Afdelingsformand Steen Hartmann, Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland smældede med den fagpolitiske pisk på generalforsamlingen
24.april holdt Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland generalforsamling. Her kan du læse afdelingsformand Steen Hartmanns beretning til generalforsamlingen.
Store dele af fagbevægelsen krævede op til folketingsvalget i efteråret 2011 en ny politik. Vi siger nej til gammel, sur vin på nye flasker. Vi kræver for alvor en ny politik - nu!
10 års forringelser i arbejdsmarkedspolitikken skulle afløses af en ny og aktiv arbejdsmarkedspolitik til gavn for lønmodtagerne og de svageste i samfundet.
Fødevareforbundet NNF Midt Vestjylland gik aktivt ind i valgkampen med det klare formål:
Vi vil have en ny politik! Vi må konstatere, at intet har ændret sig på Christiansborg.
Den nuværende regering siger, som den tidligere, at understøttelse og kontanthjælp skal ned, så skal der nok komme arbejdspladser. Den nuværende regering siger som den tidligere regering, at de fattigste, de studerende, de arbejdsløse og de syge må betale for, at vi kan bevare velfærdssamfundet.
Nu skriver i 2014. Den røde Centrum-Venstre regering fortsætter den tidligere blå regerings politik. Venstres Søren Pind skrev sammen med 12 andre folketingskollegaer fra Venstre i 2004 om 10 teser. I dag må afdelingsbestyrelsen konstatere, at han har fået ret i 4 af de 10 teser.
Efterlønnen er forringet, dagpenge perioden er faldet fra 4 år til 2 år, førtidspensionen er også blevet væsentlig sværere at få, her skal man i gennem flere ressource forløb.
Er man under 40 år er det helt umuligt at få førtidspension, og sidst, men ikke mindst, er der her fra 1. januar 2014 kommet en ny kontanthjælpsreform, som betyder, at er man samboende med en der arbejder får man ingen hjælp.
Her om nogle få uger træder den nye sygedagpengereform i kraft. Det betyder man kun kan få normale sygedagpenge på op til 26 uger. Herefter skal der etableres et ressourceforløb på en væsentlig lavere ydelse.
Men når det er sagt, vil en tilbagevendende til en borgerlig regering, ledet af Venstre, ikke gøre det bedre for vores medlemmer. Venstre har præsenteret et nyt beskæftigelsespolitisk oplæg, som går ud på, at finde yderlige skattelettelser til de rige og erhvervslivet.
Venstre vil spare i alt 1,5 mia. kr. i 2014 stigende til fire mia. i 2020 på beskæftigelsesindsatsen og ydelserne. Besparelsen skal gå til at sænke skatter og afgifter.
I forhold til alle de skattelettelser, som erhvervslivet og borgerne med de største indkomster har fået gennem de sidste ti år, og sammenholdt med, hvad finanskrisen, som samlet har kostet Danmark 400 milliarder kroner.
Når det bliver nævnt her i beretningen er det fordi, at de stramninger, som denne Centrum - Venstre regering har gennemført, har ikke noget med finanskrisen at gøre.
Da Søren Pind kom med dem under Anders Fogh Rasmussens regering i 2004, havde vi ikke en finanskrise. Men økonomien buldrede bare der ud af. Det har vi som borgere betalt for er selve finanskrisen med 400 milliarder.
Så kan vi tydeligere og tydeligere se, at det er de borgere, der i forvejen er hårdest ramt, som betaler gildet i form af stramninger på dagpengeperioden og genoptjeningsretten, førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Og ikke at forglemme efterlønsreformen, som de radikale var med til at forringe under den tidligere regering.
Når det bliver nævnt her i beretningen er det, fordi de stramninger, som denne Centrum-Venstre regering har gennemført, ikke har noget med finanskrisen at gøre.
