Nyhed

Kommer der også penge ud ?

Du betaler cirka 40.000 kr. om året til Industriens Pension. Men der kommer også penge retur. Hver tredje vil få en kritisk sygdom og få udbetalt 100.000 kr., inden de er fyldt 67 år.

Af Pia Rosager

Industriens Pension har regnet på, hvor sandsynligt det er, at du får penge fra Industriens Pension, inden du skal pension.

Ordningen i Industriens Pension indeholder nemlig både opsparing og forsikringer. Opsparingen er til, når du skal på pension. Forsikringerne er en økonomisk tryghed, mens du stadig arbejder. Med forsikringerne kan du få en udbetaling, hvis du fx bliver alvorligt syg eller ikke længere kan arbejde. Og hvis du dør, er der penge til dine efterladte.

Beregningen fra Industriens Pension viser fx, at:

- 1 ud af 4 mister en del af erhvervsevnen, inden de fylder 60 år

-Hver 3. rammes af en kritisk sygdom, inden de fylder 67 år

Mange glemmer deres forsikringer

Undersøgelser har vist, at mange ikke ved, at de er forsikret gennem deres pension. Det kan betyde, at medlemmerne går glip af penge.

Industriens Pension får nemlig ikke automatisk besked, hvis du ikke længere kan arbejde eller er blevet alvorligt syg.

-Hvis du selv er blevet alvorligt syg eller en af dine kolleger fx har været sygemeldt igennem længere tid, så husk at kontakte os. Måske kan vi hjælpe. Ring hellere en gang for meget. Et glemt opkald kan koste dyrt, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør, Industriens Pension.

Joan Alsing tilføjer, at selvom det kan lyde farligt at leve, så viser beregningerne også, at 9 ud af 10 lever længe nok til få pension.

FAKTA:

Det bliver medlemmerne syge af

I 2011 fik næsten 1.700 medlemmer udbetalt sum ved kritisk sygdom. Det gjorde de især pga.

Kræft

By-pass-operation

Slagtilfælde

Kort om forsikringer

De fleste medlemmer er forsikret, så de kan få:

100.000 kr. skattefrit, hvis de får en kritisk sygdom

100.000 kr. som et engangsbeløb, hvis de mister halvdelen af erhvervsevnen.

60.000 kr. om året til de fylder 67 år, hvis de mister 2/3 af erhvervsevnen

300.000 kr. til de efterladte ved dødsfald

Se mere på industrienspension.dk.

Tjek din ordning

Du kan logge på Min Side og se, hvordan du er dækket. Herfra kan du sætte forsikringerne op eller ned.