Af Pia Rosager
Der var skruet ned for uenighederne og den lange kikkert var sat for øjet, da fødevareminister Mette Gjerskov (S), DI Fødevarer-direktør Ole Linnet Juul, formand for Landbrug & fødevarer Martin Merrild og Fødevareforbundet NNFs forbundsformand Ole Wehlast mødtes til debat om ” Hvordan fødevaresektoren skaber vækst og beskæftigelse i Danmark” på Folkemødet på Bornholm.
Der var bred enighed om at fødevareerhvervet har et enormt vækst- og jobpotentiale, som slet ikke udnyttes til fulde på nuværende tidspunkt. Og parterne nærmest forpligtede sig selv og hinanden på Folkemødet: Der skal samarbejdes om løsningerne.
Løsninger, der skal fremtidssikre dansk fødevareproduktion som enestående i verden, når det gælder kvalitet, innovation og fødevaresikkerhed. Løsninger, der skal skabe vækst, bedre konkurrenceevne og forhåbentlig også genskabe de tusindvis af arbejdspladser, der er tabt siden krisens indtog.
Rammevilkår helt afgørende
- Det er vores position som en af verdens vigtigste fødevarelande, der står på spil, sagde DI-Fødevarers direktør Ole Linnet Juul. Han bad om politisk vilje til at skabe bedre rammevilkår for fødevareerhvervet, så sektoren ikke køres agterud i konkurrencen med resten af verden .
Fødevareminister Mette Gjerskov kvitterede med at erklære sig villig til at fortsætte arbejdet med at se på det administrationsbøvl de øvrige debattører igen og igen understregede som værende en kampestenom halsen påkonkurrenceevnen og vækstmulighederne. Og ligeledes fortætte med at se med kritiske øjne på den skov af danske afgifter, der koster erhvervet millioner af kroner, tabte arbejdspladser og konkurrenceevne og dermed spænder ben for væksten og nye moderne produktionsanlæg.
Men hun understregede, at fremtiden skal være bæredygtig.
-Fødevareerhvervet er ufattelig vigtigt for Danmark har en helt enestående adgang til markeder som ingen andre har. Men vi kan kun skabe vækst, hvis vi gør det bæredygtigt. Det er dét og den høje danske fødevaresikkerhed , der et der efterspørges ude i verden, sagde Mette Gjerskov.
DI Fødevarers direktør Ole Linnet Juul var imødekommende, men pointerede at bæredygtighed alene ikke er nøglen til vækst og flere arbejdspladser.
-Vi har brug for de nødvendige lovgivningsmæssige muligheder for at skabe innovation og mangfoldighed. Og hvis, vi skal have ordentlige lønninger og bæredygtighed , skal vi også have øget produktivitet, sagde Ole Linnet Juul.
Løfte om miljøgodkendelser
Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild supplerede.
-Vi er nødt til at tale konkurrencekraft – vores nærmeste nabolande risikerer at løbe fra os. Og jeg er godt klar over, at vi ikke løser problemet ved bare at sænke lønnen.
Som et eksempelpåregelhindringer der stækker konkurrenceevnen,beskrev han, hvordan landbrugets årelange ventetider på miljøgodkendelser til nye moderne og miljøvenlige anlæg ligger og samler støv i kommunale skuffer.
-En miljøgodkendelser kan tage seks år. Det er fint nok, du arbejder med forureningsfrie stalde som Månegrisen, Mette. Men miljøgodkendelserne kan du gøre noget ved i morgen !, sagde Martin Merrild henvendt til ministeren.
- Det kan jeg godt love – selvom det er miljøministerens område, lovede Mette Gjerskov.
Efterlysning: Fremtidens fødevarearbejder?
Forbundsformand Ole Wehlast strakte hånden frem med en understregning af, at de ansatte på for eksempel slagterierne allerede har vist stor imødekommenhed overfor kravet om øget produktivitet. At tre mand nu laver det, der var fire mands arbejde for kort tid siden.
-Men nu sal vi se endnu længere frem. Fortæl mig, hvordan fremtidens fødevarearbejder ser ud, og hvilken uddannelse, der skal til, så vi kan sørge for de rigtige uddannelser.
Tankevækkende var ingen af paneldeltagerne i stand til at give et konkret svar på dét spørgsmål.
Men der var enighed om at konstant kompetenceudvikling er et must.
Grisene skal blive i Danmark
Tyske dumpinglønninger i slagterisektoren og lempeligere tyske rammevilkår har de seneste år lukket slagteri efter slagteri i Danmark og kostet tusindvis af danske arbejdspladser.
Konsekvensen er, at 10 millioner svin og især smågrise nuårligt køres til Tyskland til opfedning og slagtning. Dét alene svarer til 4000 tabte danske arbejdspladser.
-Det er jo ikke bæredygtigt at sende 10 mio. svin til Tyskland. Jeg bliver skældt ud for at tyskerne løber med arbejdspladserne og vi står tilbage med gyllen, sagde Mette Gjerskov
-Dét at holde grisene i Danmark er blevet symbol på, hvilke interesser der er på spil for hele samfundet, anerkendte Martin Merrild. -Og vi er godt klar over at vi ikke bare kan løse problemet ved at sænke lønnen i Danmark.
Meldinger som forbundsformand Ole Wehlast med det samme kvitterede for.
-Og vi er parat til at tage vores ansvar for, at den her sektor har en fremtid i Danmark. Vi gider egentlig ikke konflikte. Det kan godt være, det ikke kan undgås, men vi går efter løsninger. Nu skalvi se fremad, sagde Ole Wehlast og påpegede ligesomde øvrige debattanter det tvingende behov for hurtigt at skabe bedre rammevilkår i Danmark.
Derfor blev kikkerten rettet mod de områder, hvor Danmark traditionelt udmærker sig en risikerer at blive overhalet af andre lande: Høj innovation og fødevaresikkerhed, veluddannede medarbejder og produktudvikling.
Ole Wehlast sendte dog også en efterlysning af sted mod arbejdsgiverne.
-Nu har vi støttet jer i kampen for at få afskaffet fedt- og sukkerafgifterne og en række andre afgifter. Så må der være kommet penge i kassen til at investere for – og skabe nogle af de arbejdsplaser, vi og Danmark har så hårdt brug for!