Da Søren Pind kom med sine teser under Anders Fogh Rasmussens regering i 2004, havde vi ikke en finanskrise. Men økonomien buldrede bare der ud af. Det man kan sige, at vi som borgere har betalt for. Uden det har kostet dem, der var skyld i krisen noget, men bare har forsat deres spekulationer, her hvor finanskrisen er ved at være ovre.
Derfor er det meget beskæmmende, at vi ser en socialdemokratisk ledet regering vil tillade, over for de meste sårbare grupper i vores samfund.
Se billeder fra generalforsamlingen herunder
A-kassen
524 medlemmer af Fødevareforbundet NNFs a-kasse har mistet retten til dagpenge i løbet af 2013. Det er en ren katastrofe for de af vores medlemmer, som er berørt af dagpengeophør. Af dem kommer 35 medlemmer her fra afdelingen.
Der er røget knap 10 gange flere danskere ud af dagpengesystemet end VK-regeringens første skøn i 2010. Fødevaresektoren er ikke blevet skånet.
Vi mener det rent ud sagt er en katastrofe. En tredjedel af vores ledige medlemmer er røget ud af dagpengesystemet i løbet af 2013.
Samtidig er det i dag dobbelt så vanskeligt at genoptjene retten til dagpenge. Så det ser rigtig sort ud for mange af vores ledige medlemmer.
Vi må håbe, at 2014 bliver året, hvor der for alvor kommer mere gang i beskæftigelsen, så færre mister retten til dagpenge. Men nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der ikke er udsigt til at beskæftigelsen stiger lige med det samme. Så der er fortsat brug for politisk handling.
Nu må regeringen og Folketinget se at komme i arbejdstøjet og få lavet en holdbar løsning. De kan ikke blive ved med at lave midlertidige lappeløsninger og vente på, at beskæftigelsen bliver bedre.
Regeringens fejlskøn: Ti gange så mange er røget ud
Hele 33.900 danskere mistede retten til dagpenge i løbet af 2013. Det viser de seneste tal fra AK-Samvirke.
Bestyrelsen mener, det er danmarkshistoriens alvorligste kommafejl - ganske enkelt. Omkring 14.000 vil miste dagpengene i år. Så det er den nye virkelighed for mange af de ledige.
Kun otte procent af de fødevarearbejdere, som røg ud af dagpengesystemet i 2013, er siden kommet i arbejde. Langt størstedelen, 35 procent, er i dag på den særlige uddannelsesydelse, som svarer til kontanthjælp.
Vores a-kasse har uden tvivl været præget af de forandringer, som er kommet i kølvandet på vedtagelsen af fællesskabsløsninger.
Det har betydet en række strukturelle tilpasninger af arbejdsopgaverne i a-kassen, hvor det er grundbemandingen man først møder, når man melder sig ledig.
I øjeblikket har afdelingen ca. 150 medlemmer, der er berørt af ledighed.
Regeringen nedsatte i februar 2013 en ekspertgruppe, også kald kaldt "Karsten Koch udvalget", som fik til opgave at udrede den aktive beskæftigelsesindsats og komme med anbefalinger til en ny og bedre indsats, der varigt løfter beskæftigelsen.
Ekspertgruppen har formuleret en række principper, der skal være styrende for den fremtidige indsats og fremlægger på baggrund heraf 39 anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats.
Med anbefalingerne gøres der op med den nuværende standardiserende beskæftigelsesindsats, hvor alle ledige får samme indsats, og en række proceskrav er styrende for indsatsen.
Anbefalingerne bygger på en individuel tilgang til den enkelte ledige, større valgfrihed, øget ansvar og indflydelse på egen indsats samt et mere intensivt jobsøgningsforløb i starten af ledighedsperioden.
Ekspertgruppen anbefaler også, at den gentagende aktivering bliver afskaffet for at opnå et større fokus på indhold og resultater. Ledige skal fremover kun have pligt til at deltage i ét tilbud efter seks måneder, og det skal altid være virksomhedsrettet, da virksomhedsrettede forløb har de bedste effekter.
