Foto af Bagere og slagtere får ikke ændret deres vilkår efter Salling Fondene har overtaget aktiemajoriten efter A.P. Møller-Mærsk
Nyhed

Ingen ændringer for medarbejderne i Dansk Supermarked

A.P. Møller-Mærsk sælger størstedelen af deres aktier i Dansk Supermarked til Salling Fondene. Men det får ingen betydning for medarbejderne, siger Dansk Supermarked

A.P. Møller-Mærsk meddelte i dag, at de sælger størstedelen af deres aktier i Dansk Supermarked til Salling Fondene. Men det får ingen betydning for medarbejderne, lyder det fra Dansk Supermarked

A.P. Møller-Mærsk sælger knap 49 % af deres aktier i Dansk Supermarked til Salling Fondene, hvorefter Salling kommer til at sidde på aktiemajoritet i Dansk Supermarked, der blandt andet ejer Bilka og Føtex.

Dermed får de medlemmer af Fødevareforbundet NNF, der arbejder som slagtere og bagere i Bilka og Føtex nye ejere. Men det får ingen betydning for medarbejderne, skriver administrerende direktør Per Bank i et nyhedsbrev til medarbejderne:

- I dagligdagen vil du ikke erfare de store forandringer som følge af denne handel. Vi vil blive ved med at levere mere end 9 millioner indkøbsture til vores kunder hver eneste uge. Og vi vil fortsætte med at arbejde mod vores ambition om at være den foretrukne detailhandler indenfor hvert af vores formater på tværs af de 4 lande. Vores forretning og den strategiske retning forbliver den samme. Vi vil bevare vores nuværende butiksnetværk. Så på mange måder forbliver vores hverdag den samme.

Samme arbejdsgiverforening

Forbundssekretær for butiksområdet i Fødevareforbundet NNF Flemming Mogensen har tidligere i dag været i kontakt med HR-direktør i Dansk Supermarked Peter Poulsen, der ligeledes slog fast, at der ikke vil være nogen forandringer for medarbejderne i forbindelse med salget.

- Medarbejderne fortsætter på fuldstændig samme vilkår på hidtil. De kommer ikke til at mærke nogen forskel. Både Dansk Supermarked og Salling er medlemmer af Dansk Erhverv, som vi har overenskomsterne for bagerne og slagterne med. Så jeg går afgjort heller ikke ud fra, at salget vil påvirke de overenskomstforhandlinger vi starter op i løbet af foråret, siger Flemming Mogensen.

Overenskomsterne for bagere og slagtere i Dansk supermarked udløber den 1. marts 2014

Læs mere om salget her:

Pressemeddelse: Salling Fondene øger sin ejerandel af Dansk Supermarked

DR.DK Mærsk sælger aktier i Dansk Supermed for milliarder