Af Claus Gjedsig
Slagteriarbejder Ejnar Kristensen, 59, har prøvet det før. Han havde arbejdet på Vestjyske Slagterier i Struer i 27 år, da det lukkede for en halv snes år siden.
– Det var forfærdeligt. Vi havde en rigtig god arbejdsplads og mange af kollegerne havde jeg kendt fra jeg var dreng. Det var som at splitte en familie, fortæller Ejnar Kristensen, der dog ikke var indstillet på at gå ledig. Så inden sidste mand slukkede og lukkede på svineslagteriet fik han job på Danish Crowns kreaturslagteri i Holstebro.
– Jeg var utrolig heldig. Mange af mine gamle kolleger og venner kom til at gå uden arbejde. Det var - og er - uværdigt.
En gang til
Nu er Ejnar Kristensenkommet i en lignende situation. Hvis alt går efter planen lukker kreaturslagteriet i Holstebro i løbet af et par år, når man tager et nyt slagteri i brug i Holsted. Det samme gælder slagteriet i Tønder, opskæringen i Skjern og Fårvang. Forædlingen i Sdr. Felding og kreaturslagteriet i Aalborg rammes ikke af lukning.
– Tidshorisonten er god for mig. Jeg kan gå på efterløn, når - og ikke hvis - slagteriet lukker. For, siger Ejnar Kristensen, når Danish Crown er så langt med planerne om et nyt storslagteri i Holsted, så bliver det en realitet. Det har jeg indstillet mig på mentalt.
– Men det er rigtig hårdt for mange af mine yngre kolleger, som ikke bare mister deres arbejde. De har jo kone og børn og er stavnsbundet til området. De kan ikke bare rykke teltpælene op og flytte, for det er umuligt at sælge huse i det vestjyske, deres hustruer har jo også brug for et arbejde, børnene skal skifte skole og finde nye venner. Nej, situationen er alvorlig for mange. Og der er ikke noget at sige til, at selv voksne mænd græder. De har de lov til.
Læs mere om slagteriarbejdernes usikre situation i det nye nummer af Substans