Uddannelse skal også i fremtiden være en del af den aktive indsats. Men ekspertgruppen anbefaler også, at uddannelse kun skal tilbydes til ledige, der selv ønsker det efter en konkret aftale mellem den enkelte ledige og jobcentret. Karsten Koch udvalget betragter uddannelse som en investering, der kun giver afkast, hvis den ledige er motiveret for at tilegne sig ny viden.
Samtidig anbefaler Karsten Koch udvalget, at uddannelse i den aktive indsats bliver målrettet ledige, der har brug for det, så de kan tilegne sig de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet.
Anbefalingerne holder sig inden for den nuværende økonomiske ramme, hvor der årligt bruges ca. 2,3 milliarder kroner til den aktive indsats for forsikrede ledige. Anbefalingerne vurderes til på langt sigt at kunne øge den strukturelle beskæftigelse med 3500 personer.
NNF Fællesskabsløsninger
Den 1. oktober 2013 blev afdelingens a-kassemedarbejder og faglige sekretærer her i afdelingen ansat i Fødevareforbundet NNF, som fællesskabsmedarbejdere.
I forbindelse med de bebudede strukturændringer måtte vi sige farvel til faglig sekretær på butiks- og det fødevareindustrielle område, Poul Bent Andersen. Poul Bent blev efter gensidig aftale fritstillet fra den 1. oktober 2013 og får dermed løn frem til den 30. marts 2014 efter funktionærloven.
Fra 1. januar 2014 overgik vores økonomi til afdelingernes fællesadministration, som har til huse i Rødekro.
Henning Hedegaard Andersen overgår samtidig i en ny stilling i forbundets administrations afdeling, hvor Henning arbejder med kontingentopkrævning.
Der er nu taget et stort skridt frem mod det fælles mål, som er enestående inden for den danske fagbevægelse.
Med Fællesskabsløsninger har forbundet truffet et afgørende valg om at samarbejde mere på tværs, ligesom forbundet nu er blevet mere fleksibelt og overlevelsesdygtigt ‐ og det vel at mærke for færre penge
Den politiske proces i denne fase er hermed slut. Nu tager praktikerne over på de forskellige områder, som masterplanerne dækker. Dette indebærer dog ikke, at hovedbestyrelsen og implementeringsledelsen kan ikke læne sig behageligt tilbage i hængekøjen, tværtimod.
Der vil fortsat være udfordringer og sten på vejen, når masterplanerne skal implementeres. Her har både implementeringsledelsen og hovedbestyrelsen en stor opgave med at holde planerne på sporet og sikre, at helheden fastholdes.
Både hovedbestyrelsen og implementeringsledelsen har gennem arbejdet med fællesskabsløsningerne haft for øje, at der i 2016 skal opnås en økonomisk besparelse på 30 %. Denne besparelse vil betyde, at der i 2016 vil være balance mellem forbundets indtægter og udgifter.
I forbindelse med diskussioner i hovedbestyrelsen og i implementeringsledelsen har der været en række diskussioner om, hvor langt man har kunnet gå i forhold til kongressens beslutninger.
Et af spørgsmålene, der har været drøftet, er: "giver kongresbeslutningerne et juridisk mandat til, at afdelingerne kan lægge formuer, bygninger m.v. ind i fællesskabet, eller hvor går grænserne". Forbundet skal have juridisk fast grund under fødderne, uanset hvilken løsning der anvendes.
Derfor er der udarbejdet et juridisk responsum, der med udgangspunkt i forbundets love, afdelingernes vedtægter og kongresbeslutninger overordnet afdækker, om det juridiske grundlag er til stede for at gennemføre en all-in model - og hvad der skal til for at kunne gennemføre en sådan model.
Bestyrelsen er af den hele klare opfattelse, at vi ikke skal afgive suverænitet, og overgive vores formue til fællesskabet.
Danish Crown MS-aftalen og lønnedgang
Danish Crown har sat en pistol for panden af vores medlemmer: enten går I ind på vores vilkår eller også lukker vi slagterierne i Danmark!
