Nyhed

Årets læreplads 2013

Årets slagterlæreplads ligger i Kalundborg, og det var en glad og overrasket slagtermester Jakob Nielsen, der tog imod prisen.

Årets slagterlæreplads ligger i Kalundborg, og det var en glad og overrasket slagtermester Jakob Nielsen, der tog imod prisen.

Der var flag, blomster og klapsalver til slagtermester Jakob Nielsen, da han til sin egen store overraskelse fik overrakt prisen som Årets Læreplads af repræsentanter fra Fødevareforbundet NNF, Slagteriskolen i Roskilde (UCR) og DI.

Det er hele to af hans tre elever, der uafhængigt af hinanden, har valgt at indstille ham og hans slagterbutik "Slagter Jakob" som årets læreplads 2013:

- Jeg elsker mit arbejde, og jeg er overlykkelig for at have fået sådan en kanon læreplads. Det skal lige siges, jeg blev uddannet butiksslagter i samme forretning, og min chef gav mig muligheden for at videreuddanne mig som forædler/pølsemager. (…) JEG VIL INDSTILLE MIN LÆREPLADS, FOR DEN FÅS IKKE BEDRE!, skrev Steffen Skjold Winther Jeppesen blandet andet i sin indstilling.

En fast, men kærlig hånd

Slagtermester Jakob Nielsen er stolt af udnævnelsen - ikke mindst fordi, den er udtryk for en faglig anerkendelse:

- Jeg er nok en hård læremester, og især i starten kræver jeg meget af mine elever. De skal vise mig, at de vil det her. Når jeg kan se, at de har noget at byde på og brænder for deres uddannelse, så tager vi den videre derfra. Der er ikke nogen tvivl om, at jeg har høje ambitioner på mine elevers vegne, men det tror faktisk kun er godt. Både for dem og for mig, klarer Jakob Nielsen.

En af de ting begge elever har fremhævet i deres indstillinger, er den store tillid Jakob Nielsen viser dem. Han udfordrer dem hele tiden,  og lader dem stå op egene ben.

En fornuftig investering

Mens mange andre vælger at spare lærepladser væk, ser Jakob Nielsen eleverne som en investering for sin forretning:

- De kommer med et frisk pust. De har ofte et stort gå-på-mod, og jeg kan se, hvor meget forretningen får ud af at have dem gående. Samtidig synes jeg også, at det er interessant at være med til at forme mennesker og gøre dem dygtige. Al succes stammer fra entusiasme - det gælder også for mig, siger Jakob Nielsen. 

Jakob Nielsen har de sidste 12 stået i spidsen for Slagter Jakob, som han overtog efter sin far, der startede butikken i 1971. Slagterforretningen beskæftiger i alt 20 medarbejdere.