Nyhed

Arbejdsnedlæggelse på Tulip Aalborg

​26 kollegaer på Tulip i Aalborg har nedlagt arbejdet. De er utilfredse med en ny akkord for fire af kollegaerne, der betyder en lønnedgang på cirka 2.000 kroner.

Aftenholdet på farsafdelingen nedlagde tirsdag eftermiddag arbejdet. Efterfølgende fulgte resten af aftenholdene trop og dagholdet i farsafdelingen har besluttet ikke at møde ind i morgen. I alt er det 26 mand der har nedlagt arbejdet.

Den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse skyldes en ny akkord i farsafdelingen, der betyder en lønnedgang på cirka 2.000,- om måneden.

Tillidsmanden på Tulip Aalborg, Kim Hare, har opfordret kollegaerne til at genoptage arbejdet.

Der er i alt 94 ansatte i produktionen på Tulip i Aalborg.