Det er ikke bare utilfredsstillende. Det er direkte uartigt og ekstremt dårligt lederskab fra Danish Crowns side, når de to dage før overenskomstforhandlingerne skulle i gang, kommer med så bombastiske udmeldinger.
Fødevareforbundet NNF har haft en lang dialog med Danish Crown omkring fremtiden. Derfor mener bestyrelsen, at deres udspil er direkte utilfredsstillende. Bl.a. ønsker Danish Crown ingen lønstigninger de kommende år, lige som nyansatte skal begynde med en løn, der ligger 10 kroner under normalen. Men det skaffer jo ikke flere grise.
Og det er her problemet ligger: danske slagterier mangler i den grad grise, så planen må være, at vi sammen finder en plan, så der bliver produceret flere grise i Danmark, som selvfølgelig også skal slagtes her i landet.
Danish Crown burde have ventet med at fremlægge deres plan til vi havde overenskomsterne på plads. Alt andet er utilfredsstillende og direkte uanstændigt. Man når ingen steder med trusler og en pistol for panden af slagteriarbejderne.
Derfor er bestyrelsen også meget tilfreds med, at tillidsrepræsentanterne på Danish Crowns svineslagterier har afvist at indgå en aftale med Danish Crown om lønnedgang, indslusningsløn og et medarbejderselskab og at det sker med henvisning til overenskomsten mellem Fødevareforbundet NNF og DI. Det er alt for vidtgående og ligger langt udover de beføjelser tillidsrepræsentanterne har til at indgå lokalaftaler.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra afdelingens side har været endog meget kritiske overfor den aftale Danish Crown har præsenteret tillidsrepræsentanterne for. Var aftalen blevet en realitet, ville det kunne få katastrofale følger - ikke kun for vores medlemmer på Danish Crown i Herning, men også for vores medlemmer på andre virksomheder. Så vidtrækkende ønsker, som Danish Crown er fremkommet med i aftalen, hører til ved overenskomstforhandlinger - ikke ved lokale forhandlinger ude på de enkelte virksomheder.
Danish Crown har sat en pistol for panden af tillidsrepræsentanterne, og truet dem til at forhandle om en aftale, som vil smadre den overenskomst, som Danish Crowns egen arbejdsgiverorganisation DI har underskrevet. Det har været brutalt at være vidne til. Derfor håber bestyrelsen også det hermed er ophørt at behandle vores tillidsrepræsentanter på sådan en måde.
Derfor er det også bestyrelsens holdning, at lønnedgang er nyttesløs. Problemet ligger et helt andet sted, nemlig den lønforskel der er mellem tyske og danske slagteriarbejdere.
Det er en fuldstændig tåbelig, miljø- og fødevarepolitisk debat og lovgivning.
I Danmark er alle dem, som ikke har kendskab til de måder, der produceres på i landbruget, hoppet med på vognen med populisme og uvidenhed.
En ting har slagteriarbejderne og landmændene til fælles. De knokler og gør deres bedste hele tiden. De bliver dygtigere både til at skabe effektivitet og producere.
Men landmændene/fødevareproducenterne er for lang tid siden blevet udråbt som syndere.
Slagteriarbejderne har altid fået af vide, at de får for meget i løn. Ja, når vores medlemmer knokler, som de gør, med stor risiko for nedslidning, så skal de også belønnes med en højere løn.
Når tyske slagtesvineproducenter er i stand til at byde godt 100 kroner over den officielle danske notering for en 30-kilos gris, er det ikke udtryk for, at de er meget bedre til at passe grise, men derimod, at deres rammevilkår er markant bedre.
Danske svineproducenter har ifølge beregninger tabt i gennemsnit 56 kroner pr. produceret slagtesvin de seneste 10 år. Det vil sige, der mangler over 100 kroner pr. produceret slagtesvin, hvis forretningen skal være attraktiv. Landmændene konkurrerer i et EU med varernes fri bevægelighed og forskellene i produktionsvilkår er simpelthen dræbende for dansk slagtesvineproduktion.
