”Kære Helle Thorning. Lad nu være med at lave samme dumhed som den tidligere regering. Den nye sukkerafgift betyder, at vi i Danmark mister unødvendigt mange arbejdspladser – kun til glæde for vores naboer”.
Så klar var opfordringen til statsminister Helle Thorning i går, søndag fra Fødevareforbundet NNF, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv og HK Handel i samtlige landsdækkende aviser .
Og meget overraskende tilbød Helle Thorning samme dag angiveligt Venstre og Konservative at tage afgifterne af bordet og genåbne forhandlingerne om netop sukker- og fedtafgifterne. Afgifterne indgik ellers i den skatteaftale, regeringen indgik med Venstre og Konservative i fredags.
Arbejdsplaser kan reddes i 11. time
-Der er pludselig opstået en enestående chance for at redde op mod 2000 danske arbejdspladser i 11. time. Jeg håber sandelig, Lars Løkke og Lars Barfoed griber tilbuddet fra Thorning, og hurtigst muligt og sætter en stopper for at danske virksomheder føler sig tvunget til udlandet for at overleve den internationale konkurrence, sige Ole Wehlast.
For nylig stod tidligere skatteminister Kristian Jensen (V) frem på Landbrug og Fødevarers årsmøde og erkendte, at han har fortrudt, den daværende borgerlige regerings opfindelse: - en dansk særafgift på fedt.
Også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har erkendt at fedtafgiften var et fejlskud.
Fedt-afgiften har allerede kostet mange danske jobs, fordi danske fødevarevirksomheders konkurrencekraft overfor udlandet er blevet væsentligt svækket , og fordi forbrugerne i stigende grad lægger pengene i de tyske grænsebutikker. Og både små og store danske virksomheder har fyret ansatte begrundet i fedtafgiften.
Oprindelig lød argumentet at fedtafgiften ville forbedre folkesundheden – men eksperter har påvist at afgiften ingen effekt har – tværtimod. Eneste ”gevinst” er altså, at den koster danske jobs og konkurrenceevne og varmer kortvarigt i den slunkne statskasse.
Tyskerne grinder hele vejen i banken
-Hvis politikerne ikke trækker de bebudede endnu højere afgifter på fedt og sukker af bordet med det samme, vil det være gift for det danske arbejdsmarked. Både i den nuværende økonomiske krise og i al fremtid. Når først afgifterne er der, slipper vi jo aldrig af med dem igen, siger Ole Wehlast.
- Til gengæld vil vores udenlandske konkurrenter og de tyske grænsehandelsbutikker igen grine ad danskerne hele vejen til banken !