Nyhed

Marlene Pedersen vandt Europas flotteste skuestykke

Danske Marlene Pedersen vandt prisen for flotteste skuestykke til Europamesterskaberne for unge bagere.

Danske Marlene Pedersen vandt prisen for flotteste skuestykke til Europamesterskaberne for unge bagere.

Fra den 11. til 13. november har Kold College i Odense lagt lokaler til Europamesterskaberne for unge bagere. De to danske deltagere Marlene Pedersen og Camilla Vinther Jacobsen leverede begge en flot indsats.

Marlene Pedersen vandt både for flotteste skuestykke og mest innovative indsats i konkurrencen.

De to piger fremhævede også begge deres skuestykker som det der var lykkedes bedst til konkurrencen.

- Og nu er vi bare glade for at være færdige, sagde Marlene Pedersen da konkurrencen netop var overstået.

- Det sad lige i skabet for os begge to i dag, supplerede en synligt tilfreds Camilla Vinther Jacobsen.

I den samlede konkurrence løb svenskerne med første- og andenpladsen. Tredjepladsen gik til en af de to franske deltagere.

Du kan sige tak for indsatsen til Marlene Pedersen og Camilla Vinther Jacobsen på Fødevareforbundet NNFs facebookside her.

Glæd dig også til næste nummer af medlemsmagasinet Substans, hvor der følger en fyldig reportage fra mesterskaberne i Odense.