Af Poul Damgård
Forbundsformand Ole Wehlasts krav om et afgiftsstop og en eliminering af fedt- og sukkerafgifterne har givet genlyd mange steder. I forvejen har både regeringen og flere andre politiske partier talt for at droppe de to besværlige afgifter.
Spørgsmålet er, hvordan afgifternes bortfald skal finansieres, som erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) også fastslogi TV2 i går.
Også her har Fødevareforbundet NNF modellen klar: Hæv bundskatten med 0,25 procent!
Det vil give omkring 2,5 milliarder kroner til statskassen, og det svarer til det provenue, som de to afgifter skulle indbringe.
- Ved at kompensere for bortfaldet af de to afgifter gennem en forhøjelse af bundskatten får vi en klar og rigtig social profil på sådan en vedtagelse, siger forbundsformand Ole Wehlast.
Det udsagn understøttes af et notat, som Fødevareforbundet NNF har fået udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Bundskatten betales ikke bare, som betegnelsen ellers kunne antyde, af de første tjente kroner, men af hele den skattepligtige indtægt. Derfor kommer rigeste til at betale mest ved en sådan omlægning.
Enhedslisten støtter
En sådan omlægning støttes af Enhedslisten, som kan blive en afgørende politisk forligsdeltager,når afgifterne skal stemmes ud.
En sådan omlægning støttes af Enhedslisten, som kan blive en afgørende politisk forligsdeltager,når afgifterne skal stemmes ud.
- Vi vil gerne være med til at erstatte de to afgifter af en forhøjet bundskat. Men om det bliver en realitet, hænger jo sammen med nogle andre politiske forhandlinger, der foregår i øjeblikket, siger Frank Aaen fra Enhedslisten med henvisning til forhandlingerne om en ny finanslov.
Fedtafgiften trådte i kraft oktober 2011, mens sukkerafgiften skal gælde fra næste årsskifte.