Fritvalgsordningen hos Industriens Pension kan bruges til at få ekstra løn ved feriefridage eller til at spare ekstra op til pension. Har du ikke sparet så meget op, er det en god ide at bruge fritvalgsordningen til pension. Selv nogle få hundrede kroner kan gøre en stor forskel og give dig større frihed senere i livet.
13.100 ekstra om året
Hvis du f.eks. er 35 år og indbetaler 250 kr. om måneden til ekstra pension, viser en beregning, at du vil få cirka 13.100 kr. udbetalt ekstra om året i 10 år. Beløbet er før skat, og hvis du går på pension som 67-årig.
- Er du bagud med pensionen – måske fordi du er kommet sent i gang med at indbetale eller har været på barsel – så er fritvalgsordningen en god genvej til at spare ekstra op uden at skulle have penge op af lommen, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.
Giv din arbejdsgiver besked
Det eneste du skal gøre er at give din arbejdsgiver besked inden 8. december 2012 om, hvordan du vil bruge fritvalgsordningen i 2013.
Der er fritvalgsordning i følgende overenskomster under Fødevareforbundet NNF:
-Jutland Meat
-Overenskomst med Danske Slagtermestre på Industriområdet
-Overenskomst med Danske Slagtermestre på Butiksområdet
-NNF – DI Slagteområdet
-Den fødevareindustrielle overenskomst med DI
Kontakt
Du er også meget velkommen til at kontakte Industriens Pension via mail på kundeservice@industrienspension.dk eller på telefon 70 33 70 70.
Kort om Fritvalgsordningen
oOrdningen blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne i 2007
oFritvalgsordningen kan bruges til pension eller ekstra udbetaling ved feriefridage.
oHvert år inden 8. december skal du vælge, hvordan du vil bruge fritvalgsordningen. Valget gælder for det næste kalenderår.
Fritvalgsordning og pension
Hvis du bruger Fritvalgordningen til pension i Industriens Pension, bliver pengene sat ind på en ratepension, som hedder ekstrapension. Du kan få ekstrapension udbetalt hver måned i ti år, fra du går på pension.
Fakta
I løbet af 2012 har NNF-medlemmer indbetalt mere end 3 millioner til ekstrapension. Det svarer til, at medlemmerne i snit har indbetalt 4.000 ekstra til deres pension.