage til 1947, hvor den lokale bager i Hatting begyndte at lave tvebakker. Interessen var så stor, at han lige frem begyndte at eksportere dem - ud af landsbyen. I midten af 50erne blev produktionen - efter datidens forhold - supermoderniseret. Pakkepigerne blev erstattet af en maskine, der kunne komme det nøjagtige antal tvebakker i poserne. Senere udvidede man med bl.a. kammerjunkere og kagebunde og i 1980 lancerede man det dybfrosne brød.
Hatting Brød, som virksomheden hed, voksede sig større og i 1984 lancerede med stor succes det lille, hvide flüte. I 1991 kom wienerbrødsdelen til.
- Vi kender alle mini-flüten fra grillfesterne i slutningen af sidste århundrede. Men de er under hård konkurrence fra andre brødtyper- I dag vil kunderne hellere havde eksempelvis fuldkornsprodukter, siger Søren F. Kristensen.
I Hatting udvikler man hele tiden nye brødtyper og forbedrer de eksisterende.
- Det stiller selvfølgelig krav til medarbejderne i produktionen, men alle er omstillingsparate og synes det er spændende, når vi skal i gang med et nyt produkt.
Spændende udfordringer
Andy Hjort arbejder i afdelingen for frisk brød med 14 kolleger. Man møder ind klokken 20,30, hvor ordresedlerne til nattens produktion ligger klar.
- Det kan give spændende udfordringer, når der pludselig kommer en større ordre. Der er ikke problemer med at få kollegerne til at arbejde over, og det er selvfølgelig frivilligt. Vi har en god lokalaftale, der giver kompensation, når der arbejdes over.
Et af de nye tiltag i år er indkøring af flere produkter på linjen for frisk brød..
- Denne linje bygges, så den kan køre flere varianter. Det er en utrolig spændende opgave, siger Andy Hjort.
Selv om en del af produktionen udvides er der ikke planer om nye arbejdspladser.
Blandt personalegoder er, at medarbejderne i begrænset omfang kan tage produkter med hjem.
Læs mere i det kommende nummer af Substans.
