I september 2012 lukkede Danish Crown Esbjerg Slagteri. Et målrettet samarbejde mellem slagteriarbejdere, tillidsfolk og AOF betød at mere end 95 % af de omkring 500 tidligere slagteriarbejdere havde andet arbejde eller var under uddannelse et år efter lukningen. Det har journaliststuderende Michael Leif Larsen lavet denne artikel om
Da Frank Riis Pedersen og hans kolleger på Danish Crowns slagteri i Esbjerg om morgenen den 11. maj 2012 blev kaldt til stormøde i kantinen, havde Frank ingen anelse om, at det var for at få at vide, at hans arbejdsplads gennem mere end tyve år skulle lukke.
"Det kom som en lille bombe," husker Frank. "Men du kan jo hverken gøre fra eller til, når de har besluttet sig for at lukke. Så må man jo prøve noget andet. Og jeg tænkte, at jeg bare skulle ud og arbejde igen, så var det sådan set lige meget, hvad det blev".
Frank og hans kollegaer på slagteriet i Esbjerg var langt fra de første slagteriarbejdere i Danmark, som så deres job forsvinde. For selv om produktionen af slagtesvin i Danmark stiger, så bliver flere og flere slagtet i udlandet. Nærings- og Nydelsesarbejder Forbundet (NNF) anslår, at omkring 12 millioner af de 30 millioner svin, der årligt produceres i Danmark nu slagtes uden for landet grænser. Antallet af danske slagteriarbejdere er faldet fra cirka 21.000 i 2003 til 11.000 i 2013. Arbejdet som slagteriarbejder er et af den slags produktionsjob, som der blevet 200.000 færre af i Danmark i løbet af de sidste 20 år.
Chok og handling
Daværende tillidsmand på slagteriet Tom Jensen blev både chokeret og ked af det, da han fik besked om at slagteriet skulle lukke.
"Man har jo kendt sine kollegaer i mange år, og man ved, at mange bliver ramt hårdt. Der var unge mennesker, som lige havde købt hus, og der var også et par ægtepar ansat, og de blev jo dobbelt ramt," siger Tom Jensen.
Da chokket havde fortaget sig, indledte Tom Jensen sammen konsulent i AOF Sydjylland Solveig Poulsen og formanden for Fødevareforbundet NNF´s lokalafdeling i Sydjylland Peder Pedersen en intensiv indsats for at finde nyt arbejde til de fyrede slagteriarbejdere. Peder Pedersen benyttede sit kendskab til områdets erhvervsliv til at kontakte lokale virksomheder for at meddele dem, at de nu havde mulighed for at rekruttere nye arbejdsvante medarbejdere. Der blev arrangeret uddannelsesmesser, hvor de lokale uddannelsesinstitutioner informerede om mulighederne for at videreuddanne sig. Og der blev lavet fyraftens og weekendmøder på slagteriet, hvor virksomheder i forskellige brancher fortalte om beskæftigelsesmulighederne inden for deres områder.
Målrettet opkvalificering
Samtidig gik Tom Jensen og Solveig Poulsen i gang med individuelle samtaler for at afklare hver enkelt slagteriarbejders ønsker og kompetencer, således at han eller hun kunne få den opkvalificering, der var nødvendig for at få anden beskæftigelse. Der var dog ikke frit valg på alle hylder, når de fyrede slagteriarbejdere skulle dygtiggøre sig for at få nyt arbejde.
"Der skulle være jobmuligheder i det folk valgte. Vi kiggede meget på arbejdsmarkedssituationen, når vi sendte folk videre. Det skulle være realistisk," siger AOF-konsulent Solveig Poulsen, der styrede tildeling af kurser og uddannelsestilbud.
Nogle slagteriarbejdere bestemte sig hurtigt for, i hvilken retning de ville. Andre snakkede mange gange med de to koordinatorer, før de besluttede sig. Det er der ifølge Solveig Poulsen ikke noget usædvanligt i.
"Mange medarbejdere havde været på slagteriet i mange år, og havde slet ikke har tænkt på, at de skulle andre steder hen. Når sådan noget så sker, så starter der nogle personlige processer, og der er stor forskel på, hvor hurtigt man er afklaret," siger hun.
Frank var en af dem, der hurtigt bestemte sig, og han sagde allerede ved sin første samtale med Solveig, at han gerne ville offshore.
"Man kunne jo se, hvordan det hele blomstrede derude. Og vi havde jo fået at vide, at der var arbejde at få offshore," husker han.
Frank fik bevilliget de nødvendige kurser, som han gik i gang med umiddelbart efter sin sidste arbejdsdag på slagteriet.
Fuld gang i omstillingen
Omkring 150 slagteriarbejdere fik arbejde på andre slagterier i Jylland. 20-25 tidligere slagteriarbejdere gik i gang med et længere uddannelsesforløb som eksempelvis sosu-assistent. Og på det lokale center for arbejdsmarkedsuddannelser blev der oprettet næsten 300 kurser til de slagteriarbejdere, der havde brug for korte kurser for at kvalificere sig til at arbejde som fx lagerarbejder eller renovationsarbejder. Mange søgte ligesom Frank mod offshore sektoren, hvor mulighederne for at få arbejde ifølge de branchefolk, der havde besøgt slagteriet, var gode. I starten af august 2013 var 487 af de 512 fyrede slagteriarbejdere ifølge Tom Jensen enten i ny beskæftigelse eller under uddannelse. Det svarer til 95,1 %.
Fleksibilitet under ansvar
Men mens Frank tog de kurser, som var nødvendige for at kunne
komme på Nordsøen, viste det sig, at beskæftigelsesmulighederne på
boreplatformene ikke var så gode, som de først havde set ud til at
være.
"De kunne ikke få beboelsesplatformene til Nordsøen færdige. Så vi
kunne komme derud foreløbig. Så slog jeg over til noget andet,"
fortæller han.
Frank forklarede i en ny samtale med Solveig Poulsen situationen, og han forklarede også, at han havde arbejde på hånden i vindmølleindustrien, hvis han kunne få nogle supplerende kurser. Solveig Poulsen indvilligede i at give Frank de nødvendige kurser, hvis han fik en arbejdserklæring fra et firma, hvoraf det fremgik, at han var garanteret beskæftigelse, hvis han fik de supplerende kurser. Frank fik sin arbejdserklæring og afsluttede sine supplerende kurser en fredag eftermiddag. Lørdag morgen tog han til Tyskland for at stille vindmøller op for det firma, som han har arbejdet for siden.
Michael Leif Larsen er født i 1959. Han er uddannet murer i 1980 og blev cand.scient.pol. i 2002. Han er i øjeblikket i gang med at uddanne sig til diplomjournalist.