Vi skal, som fagforening, værre med til at få skabt bedre rammevilkår for landbruget og de fødevarevirksomheder, som vil producere deres varer i Danmark, så de økonomiske vilkår gør landmanden og virksomhederne mere konkurrencedygtige. Det skal ses i forhold til de lande, vi skal konkurrere med, om at sælge vores varer.
Mens slagterier lukkes og slagtesvinestalde tømmes for dyr, sysler danske politikere med særlige krav om løsdrift i løbeafdelingen, der ifølge myndighedernes egne beregninger vil koste erhvervet over 300 millioner kroner om året i de næste 20 år. De har slet ikke fattet situationens alvor.
Slagteriarbejderne hverken kan eller skal løfte denne opgave alene. Politikernes bidrag skal være færre og ikke flere begrænsninger. Kig på de andre lande i EU. De vælger færre restriktioner frem for flere, fordi de ønsker en anden balance mellem restriktioner og konkurrenceevne. De er ikke befolket med onde mennesker, analfabeter og miljøsvin, så måske kunne det tænkes, at det er dem, der har ret.
Derfor skal fødevarearbejderne og landbruget stå sammen og kræve reformer, der hjælper på økonomien, og ikke bare bøje os i støvet for populisme, som vi i øjeblikket ser nogle virksomheder praktiserer gennem forslag om lønnedgang.
I Fødevareforbundet NNF har vi god erfaring med at få politikerne til at lytte. For eksempel, da vi tog aktiv part i at få afskaffet spildevandsafgiften. Et resultat der ifølge Danish Crowns egne tal har sparet dem for 60 millioner kroner årligt. Og som da vi medvirkede til at stoppe andelsbeskatning, emballage- og fedtafgifterne. I alt nærmer vi os en besparelse på et trecifret millionbeløb om året.
Danish Crown Kreatur
Danish Crown kreaturslagteri og opskæring i Holstebro og Skjern lukkede her i marts og april for at flytte produktionen til Holsted i Sønderjylland.
Skærestuen i Skjern lukkede i uge 10, og kreaturslagteriet i Holstebro lukkede i uge 13. Detail afdelingen i Skjern har fået lov til at forsætte til udgangen af uge 18. Så er det også slut, når det flyttes til Holsted.
Så er det være helt slut med slagtning og opskæring af kreaturer fra Danish Crown i det midt- og vestjyske område.
Det har betydet, at på kreaturslagteriet i Holstebro har 42 medlemmer sagt nej til at komme med til Holsted, og 20 medlemmer har sagt ja til tilbuddet, om at flytte med.
På kreaturopskæringen i Skjern har 29 medlemmer takket nej til at flytte med, og 104 medlemmer har takket ja til at starte på det nye kreaturslagteri.
Det betyder, at 71 medlemmer er tilmeldt jobbanken i Danish Crown.
Danish Crown Sdr. Felding
På forædlingsfabrikken i Sdr. Felding har man taget konsekvenserne af en større produktion. De medarbejdere, som var ansat på en tidsbestemt kontrakt, er blevet fastansat, lige som man forsøger ikke at afskedige, når man går fra høj til lavsæson.
Tidligere havde man en lokalaftale, som gjorde, at de ansatte i produktionen blev delt op i tre hold, som på skift arbejdede om lørdagen. De skulle så tage en fridag, så det kom til at passe med den overenskomstsatte arbejdstid.
Når der var fire - fem kolleger, som holdt fri, betød det, at virksomheden kunne fastholde beskæftigelsen. Men efterhånden fik de ansatte så meget at lave, at fridagene blev inddraget, så man nu får overtidsbetaling for at arbejde om lørdagen.
Desuden er flere af de kontraktansatte blevet fastansat. Det betyder også, at virksomheden ikke skal i gang med en oplæring, når højsæsonen starter.
