Nyhed

Finanslovsforslag dødsstød mod andelsselskaber

Fødevareforbundet NNFs forbundsformand Ole Wehlast er rystet over regeringens skattelovsforslag, der risikerer at tvinge de andelsejede fødevarekoncerner til udlandet og likvidere hele det danske andelssystem.

Af Pia Rosager

Regeringen har netop fremlagt et lovforslag der bl.a. omfatter en ændring af selskabsskatteloven og vil bringe

beskatningen af andelsselskaber ind under de samme regler som gælder for aktieselskaber.


Forbundsformand Ole Wehlast er bestyrtet over forslaget:


- Hvis man beskatter kartofler og diamanter med 5 kr. per kilo, så får man ens regler. Men ens skat er ikke lig med klog skat, siger Ole Wehlast.

-Hvis man tror, det er ens behandling, at have samme skatteregler for organisationsformer, der er så forskellige, som aktieselskaber og andelsselskaber er, så lever man i en alvorlig vildfarelse.


-Det er helt uacceptabelt, at man gennemfører en så grundlæggende ændring, uden der har været et grundigt forarbejde. Jeg frygter, det får alvorlige konsekvenser for beskæftigelsen, fordi man reelt ikke ved, hvordan selskaberne bliver påvirket af ændringen.


- Jeg mener ikke Danmark har råd til at spille hasard med vores medlemmers arbejdspladser. Og det gør man hvis man skubber Danmarks store andelsejede fødevarekoncerner og tusindvis af arbejdspladser til udlandet, fordi selskaberne ikke længere hargrundtil lægge hovedsædet i Danmark.


Det nye lovforslag er et led i finanslovsaftalen i den del af aftalen, der hedder besparelser på erhvervsstøtte.

Forslaget skal angiveligt give et provenu på 70 millioner kr. til statskassen det første år, og herefter 40 millioner kr. - og dermedet meget mindre beløb end dét, Danmark mister, hvis blot ènandelskoncern flytter sit hovedsæde til udlandet.


- Provenuforventningen er oven i købet meget beskeden - men det er ikke det afgørende. Det afgørende er, at det kan påvirke hele finansieringsmønstret for andelsselskaberne. Og hvilke konsekvenser det kan få, er der ingen, der kan vide med sikkerhed, siger Ole Wehlast


- Jeg synes det er et helt forkert signal at sende, når regeringen samtidig hævder, at ville fremme fødevareproduktionen i Danmark og anser fødevareområdet som et vækstområde.

Pressen er velkomne til at kontakt forbundsformand Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF for yderligere kommentarer på telefon 40 34 07 66.