Efterfulgt af en hidsig debat i det tyske parlament, Forbundsdagen, har Socialdemokraterne og partiet De Grønne fremlagt et fælles lovforslag om indførelsen af en mindsteløn på 8,50 euro (63,20 kroner).
Står det til de to partier, skal loven gælde hele landet og for alle brancher, der ikke er omfattet af en overenskomst.
Initiativet led dog skibbrud: Den borgerlige regeringskoalitions flertal, bestående af kristdemokraterne CDU/CSU og det lille liberale parti FDP, har nedstemt forslaget.
Derfor findes der stadig ikke en landsdækkende og brancheuafhængig mindsteløn for ansatte uden overenskomst i Tyskland.
Indbyder til dumping
Dermed kan det i uændret grad betale sig for danske - og andre udenlandske - industri- og servicevirksomheder at flytte job til Tyskland.
For mindsteløn eller ej – lønniveauet er fortsat lav i Tyskland, ikke mindst i de ikke-overenskomstdækkede brancher, som eksempelvis i fødevarebranchen. Her eksisterer i bedste fald husaftaler med virksomheder, der samtidigt beskæftiger lejet arbejdskraft, som er ansatte hos private personaleudlejningsfirmaer.
I værste tilfælde, som i slagteribranchen, producerer virksomheder med indhyrede kolonnearbejdere, der aflønnet af udenlandske eller tyske kolonnefirmaer, arbejder under såkaldte produktionsaftaler – ”Werkverträge”.
Og det til usle lønninger, uden mindsteløn eller øvre ugentlig arbejdstid, og i de fleste tilfælde under kritisable forhold.
Kritik fra fagbevægelsen
Tysk LO, Deutscher Gewerkschaftsbund/DGB, har kritiseret den tyske regerings blokering af det rød-grønne lovforslag. Også hos Fødevareforbundet NNF’s søsterforbund NGG undrer man sig ikke over afstemningens udfald. Men formand Franz-Josef Möllenberg fastholder fortsat kravet om en lovpligtig mindsteløn på mindst 8,50 euro for alle uden overenskomst.
Fødevarebranchen, samt hotel- og restaurationsbranchen er blandt de brancher i Tyskland, der lider mest under løn- og socialdumping, manglende overenskomster og en stor andel billig udenlandsk arbejdskraft.
Kansler Angela Merkel, oprindeligt imod enhver form for mindsteløn, har faktisk på det senest åbnet op: Hun bifalder branchespecifikke ”laveste indkomstgrænser”, hvis de er på forhånd er aftalt mellem arbejdsgivere og lønmodtagerne.
Dumping koster skatteyderne dyrt!
Kanslerens partifælle, arbejdsminister Ursula von der Leyen, glimrede ved sit fravær, da oppositionens lovforslag blev bragt til afstemning i Forbundsdagen. Ifølge iagttagere går von der Leyen tilsyneladende imod kanslerens linje og ønsker decideret aflønning efter princippet lige løn for lige arbejde, både for fastansatte og for løst ansatte, kolonnearbejdere og vikarer.
Hun ønsker da også mindstelønninger, der bygger på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Ministeren har da også med adresse til arbejdsgiverne proklameret, at enhver der arbejder, også skal kunne leve af det.
Løndumping koster skatteyderne
For det er ikke det normale for arbejdskraften i Tyskland. I foråret 2011 fik godt 1,4 millioner lønmodtagere suppleret dumping-lønninger op med offentlige ydelser.
Og allerede i august 2010 kunne den ansete avis Frankfurter Rundschau påberåbe sig opsigtsvækkende tal fra det tyske arbejdsministerium. Tallene viste nemlig, at siden socialloven Hartz IV var trådt i kraft i januar 2005, har det offentlige måttet supplere dumpinglønninger op for et samlet beløb på 50 milliarder euro - næsten 372 milliarder kroner!
Dermed gik hver tredje euro i Tysklands sociale system til at supplere lave lønninger op med - fordi lønningerne ikke rækker til at dække fundamentale behov.
