Nyhed

KONGRES: Flere er nu unge!

Ungdomsarbejdet skal fortsættes, og aldersgrænsen hæves til 35 år.



”Ansvar for fremtiden er et rigtigt godt kongresslogan. Hvorfor så skære ungdommen væk, når det er os, der er fremtiden”?

Lasse Isgaard fra Østjylland fremkaldte klapsalver med denne argumentation imod Hovedbestyrelsens forslag om at droppe ungdomsarbejdet i den nuværende aldersbestemte form og i stedet satse på en øget indsats omkring lærlinge/elever.

Og så blev hovedbestyrelsens forslag nedstemt. Ungdomsarbejdet fortsætter. Og nu udvides det tilmed til også at omfatte de 30-35 årige, idet aldersgrænsen for, hvornår man i denne forbindelse er ”ung” hæves med fem år.

Ungdomsarbejdet foregår i øjeblikket med en noget forskellig intensitet rundt om i landet, og ungdommens plads i hovedbestyrelsen har i længere tid stået ubesat.