Nyhed

OK 2013: Massivt ”ja” til ny mejerioverenskomst

Knap 83 % af medlemmerne, der arbejder på Fællesoverenskomsten på mejeri-området har stemt ja til forhandlingsresultatet

Af Emilia Maria van Gilse

Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF, 3F og DMF, der arbejder på Fællesoverenskomsten på mejeriområdet har de seneste par uger kunne stemme om det forhandlingsresultat, de tre forbund blev enige med arbejdergiverorganisationen DI om den 23. marts.

Og medlemmerne har været utroligt enige om at vende tommelfingeren op ad til den nye overenskomst. Således har 82,5 % sat deres kryds ved ja. Og med en samlet stemmeprocent på 54 %, må resultatet siges at være godkendt af medarbejderne.

Tilfredshed og roser
Forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF Poul Erik Faarkrog glæder sig over afstemningsresultat.

Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF er desuden med til at trække den samlede stemmeprocent op, idetknap 76 % har valgt at deltage i afstemningen – et tal der ligger langt over stemmeprocenten i de to andre forbund:

-Vi kan endnu engang konstatere, at det betyder rigtig meget, at forbundets tillidsrepræsentanter ude på virksomhederne deltager aktivt i hele arbejdet omkring fremlæggelsen af overenskomstresultatet og afstemningen. Det er takket været dem, at vi endnu en gang kan fremvise en så stor stemmeprocent, siger en tilfreds Poul Erik Faarkrog.

Også arbejdsgiverne har accepteret den nye overenskomst, som løber fra 1. april 2013 til 28. februar 2014

Du kan læse mere om den nye overenskomst i OK-avisen.