Min side
Den 27. november underskrev de to tyske partier SPD og CDU et regeringsgrundlag, der kan få kæmpestor betydning for det europæiske - og det danske! - arbejdsmarked.
Onsdag den 27. november 2013 vil sandsynligvis få en væsentlig plads i den europæiske fagbevægelses historiebog. Efter flere måneders forhandlinger, lykkedes det de to tyske partier CDU og SPD at blive enige om et regeringsgrundlag. Og en del af dette grundlag er indførelsen af en tysk mindsteløn på 8,50 euro (ca. 64 kr.) fra 2015.
- En tysk mindsteløn vil forhåbentlig være startskuddet til et tysk arbejdsmarked, der ikke længere fører an i et tragisk race mod bunden, når det kommer til løn- og ansættelsesforhold. Det er en stor dag for kampen mod social dumping, mener forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast.
Som præsident for sammenslutningen af fødevarearbejderne (FDT) i EFFAT deltog han den 28. november i den årlige generalforsamling i Bruxelles, og her var der stor tilfredsmed med den tyske aftale.
Tyskland har været et dyrt bekendtskab
Når en tysk mindsteløn vækker så stor glæde i den europæiske fagbevægelse, skyldes det ikke blot solidaritet med de tyske fødevarearbejdere:
- Tyskland har i årevis udnyttet den sociale nød, der er i en række Øst- og Centraleuropæiske lande. Tyske arbejdsgivere har lokket fattige, arbejdsløse østeuropæere til Tyskland for at arbejde - ikke mindst i den tyske kødindustri. Her er de i nogle tilfælde blevet spist af med en løn på helt ned til 5 kroner i timen.
- Disse metoder har dels sendt tyske kolleger ud i arbejdsløshed, men den tyske løndumping har også kunnet mærkes i andre EU-lande, hvor der har været fyringer og lukninger af slagterier. Det er ikke bare sket i Danmark, hvor tusindevis af arbejdsplader sammen med tusindevis af slagtesvin er blevet sendt til Tyskland gennem de senere år - historien er den samme i Frankrig og Belgien, forklarer Ole Wehlast.
Derfor er aftalen en sejr - ikke bare for de cirka 2 millioner tyskere, der kan se frem til at få deres levestandard markant forhøjet, men også for Tysklands nabolande, der forhåbentlig ikke vil opleve et lige så massivt lønpres.
Fælles EU-mindsteløn?
Repræsentanter for fødevarearbejdere i 17 EU-lande deltog i FDTs generalforsamling, og de benyttede lejligheden til at debattere om målet bør være at få indført en fælles EU-mindsteløn. Alternativet er at overlade det til de enkelte EU-lande at beslutte lønniveauet.
Set fra et dansk perspektiv, er en fælles EU-mindsteløn ikke ønskværdig:
- I lande som Tyskland, hvor forholdene for de ansatte i kødindustrien minder om det vilde vesten, er en lovbestemt mindstløn en stor fordel for medarbejderne. Men i Danmark har arbejdsmarkedets parter over 100 års erfaring med at forhandle forholdene på arbejdsmarkedet med hinanden. Det er en utrolig styrke, og jeg vil på den baggrund bekæmpe en fælles EU-mindsteløn med næb og klør. Overenskomstfastlagte lønninger vil altid være bedre en lovbestemte lønninger - både for arbejdstager og for arbejdsgiver, fastslår Ole Wehlast.