Man forædler udelukkende kalve- og oksekød, som sælges fersk til danske supermarkedskæder bl.a. Bilka, Netto, Rema 1000, Supergros, Irma, og Jensens Bøfhus.
Afdelingen har 51 medlemmer på virksomheden.
Arla Food
Arla vil investere over 1,2 mia. kr. i Danmark. Målet med de store pengesummer er at skabe mere eksport, især til de vækstmarkeder uden for EU, som man klart arbejder på at øge salget af mejeriprodukter til.
I år skruer Arla markant op for investeringer til mejerier, der laver produkter til eksport. Arlas salg til vækstmarkederne uden for EU vokser hurtigt, og Arla skal sikre, at man kan følge vækst i de kommende år
Arla vil gerne vokse på den gode måde, og derfor investerer man også over 125 millioner kroner i tiltag, der skal gøre Arlas produktion endnu mere bæredygtig og klimavenlig.
I alt går 750 millioner kroner til produktion af varer til Arlas strategiske vækstmarkeder uden for EU - det er Rusland, Kina, Mellemøsten og Afrika.
Arlas produktions-investeringer i 2014 udgør knap tre procent af den forventede omsætning på cirka 79 milliarder danske kroner, hvilket også er ambitionen i Arlas koncernstrategi 2017.
Den største enkeltinvestering i år er på cirka 726 millioner kroner i et byggeri, der allerede er i gang af et nyt laktoseanlæg ved Danmark Protein i Nr. Vium i Vestjylland.
Foruden de 726 millioner på Danmark Protein investeres der 50 millioner på Holstebro Mejeri, 39 millioner på Nr. Vium Mejeri, HOCO i Holstebro 30 millioner, Arinco i Videbæk 27 millioner, Troldhede Mejeri 18 millioner og Holstebro Flødeost 66 millioner kroner.
Afdelingen har 460 medlemmer på mejeriområdet.
Butiksområdet
På butiksområdet har der i den forgangne periode været en faldende tendens i antallet af selvstændige slagter- og bagerbutikker.
Det er uomtvisteligt det store pres fra de store spillere på markedet, så som Bilka, Netto og Lidl, der har intensiveret konkurrencen med større slagterudbud og bake off.
Disse udfordringer gør det sværere og sværere for de små bager/slagtervirksomheder at oprette en omsætning, der kan bære ansættelse af vores medlemmer.
Afdelingen har året igennem haft en væsentlig stigning af faglige sager vedrørende løn- og ansættelsesforhold, men hvor konkurser har en større andel. Det er især på lærlingeområdet, der har været mange sager.
Heldigvis har disse forhold ikke haft nævneværdig indflydelse på søgningen af elever til uddannelser på området. Her viser der sig en tendens til en mindre stigning og uddannelsesinstitutionerne kan melde om større interesse blandt de unge til faglige uddannelser.
De nyligt overståede overenskomstforhandlinger har resulteret i et acceptabelt forlig, til trods for udviklingen på arbejdsmarkedet. Det er efter mange års forløb lykkedes at få en sammenskrivning af overenskomsterne for slagtere og bagere i supermarkederne under Dansk Erhverv, som nu kaldes produktionsoverenskomsten.
Resultatet har været små lønstigninger, mere uddannelse i lighed med de fleste andre overenskomster. Desuden er der indgået en aftale for produktionsledere, som ikke tidligere har været omfattet af en aftale. BKD-området har ligeledes opnået en minde lønstigning over de næste tre år. I skrivende stund er der ikke opnået en aftale for Danske Slagtermestre og DSM.
Overenskomstresultaterne 2014
Det krævede en tur forbi forligsmand inden Fødevareforbundet NNF og DI kunne sætte deres underskrifter på en ny 3-årig overenskomst til de ansatte på det fødevareindustrielle- og mejeriområde.
