Nyhed

KONGRES Mere samarbejde mellem LO-forbundene

Forbundsformand Ole Wehlasts forslag om fælles a-kasse har vundet positivt gehør

Af Poul Damgård

-Hvis vi vil, så kan vi udvikle fælles administrative løsninger. Hvis vi vil, så kan vi lave en fælles a-kasse.

Med de bemærkninger indbyder forbundsformand Ole Wehlast til et tættere samarbejde mellem LO-forbundene. I hvert fald dem, der vil være med. For som forbundsformanden tilføjer, så kan det godt være, ”at nogle meget store forbund mener, at de kan klare alt selv”.

-Men de efterlader de små og mellemstore forbund med et problem. Og det synes jeg faktisk ikke er særlig solidarisk, siger Ole Wehlast, som frygter, at de samlede omkostninger for LO-forbundene tilsammen bliver større, hvis fællesskabstanken nedtones.

Tanken om en fælles a-kasse for alle eller i hvert fald flere forbund har op til kongressen vakt stor opmærksomhed. Adskillige forbundsformænd har kommenteret forslaget, og de fleste er positive.

Ole Wehlast bebuder, at han vil følge sagen op og kontakte sine forbundsformændskolleger efter kongressen for at få afprøvet, om ideen kan holde i praksis.

Læs mere om forslaget og de andre forunds kommentarer i Ugebrevet A4