Det koster fødevarearbejdspladser, hvis et randzoner på størrelse med Bornholm tages ud af drift, lød meldingen fra forbundsformand Ole Wehlast og Landbrug og Fødevarer til fødevareminister Mette Gjerskov (S) på en lollandsk roemark.
De 50.000 hektar landbrugsgsjord regeringen står overfor at inddrage til såkaldte randzoner vækker voldsom bekymring hos både Fødevareforbundet NNF og Landbrug og Fødevarer.
Når landbrugsjord på størrelse med Bornholm inddrages i de kommende randzoner langs danske vandløb og søer koster det nemlig både danske arbejdspladser og konkurrencekraft, lød det klare budskab til fødevareminister Mette Gjerskov (S) fra de to organisationer under et møde på en lollandsk roemark, hvor også andre randzoneinteressenter som grønne organsiationer, kommunale repræsentanter og jægere var mødt talstærkt op.
- Det kommer til at koste arbejdspladser - især i udkantsområder, hvor landbrugs- og fødevareerhvervet beskæftiger mange. Det koster en slagteriarbejder for hver 1.000 færre grise, der produceres. Jeg er meget bekymret for beskæftigelseseffekten af randzonerne. Vi kører arbejdspladser ud af Danmark, sagde Ole Wehlast, forbundsformand for Fødevareforbundet NNF.
I en fælles udtalelse siger Ole Wehlast og formand for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen desuden:
Danmark mærker konsekvenserne af den økonomiske krise ganske markant. Væksten står næsten stille og arbejdsløsheden har ifølge Eurostat ikke siden 1994 været højere, end den er i dag.
Derfor er det væsentligt og rigtigt, at regeringen har sat den dagsorden, at man vil skabe vækst og beskæftigelse igennem en grøn omstilling af dansk økonomi. Det afgørende er, at vi sikrer, at fremtidens store udfordringer i forhold til miljø og klima kan blive aktuelle vækstmuligheder for dansk erhvervsliv. Hvis regeringens målsætninger om en grøn dansk vækstøkonomi skal nås, bør det være et bærende princip, at vi skal have mest muligt miljø for ressourcerne.
De generelle randzoner, som vedtaget i juni 2011 og ændret i 2012, risikerer at være udtryk for det modsatte: Man tager produktiv jord ud drift uden sikkerhed for, hvor stor eller lille miljøgevinsten er.
Randzonerne vil koste arbejdspladser
Randzonerne betyder nemlig, at 50.000 hektar landbrugsjord - eller et område på størrelse med Bornholm -tages ud af drift. Det giver en produktionsnedgang i landbruget, og svækker forsyningen af råvarer til danske fødevarevirksomheder. Det kommer til at koste arbejdspladser - især i udkantsområder, hvor landbrugs- og fødevareerhvervet beskæftiger mange.
At reducere udvaskningen af fosfor fra markerne har været et af hovedargumenterne for at indføre randzonerne.
Men randzonerne er væsentligt dårligere til at reducere fosfor, end man troede. Ifølge forskere på DCE (det tidligere DMU) er randzonernes fosforreduktion blot en sjettedel af, hvad politikerne oprindeligt forestillede sig.
Det skyldes blandt andet, at randzonerne som udgangspunkt er mindre effektive til at reducere fosfortab end man hidtil havde forestillet sig. Endvidere er det problematisk, at zonerne indføres uden skelen til det biologiske faktum, at der, afhængig af de lokale forhold, nogle steder vil være behov for randzoner, mens der andre steder er mindre behov. Det tager 10 meter brede obligatoriske randzoner ikke hensyn til.
Danske landmænd stilles ringere end konkurrenterne i EU
Ingen andre EU-lande indfører obligatoriske randzoner. Den forskel vil trække konkurrencekraft ud af Danmark til fordel for landmænd i f.eks. Tyskland, Rumænien og Portugal.
Der er behov for at indrette randzonerne sådan, at det i videst muligt omfang giver maksimal effekt for miljøet med mindst mulig skade på vækst og beskæftigelse i landbrug og fødevareerhverv.
Vi foreslår derfor målrettede randzoner i stedet for de nuværende generelle zoner. Effekten af målrettede randzoner er mange gange større, fordi de er bedre placeret i landskabet. Det giver maksimal effekt for miljøet med mindst mulig skade på vækst og beskæftigelse i landbrug og fødevareerhverv.
Mangler videnskabeligt grundlag
Fødevareministeren erklærede sig på mødet på Lolland enig i at miljøpolitikken skal være målrettede, men erkendte også at der er begrænsninger, når det kommer til randzonerne:
-Jeg er enig med jer i, at vi ønsker målrettede virkemidler i miljøpolitikken. Men generelle randzoner er så målrettede, som vi kan blive i dag, for forskerne kan ikke sige det mere præcist endnu," sagde den gummistøvleklædte fødevareminister, Mette Gjerskov (S).
Også mange andre steder rundt om i landet holdes der i disse dage intense debatmøder om randzonernes uheldige beskæftigelseseffekter.
