Det største og mest debatterede spørgsmål på dagens topmøde, var spørgsmålet om øget arbejdstid!
Af Emilia Maria van Gilse, foto Harry Nielsen
Var fredag den 4. maj 2012 sidste gang danskerne kunne fejre St.Bededag? Var mandag den 28. maj sidste gang, danskerne kunne holde fri 2. Pinsedag?
Debatten om, hvorvidt trepartsforhandlingerne vil munde ud i færre fridage til de danske lønmodtagere, har fyldt meget i medierne, og det var da netop også spørgsmålet om øget arbejdstid, der fyldte mest på dagens topmøde for tillidsfolk om trepartsforhandlingerne.
Mens de omkring 100 tilrejsende tillidsfolk i salen var overordentlig bekymrede ved udsigten til at skulle forklare deres kolleger, at de nu skal arbejde mere, mens mange af deres venner og bekendte går ledige, så var de to gæster, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og LO-formand Harald Børsting, helt enige om, at man ikke kommer udenom at skulle øge arbejdsudbuddet (som det hedder på politikersprog) – i hvert fald på sigt.
Mette Frederiksen slog flere gange fast, at selvom vi oplever høj arbejdsløshed nu, så vil den situation ændre sig gevaldigt i de kommende år, i takt med at de store efterkrigsårgange går på pension. Samtidig stiger de offentlige udgifter, og det efterlader groft sagt to muligheder:
-Vi kan spare på vores velfærd. Altså blandt andet på sygehusområdet, skoleområdet og plejen af børn og ældre. Det er vi enige om, det vil vi ikke.
- Vi kan i stedet sætte skatter og afgifter op. Men det ved vi, koster arbejdspladser, og det ønsker vi heller ikke.
- Hvad så, skal vi bare gå på weekend og efterlade udfordringerne til næste generation?! Nej, selvfølgelig ikke. - Problemerne kan faktisk løses ved, at vi arbejder lidt mere alle sammen. Og det drejer sig faktisk bare om 15-16 timer pr. medarbejder.
Se fremad
Heller ikke Harald Børsting er skræmt ved tanken om at lade alle arbejde lidt mere.
Og så slog han fast, at selvom arbejdsgiverne gerne ser den øgede arbejdstid sat i gang fra i morgen, så har fagbevægelsen et andet syn på sagen:
-Før vi går i gang med det her, skal vi naturligvis sikre os, at Danmark er på vækstsporet, ogat der er gang i efterspørgslen. Men vi skal også passe på, at vi ikke kommer for sent i gang. Jeg ved godt, at vi ikke kan begynde på det her i morgen. Men over en årrække vil rigtig mange af jeres kolleger gå på pension, og det giver tid til, at hver enkelt virksomhed kan se på, hvordan den kan indrette sig, så der kommer gang i væksten.
Som eksempel nævnte han slagteriarbejdere, der i dag arbejder 40 timer pr. uger og hensætter 2½ om ugen til afspadsering. Dermed kan de holde 3½ uger ekstra ferie. For demvil en øget arbejdstid betyde, at de kun kan afspadsere 3 uger og 1 dag.
Samtidig understreger han, at det ikke kun skal være de danskere, der er ansat på en overenskomst, der skal arbejder længere. Det skal alle – også dem, der i dag har flydende arbejdstider. Hvordan det konkret skal sikres, bliver naturligvis et forhandlingsspørgsmål, slog Harald Børsting fast.
Og så konstaterede han, at det jo ikke er hensigten, at folk skal arbejder mere for samme løn. Den øgede arbejdstid, som altså drejer sig omkring 15-16 timer pr. lønmodtager om året, skal arbejdsgiverne naturligvis betale løn for!
En af de tillidsrepræsentanter, der deltog i topmødet, Peter Uno fra Tican i Thisted, blev beroliget af at få forklaret, hvad LO og regeringen egentlig mener med at hæve arbejdsudbuddet:
-Jeg er glad for, at regeringen går efter at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor er jeg også parat til at diskutere 16 timers længere arbejdstid. Men jeg vil se dokumentation for, at de 16 timers ekstra arbejdstid kan skaffe de nødvendige penge til øget vækst og flere arbejdspladser.
- Og så er det et krav, at den øgede arbejdstid kommer til at gælde for alle danskere. Ellers bliver byrden for tung for de privatansatte. De offentligt ansatte skal med. De skal i langt højere grad op på fuld tid - og derudover også bidrage med 16 ekstra timer.
Læs flere artikler om topmødet:
Hvad sker der med trepartsforhandlingerne?
Mette Frederiksen: Trepartsforhandlinger skal skabe en bedre beskæftigelsespolitik