Den nye overenskomst indeholder nogle fornuftige forbedringer. Det er ikke et banebrydende forlig, men vi har sikret os, at vores medlemmer, der arbejder på den fødevareindustrielle overenskomst, får de forbedringer, som resten af arbejdsmarkedet har opnået ved dette års overenskomstforhandlinger.
Bestyrelsen hæfter sig primært ved en samlet lønstigning på 6,75 kroner pr. time over de kommende 3 år.
Fødevareindustrien er en branche i forandring. Det betyder, at der hele tiden stilles nye krav til vores medlemmer, og her er den løbende mulighed for uddannelse vigtig. Den kan være med til at sikre, at medlemmerne bevarer deres værdi på arbejdsmarkedet. Derfor er bestyrelsen tilfreds med, at den nye overenskomst sænker anciennitetskravet for retten til uddannelse i opsigelsesperioden fra 9 til 6 måneder.
Samtidig får fyrede medarbejdere nu ret til en ekstra uges uddannelse i opsigelsesperioden - noget der forhåbentlig kan gøre det nemmere for dem at komme videre i beskæftigelse.
I den forbindelse skal det fremhæves, at fyrede medarbejdere får ret til at tage fri i to timer med løn for at mødes med a-kassen eller fagforeningen.
Herudover udvides forældreorloven med to uger, og den maksimale betaling for forældreorlov forhøjes med fem kroner til 145 kroner/time.
Som noget nyt har Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri på mejeriområdet aftalt at oprette en udviklings- og samarbejdsfond. Arbejdsgiverne skal indbetale 0,05 øre pr. time til fonden i 2014, 0,10 øre i 2015 og 0,15 øre i 2016. Hvis midlerne ikke bruges i overenskomstperioden tilbageføres midlerne til organisationerne, medmindre der træffes afgørelse om en anden anvendelse af midlerne.
Som noget nyt på mejeriområdet tilbydes alle medarbejdere en helbredskontrol i henhold til overenskomsten. Førhen var det kun medarbejdere med natarbejde
Efter 62 timers forhandlinger konstaterede Fødevareforbundet NNF's forhandlingsudvalg, at det var umuligt at opnå forlig med Dansk Industri om en ny slagterioverenskomst. Derfor blev vores medlemmer omfattet af en mæglingsskitse.
Det er for bestyrelsen en gåde, hvordan Dansk Industri kan skrive under på overenskomster, der sikrer flere hundredetusinde ansatte i industrien lønstigninger, mens de nægter at give samme forlig til de cirka 9.000 medlemmer på slagter industriområdet. Det fatter vi i bestyrelsen simpelthen hen ikke. Derfor er vi selvfølgelig skuffet over Dansk Industri ageren i disse nyttesløse forhandlinger, som man har kørt på skrømt fra Dansk Industri. Derfor har de også et forklaringsproblem.
Alle forhandlinger er gået igennem - inklusive vores egne forhandlinger på det fødevareindustrielle område og mejeriområdet. Men da man nåede til forhandlingerne om slagteriområdet, satte Dansk Industri hælene i og kom med ultimative krav om store besparelser for arbejdsgiverne. De har opført sig helt vanvittigt, og samlet set, har de i vores øjne et forklaringsproblem. Det er som om de aldrig har ønsket et resultat.
I Fødevareforbundet NNF frygter vi, at den største arbejdsgiver på slagterioverenskomsten, Danish Crown, har presset Dansk Industri til et sammenbrud.
De krav, vores forhandlingsudvalg er blevet mødt med på netop slagteriområdet, lugter langt væk af Danish Crowns helt grundlæggende ønske om at sætte vores medlemmer ned i løn. Derfor var en mæglingsskitse også sidste bud.
Derfor blev hele slagter- industri området omfattet af forligsmandens mæglingsskitse, som blev offentliggjort den 17. marts.
Den viser, at vores medlemmer bliver ikke ringere stillet ren lønmæssigt, end det øvrige arbejdsmarked på LO- området.
Lønnen vi de næste 3 år stige med 6,75,- kroner. 2,10 i 2014, 2,25 i 2015 og 2,40 i 2016.
