Nyhed

OK 2012: Alle overenskomster stemt hjem

Medlemmerne på forbundets overenskomster med COOP og Brugens Arbejdsgiverforening har stemt ”ja” til deres nye overenskomst

Af Emilia Maria van Gilse

Med et overbevisende flertal er de sidste nye overenskomster blevet stemt hjem.

Siden den 23. juli 2012 har medlemmer, der arbejder på overenskomsterne mellem Fødevareforbundet NNF og henholdsvis COOP og Brugsens Arbejdsgiverforening (BA) kunnet stemme om deres nye overenskomster. For begge områder gælder det, at forbundet har både en bager – og en slagteroverenskomst.

Resultatet af afstemningen er:

COOP Bager
Ja: 89 %
Nej: 11 %

COOP Slagter
Ja: 87 %
Nej: 13 %

BA Bager
Ja: 43 %
Nej: 29 %

Blank: 28 %

BA Slagter
Ja: 94 %
Nej: 6 %

I alt har 31 % af medlemmerne vagt at afgive deres stemme.

Forbundssekretær på butiksområdet Flemming Mogensen er tilfreds med afstemningsresultatet:

-Jeg er glad for, at medlemmerne har fulgt de anbefalinger, som forhandlingsudvalgene og hovedbestyrelsen er kommet med. De nye overenskomster er ikke prangende, men de afspejler de aftaler, der er blevet indgået på det resterende arbejdsmarked i år, siger Flemming Mogensen.

En ny overenskomst er først en realitet, når både arbejdstager og arbejdsgiver har accepteret resultatet. Og i og med, at de to arbejdsgiverorganisationer COOP og BA har godkendt de nye overenskomster, træder de nu i kraft med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts 2012. De løber frem til den 1. marts 2014.

Du kan læse mere om indholdet i de nye overenskomster her:

Læs de nye elementer i overenskomsten for COOP Slagter

Læs de nye elementer i overenskomsten for COOP Bager

Læs de nye elementer i overenskomstenfor BA Slagter

Læs de nye elementer i overenskomsten for BA Bager