Løn under sygdom stiger lønnen kun minimal 1,50 i 2014, 1,50 i 2015 og 1,50 i 2016.
Fritvalgsordningen stiger 1 procent over de næste 3 år.
Genetillæg stiger med 1,5 % i 2014 1,5 % 2015 og med 1,6 % i 2016.
Uddannelse
I lighed med sidste år har afdelingen i samarbejde med afdelingen på Sjælland og Øerne igen i år haft et hold læse-stavesvage medlemmer på kursus. Vi forventer, at køre et hold mere her i april/maj måned og et til efteråret. Samtidig uddanner vi et hold nye sprogmentorer.
Sprogmentorernes opgave bliver at spotte og hjælpe de kolleger på arbejdspladserne, som er læse- og stavesvage. Det, at afdelingen igen uddanner sprogmentorer, er i erkendelse af, at en del af afdelingens medlemmer har læse- stave problemer. For nogle er det stadig noget, de helst ikke snakker om.
Det er de medlemmer afdelingen gerne vil gøre en aktiv indsats for at komme i kontakt med og hjælpe. Det er utroligt vigtigt, at alle er klædt på rent sprogligt, så de kan begå sig på ved ansøgning til andet job, eller på vores medlemsvirksomheder.
Jutland Meat konkurs
I februar 2013 blev Jutland Meat erklæret konkurs. På virksomheden blev 215 af vores medlemmer berørt af konkursen.
Alle vores medlemmer var ansat på funktionærlignende vilkår. Det betød opsigelsesvarsler fra 0 dage til maksimum 5 måneder. Altså til udgangen juli 2013.
Af de 215 NNF'er var ca. 120 af anden etnisk herkomst, fordelt på 4 forskellige nationaliteter.
I forbindelse med konkursen blev Torben Johannesen ansat som sagsbehandler til konkurssagerne på Jutland Meat.
Afdelingen har i denne forbindelse hjemført 31.548.049 mio. kroner til vores medlemmer fra Lønmodtagernes Garantifond.
Efterfølgende har a-kassen ansat Torben Johannesen i en fast stilling. Torben tiltrådte den 1. oktober 2013. Torben afløste Jonna Larsen, som har søgt nye udfordring fra 1. september 2013.
Arbejdsskadesager
Afdelingen har hjemført 15.000.742 kroner i mèn, tabt erstatning og erhvervsevnetabserstatning for vores medlemmer. Et pænt beløb, som vi i afdelingen - på vegne af vores medlemmer - er glade for.
25 års jubilæum
Den 20. januar 2014 holdt afdelingen jubilæumsfest for de af vores medlemmer, som har været medlem af afdelingen i 25 år i 2013. Afdelingen sendte 27 indbydelser ud til vores medlemmer. 18 medlemmer takkede ja til indbydelsen.
Deltagerantal i aktivitetsforeningens arrangementer i 2013
Rock i Holstebro: 483 personer.
Familietur Djurs Sommerland: 234 personer.
Herning Rock: 100 personer.
60` er festival: 150 personer.
Juletræ Herning: 800 personer.
Deltagere i alt. 1767 Personer.
Medlemstal i afdelingen
Afdelingen har 2504 medlemmer. Det betyder vi total har en medlemstilbagegang på ca. 152 medlemmer siden sidste år, hvor afdelingens medlemstal var 2656
Afdelingen har 138 personer, som kun står i afdelingens A-kasse.
Afdelingen har 143 medlemmer, som er på efterløn.
Derudover har afdelingen 150 ledige medlemmer.
Jeg vil gerne sige afdelingsbestyrelsen, tillidsvalgte, brancherne/netværk, bilagskontrollanterne, fællesskabsmedarbejdere og samarbejdspartnerne tak for et godt samarbejde i det forløbende år med håb om, at det må forsætte fremover.
Til slut vil jeg gerne ønske alle en god generalforsamling.
